Effekter af indsatser for socialt udsatte born i daginstitutioner. Peter Allerup
Bente Jensen, Anders Holm, Peter Allerup og Anna Kragh
EFFEKTER AF INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN I DAGINSTITUTIONER
HPA-PROJEKTET
Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag
FORORD
Denne bog rapporterer for første gang udvalgte resultater fra projektet ”Handlekompetencer i pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn – indsats og effekt i daginstitutioner” (HPA-projektet). Hovedvægten i HPA-projektet er lagt på at udvikle en pædagogisk intervention og belyse effekterne af en sådan målrettet pædagogisk indsats, der relaterer sig til at fremme børns sociale kompetencer og læring.
Projektet tager udgangspunkt i den viden, vi har fra den internationale forskning om positive effekter af en tidlig indsats over for børn fra daginstitutionsalderen, men også i den viden, vi har om, at det modsatte ofte sker, i den forstand at det tidlige såvel som senere uddannelsessystem har en tendens til at fremme de i forvejen stærke børns læring og kompetenceudvikling mest, mens udsatte børn ofte lades i stikken eller risikerer direkte eksklusion. Det er dette fænomen, vi som del af forskningsprogrammet om Social arv tidligere har identificeret som samfundsmæssige mekanismer knyttet til negativ social arv.
Uddannelsesforskningen har gennem flere årtier interesseret sig for, hvordan eller hvorvidt det kan lykkes gennem samfundets uddannelsessystem at skabe lige muligheder for alle, dvs. at bidrage til social mobilitet gennem uddannelse. Som følge af globalisering og en mindre fastlåst socialklassestruktur ville man forvente, at mulighederne for dette var øget i et moderne samfund, men meget tyder på, at der stadig er hold i reproduktionshypotesen, og at børn af forældre, der er uden for samfunds-og erhvervslivet som følge af ingen eller lav grad af uddannelse, har større sandsynlighed for på samme måde at placere sig nederst i samfundshierarkiet i den til enhver tid gældende samfundsstruktur. Mere optimistisk ser økonomer på mulighederne for at imødegå nogle af disse negative følgevirkninger af en social arv problematik gennem samfundsmæssige satsninger på uddannelse for børn fra daginstitutionsalderen. Sådanne satsninger ser ud til at have en positiv og i den sammenhæng inkluderende effekt på samfundsmæssigt niveau, hvilket vil sige, at sociale forskelle vil kunne reduceres, hvis et samfund sætter tidligt ind med en målrettet indsats i daginstitutioner. Men der er stadig kun (for) lidt viden om holdbarheden af denne hypotese, ligesom vi stadig savner viden om, hvilke pædagogiske satsninger der har positive effekter, og hvad der virker under hvilke omstændigheder.
Indsatser for socialt udsatte børn i daginstitutioner er derfor fokus for denne interventionsundersøgelse, der er igangsat i to kommuner i 2006 og afsluttet i 2008. Undersøgelsen er den første effektundersøgelse af sin art inden for pædagogisk forskning på dagtilbudsområdet i Danmark og Norden, og den baserer sig på en omfattende kvantitativ og kvalitativ dataindsamling. Udvælgelsen af institutioner (til henholdsvis interventions- og referenceinstitutioner) er foretaget ud fra de principper, der ligger i et randomiseret, kontrolleret eksperiment (RCT-design). De kvantitative data er indsamlet ved hjælp af spørgeskemaer til pædagoger og forældre om børns kompetencer af tre nedslag, mens de kvalitative data er indsamlet ved hjælp af interview: individuelle og fokusgruppe- samt telefoninterview med ledere om institutioners forudsætninger og implementeringsprocesser. Endvidere er der indsamlet data gennem logbøger fra institutionsledere og tilknyttede konsulenter om de konkrete implementeringsprocesser, der har fundet sted i institutionerne. Endelig har koblinger til registerdata på Danmarks Statistik gjort en analyse af effekter kontrolleret for social baggrund mulig, ligesom udtrækket af institutioner baserer sig på sådanne data.
Undersøgelsen er gennemført af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Aarhus Universitet, ved projektleder Bente Jensen. Analyser er foretaget i samarbejde med professor Peter Allerup, DPU og professor Anders Holm, Københavns Universitet (KU). De kvantitative dataindsamlinger er varetaget af Capacent Epinion ved partner Thomas Yung Andersen, og de kvalitative dataindsamlinger er varetaget af Bente Jensen i samarbejde med forskningsassistenter knyttet til projektet. I forbindelse med udarbejdelse af den segmenteringsmodel, der knytter sig til registerdata og deskriptive analyser af de tre nedslag på børns kompetencer, er AE-rådet ved konsulent Niels Glavind inddraget.
I forbindelse med implementering af den pædagogiske intervention, som HPA-projektet har udviklet, har der været etableret samarbejde med Den sociale Højskole København (Professionshøjskolen Metropol), Frøbelseminariet (Professionshøjskolen UCC), Jysk Pædagog Seminarium (UC VIA), Ålborg Socialpædagogiske Seminarium (Professionshøjskolen UCN) og konsulenter fra de to deltagende kommuner. Projektet har været organiseret på DPU i en koordinationsgruppe, en projektgruppe og projektmodulgrupper, og der er endvidere etableret en baggrundsgruppe, en nordisk forskergruppe samt en netværksgruppe (se også projektets hjemmeside www.dpu.dk/hpa).
De faglige og teoretiske drøftelser og tilblivelsen af HPA-projektets forsknings- og interventionsprogram har fundet sted i den nævnte projektgruppe, som består at forskere med forskellige teoretiske udgangspunkter. Desuden har samarbejdet med Anders Holm, KU, og kolleger fra forskningsprogrammet Organisation og læring ved Institut for Læring på DPU samt samtaler med Søren Winter, SFI, åbnet muligheder for at drøfte og afprøve ideer om HPA-interventionen og studiet af den gennem projektets faser. På den måde har projektet været forankret i stærke forskningsmæssige miljøer både internt i Danmark og eksternt via samarbejde med forskerkolleger fra de nordiske lande. Projektets netværksgruppe har bestået af repræsentanter fra forvaltninger i de to deltagende kommuner, UC’er og forskerkolleger, og baggrundsgruppen har bestået af repræsentanter fra Velfærdsministeriet og repræsentanter fra organisationer og forskningsinstitutioner. De tilknyttede aktører har deltaget i løbende arbejds-, koordinations- og baggrundsgruppemøder samt årlige seminarer, hvor projektets proces og delresultater er blevet præsenteret og diskuteret.
Bogen er bygget op af tre dele, en introducerende del (kapitel 1 og 2), en resultatdel (kapitel 3-6) og en afslutningsdel (kapitel 7), og er, som den fremstår, skrevet af Bente Jensen, Anders Holm, Peter Allerup og Anna Kragh. Bogens introduktion om Social arv i en lidt bredere uddannelses- og sociologisk kontekst er skrevet af Anders Holm. Forskningsassistent Jakob Haahr-Pedersen, DPU, har bidraget med korrekturlæsning og sproglig finish. Docent Sven Bremberg, Stockholm Universitet, har gennemlæst bogen i funktion af Peer Reviewer og i den forbindelse bidraget med yderst relevante og nyttige kommentarer til manuskriptet.
Der skal rettes en tak til alle, der har gjort HPA-projektets gennemførelse mulig, og til dem, der i den forbindelse har bidraget med gode råd, kommentarer og aktiv deltagelse i projektet. En tak skal rettes til de to kommuner, der så engageret har indvilliget i og gennemført deltagelse i projektet i den toårige periode, selve interventionsforløbet har varet. En særlig tak skal rettes til de daginstitutionsledere, pædagoger og pædagogmedhjælpere, hvis hverdag vi har interveneret i og ”forstyrret” gennem projektperioden.
HPA-projektet er finansieret af Det Strategiske Program for Velfærdsforskning (SPV) (under det nuværende Indenrigs- og Socialministerium) i perioden 2005-2009.
Bente Jensen, lektor, ph.d., projektleder
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet
København, april 2009
RESUME
Formålet med HPA-projektet er at belyse, om HPA-interventionen i daginstitutioner virker. Spørgsmålet er, om man ved at arbejde målrettet og systematisk i daginstitutioners almentilbud med HPA som pædagogisk metode kan opnå positiv effekt vurderet på udsatte børns kompetenceudvikling, socialt og læringsmæssigt set. Endvidere kastes der lys over, hvilke faktorer der har betydning i et implementeringsperspektiv. I forbindelse med problematikken om en negativ social arv er det centrale spørgsmål: ”hvad påvirker?”
Social arv handler ikke kun om sociale uligheder, der overføres fra forældre til barn. Social arv er også en reproduktion af de sociale uligheder, der opstår i samspillet mellem samfund, lokalmiljø, daginstitution og familie. Social arv forstås derfor i dette projekt ud