Пер Гюнт. Кукольный дом. Дикая утка / Peer gynt. Et dukkehjem. Vildanden. Книга для чтения на норвежском языке. Генрик Ибсен
frem, men støder imod.)
Hå, ha! Er her fler?
Bøjgen, Peer Gynt! En eneste en.
Det er Bøjgen, som er sårløs, og Bøjgen, som fik mén.
Det er Bøjgen, som er død, og Bøjgen, som lever.
(kaster grenen)
Værget er troldsmurt; men jeg har næver!
(Slår dig igennem.)
Ja, lid på næverne; lid på kroppen.
Hi-hi, Peer Gynt, så rækker du toppen.
(kommer igjen)
Atter og fram, det er lige langt; —
ud og ind, det er lige trangt!
Der er han! Og der! Og rundt om svingen!
Ret som jeg er ude, står jeg midt i ringen. —
Nævn dig! Lad mig se dig! Hvad er du for noget?
Bøjgen
(famler omkring)
Ikke dødt. Ikke levende. Slimet; tåget.
Ingen skikkelse heller! Det er som at tørne
i en dynge af knurrende halvvåghne bjørne!
(Skriker.)
Slå fra dig!
Bøjgen er ikke gal.
Slå!
Bøjgen slår ikke.
Kæmp! Du skal!
Den store Bøjgen vinder uden at kæmpe.
Var her bare en nisse, som kunde mig prikke!
Var her bare så meget, som et årsgammelt trold!
Bare noget at slås med. Men det er her ikke. —
Nu snorker han! Bøjg!
Hvad godt?
Brug vold!
Den store Bøjgen vinder alting med lempe.
(bider sig i arme og hænder)
Klør og flænger tænder i kødet!
Jeg må kende dryppet af mit eget blod.
(Der høres som vingeslag af store fugle.)
Kommer han, Bøjg?
Ja; fod for fod.
Alle systre langt borte! Flyv frem til mødet!
Skal du berge mig, jente, så gør det snart!
Glan ikke ned for dig, lud og bøjet. —
Spændebogen! Kyl ham den bent i øjet!
Han vinner!
Vi har ham.
Systre! Skyd fart!
For dyrt, at købe sig livet til
for slig en times tærende spil.
(Synker sammen.)
Bøjg, der stupe han! Tag ham! Tag ham!
(Klokkeringning og salmesang høres langt borte.)
(svinder in til intet og siger i et gisp)
Han var for stærk. Der stod kvinder bag ham.
(Soloppgang. På fjeldet udenfor ÅSEs sæterstue. Døren er stængt; alting øde og stille.)
(Peer Gynt ligger sovende udenfor sætervæggen.)
(vågner, ser sig om med et sløvt og tungt øjekast. Han spytter)
Den, som havde sig en ramsaltet sild!
(Spytter igen, i det samme ser han Helga, der kommer med en nistebomme.)
Hå, unge, er du her? Hvad er det, du vil?
Det er Solvejg —
(springer op)
Hvor er hun?
Bag sætervæggen
(skjult)
Kommer du nær, så sætter jeg på sprang.
(standser)
Kanske du er ræd, jeg skal ta’e dig i fang?
Skam dig!
Ved du, hvor jeg var i nat?
Dovregubbens datter er efter mig, som klæggen.
Da var det vel, der blev ringet med klokker.
Peer Gynt er ikke den gut, de lokker. —
Hvad siger du?
(grædende)
Å, hun taer benene fat!
(Løber efter.)
Vent!
(griber hende i armen)
Se her, hvad jeg har i lommen!
En sølvknap, unge! Den skal du få, —
bare snak godt for mig!
Slip; lad mig gå!
Der