Udsatte born i dagplejen. Bente Jensen
Bente Jensen
UDSATTE BØRN I DAGPLEJEN
EN UNDERSØGELSE AF VIDEN, HVERDAGSLIV OG UDVIKLINGSMULIGHEDER
Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag
FORORD
Denne bog formidler resultaterne af en landsdækkende undersøgelse af danske dagplejeres pædagogiske indsatser for udsatte børn. Hovedvægten i undersøgelsen er lagt på at belyse dagplejere og dagplejepædagogers egne opfattelser af en ny kerneopgave i dagplejen relateret til den opgave, som ligger i at støtte udsatte børns udvikling og læring. Endvidere belyses dagplejens opfattelse af muligheder og barrierer for at gennemføre den optimale indsats, og mulige innovationspotentialer afdækkes.
Undersøgelsen har sit udspring i en serie af undersøgelser om udsatte børn i dagtilbud. Først publiceredes undersøgelsen Kan daginstitutioner gøre en forskel? (Jensen, 2005), der som led i Forskningsprogrammet om social arv pegede på vanskeligheder og muligheder i almentilbudenes arbejde med udsatte børn fra dagtilbudsalderen. Senere gennemførtes fra 2005-2009 projektet ’Handlekompetence i pædagogisk arbejde med udsatte børn og unge – indsats og effekt’ (HPA-projektet), som er under publicering (Jensen et al., 2009a). Projektet belyser bl.a. effekter af et egentligt interventionsprogram omsat i daginstitutioner. Endelig er et studie af kommunernes indsatser for udsatte børn gennem dagtilbud, som også belyser dagtilbuds muligheder og vanskeligheder i forhold til at styrke udsatte børn, netop afsluttet (Mehlbye & Jensen, 2009).
Det fælles mål for disse projekter er at indhente viden om forhold og faktorer, som påvirker udsatte børns livssituationer og dermed deres udviklingsmuligheder fra tidligste alder. I den sammenhæng kommer dagtilbud i centrum. Dagplejen indgår ikke i nogen af de pågældende undersøgelser – i de to førstnævnte af ressourcemæssige grunde, i den sidstnævnte undersøgelse var det ikke muligt at få kontakt med dagplejen.
Dagplejen som en selvstændig del af samfundets dagtilbud er derfor fokus for denne undersøgelse, der som mål har at belyse nogle af de samme tematikker, der er belyst i undersøgelsen Kan daginstitutioner gøre en forskel?, samt føje flere og helt aktuelle tematikker til, nemlig dagplejens arbejde med læring og læreplaner som en del af indsatsen. Mere specifikt søges udviklingsmuligheder identificeret ved at spørge til dagplejeres oplevelser af hele situationen vedrørende udsatte børn, opgaven knyttet hertil og deres visioner for udvikling i den sammenhæng.
Denne undersøgelse er baseret på omfattende kvantitative og kvalitative dataindsamlinger. De kvantitative data er indsamlet ved hjælp af spørgeskemaer med spørgsmål til dagplejens syn på udsathed, organisationsformer, generelle mål og pædagogiske principper samt rammebetingelser. De kvalitative data er indsamlet gennem interview og observationer i dagplejen i udvalgte lokalområder rundt om i Danmark. Der spørges i sidstnævnte del til samme tematikker som i førstnævnte del med henblik på uddybende analyser. Derudover gør de gennemførte fokusgruppeinterview det muligt at hente data om dagplejegruppers visioner om fremtidsmuligheder og udvikling.
Undersøgelsen er gennemført af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Institut for Læring ved projektleder Bente Jensen. Med henblik på at gennemføre indsamlinger af kvantitative data og analyser er der samarbejdet med Capacent/Epinion ved partner Thomas Yung Andersen. Forskningsassistent Jakob Haahr-Pedersen har deltaget i arbejdet med at indhente data i undersøgelsens kvalitative del, kondensere transskriberede interviewtekster og har bidraget med korrekturlæsning og sproglig finish på det samlede manuskript.
Bogen, som den fremstår her, er skrevet af Bente Jensen og gennemlæst af docent Anette Sandberg, Mälardalens Högskola, Norge, i funktion af peer reviewer. Der skal rettes en tak til alle, der har bidraget med gode råd, kommentarer og deltagelse i projektet. Desuden skal der rettes en særlig tak til de dagplejere og dagplejepædagoger, der indgår direkte i undersøgelsen, samt til de dagplejeledere fra udvalgte lokalområder, der har gjort den kvalitative del af undersøgelsen mulig, og som indgår mere indirekte i undersøgelsen.
Bogen henvender sig til forskere, undervisere og studerende, men også til praktikere i dagplejen samt dagtilbudssektoren som sådan og til politikere og forældre. Kort sagt alle med interesse for samfundets tilbud for alle børn og ikke mindst for, hvordan disse tilbud kan undersøges og kvalitetsudvikles.
Undersøgelsen, som er gennemført 2007-2009, er finansieret af FOA – Fag og Arbejde.
Bente Jensen, lektor, ph.d., projektleder
Institut for Læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole,
Aarhus Universitet
København, maj 2009
UNDERSØGELSENS HOVEDRESULTATER – ET RESUMÉ
Undersøgelsen har som mål at belyse spørgsmålet: ”Kan dagplejen gøre en forskel for udsatte børn?” og i forlængelse heraf at skitsere nogle udviklingspotentialer baseret på dagplejeres egne visioner og behov. Resuméet er opbygget af tre dele, som samler undersøgelsens resultater. Første del præsenterer resultaterne vedrørende dagplejens opfattelse af kerneopgaven, herunder deres syn på udsatte børn og udsathed, og hvad de skønner, der er behov for, når problemstillingen skal håndteres så optimalt som muligt. For det andet præsenteres dagplejens opfattelser af effekt og muligheder set i lyset af rammebe -tingelser, vilkår og egne kvalifikationer i tilknytning til opgavens karakter og omfang. Til sidst samles op på dagplejens syn på egne behov samt potentialer og muligheder for fornyelse og udvikling (social innovation).
UDSATTE BØRN I DAGPLEJEN KAN IDENTIFICERES
Igennem undersøgelsen er de deltagende dagplejere og dagplejepædagoger blevet spurgt om, hvor mange socialt udsatte børn, de vurderer, at de har i deres dagpleje, hvordan de opfatter opgaven med at arbejde med udsatte børn, og med hvilke signaler problemstillingen manifesterer sig i hverdagslivet i dagplejen. I spørgeskemaundersøgelsen vurderer 70 % af dagplejerne, at ingen af deres børn er udsatte, mens 21 % vurderer, at de har et enkelt udsat barn. 5 % vurderer, at de har to udsatte børn, og 3 % at de har mellem tre og fire udsatte børn. Dagplejepædagogerne vurderer i højere grad end dagplejerne, at de børn, de har tilsyn med, er udsatte.
Blandt de børn, dagplejerne karakteriserer som socialt udsatte, er de hyppigste tegn på udsathed, der fremhæves, barnets hygiejne og tøj, der ikke svarer til behov og årstid. Herefter nævnes tegn på, at børnene har følelsesmæssige og socio-emotionelle vanskeligheder samt problemer i forhold til sociale relationer. Både undersøgelsens kvantitative og kvalitative del viser, at intellektuelle signaler og barnets kognitive kompetencer ikke på samme måde er i fokus, når vi spørger dagplejen om, hvordan udsathed viser sig i børnenes hverdagsliv og færden.
Det, der samlet set kendetegner dagplejernes iagttagelser og refleksioner over problematikken om social udsathed, er, at problemet knytter sig til det udsatte barns familie. Disse refleksioner falder inden for tre hovedkategorier. For det første hælder en gruppe dagplejere især til at se udsatte børn og deres familier ud fra et risikofamiliesyn og et begreb om social arv, hvilket indebærer en opfattelse af, at mønstre af uhensigtsmæssig og direkte skadelig adfærd gentages fra generation til generation. En anden gruppe dagplejere giver udtryk for, at udsatte børns familier er præget af den samfundsmæssige ikke-privilegerede position, de er placeret i, og endelig for det tredje ser vi en gruppe dagplejere, der iagttager, at udsathed handler om marginalisering med konsekvenser for familiens ressourcer og beredskaber til at ’klare sig’ og få det hele til at hænge sammen.
I dagplejens karakteristik af udsatte børn kan identificeres to grundlæggende synsvinkler. En psykologisk synsvinkel ser udsathed som ’omsorgssvigt’ og lægger op til at se på udsathed ud fra et individualistisk ’fejl- og mangelperspektiv’ (kompensationsorientering). Heroverfor ser en mere socialt bevidst og kritisk synsvinkel social arv og udsathed som en samfundsmæssig problemstilling og lægger op til et mere ’ressourceorienteret’ perspektiv (innovationsorientering).
Opsummerende ser vi her de samme tendenser som i