MAend. Kenneth Reinicke

      INDLEDNING

      Det er i disse år muligt at spore en stærkt stigende interesse for kønsrelationer og i særdeleshed for spørgsmål vedrørende mænd og maskulinitet. I medierne støder man ofte på overskrifter og artikler, der omhandler identitetsspørgsmål vedrørende faderskab, mænds karrierer, mænds familie- og arbejdslivskonflikter, drenge og uddannelse, mænds seksualitet etc. Bogen MÆND handler om mandens forskellige roller og positioner i samfundet og problematiserer, hvad maskulinitet og mandighed er for nogle størrelser.

      Bogen analyserer, hvilke forsknings- og ligestillingsperspektiver der konkret melder sig, når mænd i dag i højere grad end tidligere bliver behandlet som et køn. Et spørgsmål, som ofte dukker op, når man beskæftiger sig med mænds samfundsmæssige roller, er, om man ønsker at udfordre eller bekræfte mænds maskulinitet. Analysetilgangen, som vil blive taget i brug, vil både fokusere på den pris, som mænd betaler for deres maskulinitet, og på mænds samfundsmæssige privilegier. Gennem en række konkrete nedslagspunkter vil bogen forsøge at gøre op med myter og fordomme om mænd og maskulinitet. Jeg vil diskutere det komplekse forhold mellem forestillinger om maskulinitet og konkrete udlevelser af maskulinitet. Det er intentionen at udforske såvel de problematiske som de konstruktive aspekter af mænds liv. Derfor vil bogen – udover at behandle emner som arbejdsliv, faderskab og sundhed – også sætte fokus på mere kontroversielle emner som mandlige voldsudøvere, prostitutionskunder samt kriseramte- og depressionsramte mænd.

      Bogens køns- og maskulinitetsopfattelse er socialkonstruktivistisk. De analytiske konsekvenser af et socialkonstruktivistisk perspektiv afstedkommer, at jeg udfordrer ideer om naturgivne forestillinger om mænd og maskulinitet. Det giver ikke mening at tale om maskulinitet som værende en konstant og universel størrelse, der betyder lige meget for alle mænd i alle situationer til alle tider. Betydningen af køn varierer nemlig i stor grad mellem kulturer og i historiske epoker. Det at være mand i Ghana eller Korea er ikke det samme som at være mand i Norge eller Holland, og der er markant forskel på at have været mand i begyndelsen af det forrige århundrede sammenlignet med, hvad det vil sige at være en mand i nutidens samfund. Men selvom der måske er lige så mange forskellige måder at være mand på, som der er mænd på jorden, så er det i mange henseender muligt at se fællestræk på tværs af geografiske og samfundsmæssige forhold.

      Igennem de sidste par årtier har der været fokus på udviklingen af forskellige mandetyper, og det står klart, at man ikke kan tale om ét dominerende mandebillede. Mænd er forskellige, og det er vigtigt at tale om mænd og maskulinitet(er) i flertal. Der har været sat mange forskellige etiketter på mænd. De er både blevet kaldt bløde, vattede, nærværende, ansvarsfulde, kriseramte, metroseksuelle etc. Det er svært at sige, hvor udbredte disse mandetyper er i befolkningen, og hvad de egentlig betyder, og det er vigtigt at påpege, at sådanne mandetyper ofte sameksisterer med hinanden. Nogle gange er der med hensyn til nye manderoller i virkeligheden bare tale om overfladiske tendenser, båret frem af mode og kommercielle interesser. I andre tilfælde sker der reelle, betydelige og uigenkaldelige forandringer af mænds liv. Der vil i analyserne være fokus på strukturelle, symbolske og identitetsmæssige dimensioner af maskulinitetsdannelserne, og der vil blive analyseret på såvel et individuelt niveau som på et overordnet institutionelt niveau.

      Det nye fokus på mænd

      De fleste historiske kønsdebatter har handlet om kvinder, kvinders undertrykkelse og kvinders manglende rettigheder. Men køn er ikke længere kun synonymt med kvinder, og der er tegn på, at de overordnede kønsdiskussioner er ved at skifte fokus på en række konkrete områder. I de seneste år har der været en voksende forståelse af, at drenge og mænd kan have brug for hjælp, og der er en stigende tendens til at diskutere mænd som køn og se mænds problemer som (værende) kønnede. Ligestillingsidealerne vinder stigende udbredelse, og de traditionelle maskulinitetsattituder kan i mange henseender siges at være lidt på retur.

      Det er ikke kun i Norden, Europa og Nordamerika, at mænd bliver sat på den ligestillingspolitiske dagsorden. Også i Afrika, Asien og Sydamerika ser man en forandring i indsatsen for at engagere mænd i ligestilling. Rapporten What Men Have to Do With It. Public Policies to Promote Gender Equality (ICRW 2011) viser, hvordan maskulinitet i stigende omfang er omdrejningspunkt for ligestillingsforandringerne, og hvordan mænd er begyndt at blive integreret i den nationale politik vedrørende f.eks. AIDS, kønsbaseret vold og mænds sundhed. Også FN-rapporten Men in Families (United Nations 2011) diskuterer, hvordan mænd kan bidrage til udviklingen af et mere kønsligestillet samfund.

      Selvom mænd i stor udstrækning er ansvarlige for en stor del af kvinders problemer, er de også en del af løsningen. I bestræbelserne på at dæmme op for nogle mænds problematiske adfærd ser man nu i større udstrækning en tendens til at forsøge at inkorporere mænd som samarbejdspartnere. Hvor man tidligere i stor udstrækning fokuserede på mænds rolle som hovedsageligt overgrebspersoner, dvs. som kilden til problemet, prøver man nu både overordnet på nationalt og internationalt niveau samt på græsrodsniveau at samarbejde med mænd ud fra forestillingen om, at nogle mænd konstituerer problemet, men alle mænd kan være en del af løsningen.

      Mænds deltagelse i omsorgsarbejdet på hjemmefronten er ikke vokset med samme fart som kvinders øgede andel i den samlede familieindkomst og kvinders arbejde udenfor hjemmet. Men de globale udviklingstræk viser, at der sker en uundgåelig, men langsom forandring, og at det samtidig er muligt at speede udviklingen op med forskellige ligestillingsfremmende politikker. Det er specielt for at støtte familie-arbejdsliv-relationen, at der er blevet udviklet politikker. F.eks. har mange lande nu introduceret fædreorlov til at støtte mænds deltagelse i deres børns opvækst. Selvom der er kommet et større fokus på mænd, har politikere generelt set været langsomme til at erkende og udvikle politiske tiltag, som kan støtte mænd til at prioritere deres familier, og det er stadig svært helt at kaste de gamle forestillinger over bord og søsætte helt nye ideer om kønnenes retmæssige sammenhæng. Grunden til dette manglende politiske fokus er globalt set, at mange socialpolitiske tiltag overvejende har set mænd som økonomiske forsørgere og det, som sker i familien, som værende privat.

      Er drenge og mænd i krise?

      Man hører ofte, at mænd har svært ved at håndtere personlige kriser, og at mænd pga. de forrykkede kønslige magtbalancer er ved at blive det svage køn. I de seneste par år har begrebet ”tabermænd” vundet indpas på den politiske og debatmæssige dagsorden. Specielt det uddannelsesmæssige område har været genstand for bekymringer omkring drenges manglende performance. Fokus har især været på unge drenge, som forlader skolesystemet uden formel kompetencegivende uddannelse, og på at pigerne generelt overhaler drengene. Men på hvilke felter er den udvikling mest markant, og er det overhovedet sandt? Her er det vigtigt at fremføre, at årsagen til, at f.eks. mange piger klarer sig godt i skolesystemet, ikke nødvendigvis er, at nogle drenge klarer sig dårligt. Selvom der er klare tegn på sociale uligheder i uddannelsessystemet, behøver man måske ikke være så bekymret generelt set på drengenes vegne. Diskussionerne af gennemførsel og frafald er komplicerede, og der er ikke entydige resultater af drengenes faglige performance i skolen. Ofte er det strukturer i uddannelsessystemet, hovedsageligt de manglende praktikpladser, som forhindrer drenge i at få en uddannelse. Ligeledes viser undersøgelser, at de sociale forskelle i søgning til uddannelse er større end de kønsmæssige.

      På arbejdsmarkedet ser man også en udvikling hen imod, at kvinder synes at være mere omstillingsparate til den moderne verdens udfordringer. Men det er karakteristisk for debatten på dette område, at der ofte sker en forveksling af feminisering og modernisering. Når det nutidige arbejdsmarked i større og større udstrækning lægger mere vægt på procesfærdigheder, relationer og sociale kompetencer, som piger på nogle områder bedre behersker, så handler det ikke umiddelbart om køn, men derimod om modernitet.

      Hvis man ser på, hvordan mange mænd reagerer, når de har problemer, er det kendetegnende, at mænd ofte ikke føler sig berettigede til at indrømme, at de befinder sig i en situation, hvor de behøver hjælp. Der er derfor grund til at tro, at samfundet