Europa. Jorgen Moller

      JØRGEN MØLLER

      TÆN

      KE

      PAU

      SE

      R

      FRA CANOSSA TIL ’DANMARK’

      KEJSER PÅ BODSGANG

      Enhver historie skal jo begynde et sted, og vores historie tager sin begyndelse den 25. januar 1077 på en kold klippetop i det nuværende Italien. Den dag ankom den vestlige kristenheds mægtigste mand – den tysk-romerske kejser Henrik den 4. – på bare fødder og iklædt munkekutte til borgen Canossa i Toscana.

      Skønt midt om vinteren havde han og hans følge, fortæller beretningen, krydset alperne i denne mundering. Inde i borgen, i ly for vinterkulden, befandt pave Gregor den 7. sig sammen med sin vært, grevinde Mathilde af Toscana.

      Henriks ærinde var netop at opsøge Gregor. Gregor havde efter sin udnævnelse til pave i 1073 insisteret på, at kirken alene havde bemyndigelse til at udnævne gejstlige til kirkelige embeder. Der var tale om en direkte krigserklæring imod Europas monarker, først og fremmest den tysk-romerske kejser.

      Mange af de kirkelige embeder indebar nemlig råderetten over store len, oftest i form af landområder. Ved at placere allierede eller endda slægtninge på disse poster kunne monarker som Henrik få adgang til midler samt etablere vitale alliancer. Det gjaldt ikke mindst i det decentraliserede og opsplittede tysk-romerske kejserrige, hvor hele regioner hørte under biskopper snarere end under fyrster.

      Henrik svarede igen ved at udnævne gejstlige til flere vigtige embeder, herunder posten som biskop i Milano. Samtidig krævede han, at Gregor trådte tilbage. Gregor reagerede i 1076 ved at ekskommunikere Henrik – altså smide ham ud af den katolske kirke – og afsætte ham som kejser. En række af Henriks tyske vasaller benyttede lejligheden til at rejse oprørsfanen. Kejserens situation var uholdbar, medmindre han kunne indgå forlig med paven.

      Gregor nægtede i første omgang at modtage Henrik. I tre dage ventede Henrik i sneen uden for borgporten. Først den 28. januar lod paven ham komme ind i borgen. Kejseren knælede i sin bodsdragt foran paven og tiggede om tilgivelse. Gregor forbarmede sig til sidst, hvorefter paven, kejseren og grevinden sammen modtog nadveren i slotskirken for at markere, at Henrik var genindtrådt i kirken.

      Henriks gang til Canossa gjorde et stort indtryk i middelalderens Europa. Den italienske betegnelse for begivenheden, L’umiliazione di Canossa, på dansk ”Canossa-ydmygelsen”, er sigende for samtidens reaktioner. At den tysk-romerske kejser på denne måde måtte gå bodsgang, var chokerende.

      I denne Tænkepauser vil jeg gå så langt som til at udråbe begivenhederne i Canossa som startskuddet til en proces, der i de seneste 200 år er kulmineret i det moderne demokrati, den moderne retsstat og den moderne markedsøkonomi. For at være mere præcis: Henriks gang til Canossa er forudsætningen for at forstå, hvorfor demokratiet, retsstaten og markedsøkonomien opstod i netop Europa. For at forstå hvorfor – og hvordan – Europa blev til det Europa, vi kender i dag.

      Kejserydmygelsen ved Canossa er nemlig den første vigtige episode i det, der skulle blive det dominerende tema i høj- og senmiddelalderen, dvs. perioden fra cirka 1000-1500: modsætningsforholdet mellem kirke og stat, mellem den religiøse og den verdslige magt. Med den amerikanske politolog Stephen Holmes’ maleriske beskrivelse:

      ”Gennem middelalderen stod folk over for to adskilte og uforenelige realiteter: den knejsende stenborg og den knejsende