Viden om vand. Группа авторов

      Vandmolekylet og dets rolle på forskellige størrelsesniveauer: molekyler, celler, organismer, vejret, Jorden og rummet. Pile angiver udvikling fra celle til færdig organisme. Mennesket er fremhævet som den organisme, der danner myter, teorier og billeder af verden.

      De enkelte kapitler er skrevet af forskere på Aarhus Universitet¹, og kapitlerne er derefter blevet redigeret af faglærere på Risskov Amtsgymnasium for at sikre, at bogen er velegnet til undervisning i 1.g, eksempelvis i det naturvidenskabelige grundforløb. Selvom der er tilstræbt en vis sammenhæng mellem de enkelte kapitler, kan disse med godt udbytte læses enkeltvis. I undervisningssammenhæng er det ikke tænkt og heller ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at læse hele bogen fra ende til anden. Der kan sammensættes næsten uendelig mange forskellige undervisningsforløb ud fra bogens enkelte afsnit – med forskellig vægtning af fagene.

      I forbindelse med udgivelsen af temabogen vil vi gerne takke en række enkeltpersoner og institutioner for deres store interesse for og hjælp til projektet.

      Rektor for Aarhus Universitet, Niels Chr. Sidenius, Aarhus Universitets Forskningsfond, rektor for Risskov Amtsgymnasium, Birthe Balleby, og dekan Erik Meineche Schmidt, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, har medvirket til at skabe de nødvendige rammer for projektet.

      Niels Jørgen Hansen, Kemisk Institut, Aarhus Universitet, Lone Thybo Mouritsen, Biologisk Institut, Aarhus Universitet, Lykke Ankersen, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, og Anders Brandt, TV 2 Vejret, har alle været behjælpelige med illustrationer med mere.

      En speciel tak skal rettes til de tre faglærere på Risskov Amtsgymnasium adjunkt Camilla Vosegaard, lektor Leif Block Jacobsen og lektor Ole Andersen, der har læst og kommenteret de enkelte kapitler.

      Endelig rettes en særlig tak til Rikke Schmidt Kjærgaard og Ebbe Sloth Andersen, Aarhus Universitet, og redaktør Carsten Fenger-Grøn fra Aarhus Universitetsforlag, der alle har ydet en stor og inspirerende indsats i forbindelse med bogen og de øvrige aktiviteter omkring vandprojektet.

      1 Charlotte Autzen er redaktør på TV 2 Vejret og ansat på STV-education i Odense.

      1

      Vand i videnskabshistorien

      Professor, dr.scient. Helge Kragh,

      Steno Instituttet, Aarhus Universitet

      Fra myte til naturfilosofi

      I den sumeriske skabelsesmyte Enuma Elish beskrives verden som opstået ud af et urhav kaldet Apsû og en kvindelig guddom kaldet Tiamat. De to avler sammen en række andre guddomme, heriblandt An (himlen) og Enlil (Jorden). Myten starter således:

      Dengang da foroven himlen ikke var nævnt,

      Da forneden jorderig ikke var kaldt ved navn,

      Dengang fandtes kun Apsû, deres urfader,

      Og skaberen Tiamat, hun som fødte dem alle.

      Deres vande blandede sig med hinanden,

      … da skabtes guder i deres indre.

      Også i den kinesiske kai thien-kosmologi, der var tæt knyttet til alkymistiske forestillinger, havde vandet en særstilling. “Himlen er stor og Jorden lille,” hedder det i et skrift. “Inden i himlens nedre dele er der vand. Himlen støttes af damp, Jorden flyder på vandene.”

      Mens beskrivelsen i de mesopotamiske, kinesiske og egyptiske skabelsesberetninger var ren mystik, optrådte der i det græske kulturområde i 500-tallet f.Kr. en ny, naturalistisk måde at se og forklare verden på. Perspektivet var et andet og mere videnskabeligt, men udgangspunktet var stadig vand hos Thales af Milet, der traditionelt betegnes som den første naturfilosof i historien. Der kendes intet til Thales’ skrifter, men ifølge Aristoteles mente han, at alt stof kunne føres tilbage til et grundelement, og at dette urstof var vand. Denne opfattelse – sådan skriver Aristoteles – “fik han måske, fordi han så, at al føde indeholder væske, og at selv varme opstår og næres af væske.”