40 Positive Historier fra Høje-Taastrup 2022—23. Knud Anker Iversen
holder øje med, at det kun er Grennessminde, der henter tingene. Flere af dem har i øvrigt været på besøg på Grennessminde og set hvordan de ellers kasserede ting stråler. Leena, der egentlig er uddannet gartner, har et særlig kreativ åre og sørger for at varerne altid står præsentabelt og at man som gæst ikke møder de samme ting hver gang.
Også kunderne i cafeen har taget godt imod at cafeen også er en genbrugsbutik. Siden de startede i eftersommeren 2022 har der været et stigende salg. I forbindelse med et nyt økonomisystem vil de sørge for at få synliggjort hvor meget genbrugssalget bidrager til stedets økonomi.
vinder-vinder-vinder-vinder
Genbrugsaktiviteten går over hele året. I vinterhalvåret lukkes halvdelen af cafeen ned og så kan eleverne og medarbejdere koncentrere sig om at få gjort noget mere ved tingene så de repareres, males og pudses op.
Der er altså tale om en fire gange vinder-historie: kasserede ting får nyt liv, kursisterne får et tættere forhold til ressourcer og genbrug, en fleks-medarbejder får et meningsfuldt job og Grennessminde får en ekstra indtægtskilde.
Læs mere her www.gminde.dk
Historien 78. Mindre bolig – mere fællesskab
Mindre bolig, men mere fællesskab. Det er tankegangen bag «Plushusene» der ligger i Nærheden i Hedehusene. De kalder det for Fremtidens bæredygtige bofællesskab, for der er tænkt meget i vedligeholdelsesfrit byggeri og energibesparelser, der kan mærkes.
Her er der 139 lejeboliger – etageboliger og rækkehuse. Boligerne er ikke så store. De mindste er 60 – de største er 110 m2 (dem er der kun 18 af). Men til gengæld er der ikke sparet på alt det ude omkring boligen. De blev indviet i 2019. Målgruppen er børnefamilier og +55.
Der er lidt af hvert
Der er et fælleshus/festsal på 650 m2, en stor spisesal til 80 mennesker med tilhørende produktionskøkken. Her kan beboerne – efter at være blevet instrueret i brugen – på skift stå for madlavning.
Der er fittnesrum med løbebånd, cykler, håndvægte mv. Et atelier hvor man bl. a, kan tegne og male, der er en multisal med basketkurv, badmintonnet og bordtennisbord. Der er børnerum samt en lounge hvor de voksne kan læse dagens avis. Der er et værksted hvor man kan reparere cyklen eller lave en fuglekasse. Der er en udlånsordning for værktøj så man er fri for at have sit eget. Der er et stort fælles orangeri og højbede. Der er endda også en delebilsordning med elbiler. Endelig er der 3 gæsteværelser så man kan have overnattende gæster uden selv at skulle have et ekstra værelse.
Et bevidst valg
En af beboerne er Jens Wiene, som – sammen med sin kone Marianne – bevidst har opsøgt stedet. De boede før i Gentofte.
– Når vi har lejet os ind her er det netop fordi vi søger fællesskabet. Ingen af os har lyst til – på vores gamle dage – at sidde isoleret i et stort hus. Vi har bevidst søgt et sted hvor generationer er blandede. Det er altså ikke et seniorfællesskab.
Vi er en del af et fællesskab men vi kan også til hver en tid søge tilbage til vores lejlighed og være os selv. Der er et meget fint fællesskab her og vi nyder at kunne mødes med andre i f. eks. den store spisesal eller ude på terrassen.
Prisen på lejligheden svarer vel nogenlunde til hvad vi ellers skulle betale for en lejelejlighed i den standard. Energiforbrug er meget lavt – vi har 80 m2 og betaler samlet ca 700 pr måned for al vores forbrug.
Modtræk til ensomheden
Plushusene kan ses som et boligmæssigt modtræk til singlelivet og ensomheden.
Der er p.t. seks Plushuse i Danmark og der forventes yderligere opført 10—12 Plushuse-bofællesskaber i Danmark med i alt ca. 2000 boliger. De vil blive placeret i naturskønne omgivelser i udkanten af større byer. Bebyggelserne miljøcertificeres efter DGNB-standard på guld niveau.
Man kan læse mere om det på www.plushusene.dk
Historien 77. Gode naboer – lys i mørket
På billedet: Hanne (t.v.) og Irina Bjørnø
Gode og hjælpsomme naboer er altid en positiv historie. Dem er der heldigvis mange af. Vi bringer en her erfaret af Irina Bjørnø fra Sengeløse.
I januar i år kom jeg meget uheldigt afsted på min sædvanlige gåtur i Sengeløse Naturpark Den sti som jeg betrådte var endnu ikke færdiggjort, men der var ingen tegn på, at det var farligt, at færdes der.. Jeg gled og faldt ned. På vejen ned i bunden af den tidligere grusgrav ramte jeg et par sten, og derfor blev hud i mit ansigt revet af.
På en eller anden måde lykkedes det mig at rejse mig op og gå hjem. Det tog mig 2—3 timer. Derhjemme indså jeg, at jeg ikke kunne klare situationen alene og forsøgte at få hjælp fra forskellige venner, men ingen kunne.
Jeg var fortvivlet og min bevidsthed var uklar – jeg havde en alvorlig hjernerystelse på det tidspunkt. Jeg rensede skidtet på køkkengulvet og begyndte at ringe til mine naboer. For mig det var grænseoverskridende at forstyrre mine naboer i en velfortjent weekend, men det var ikke andre udveje. Og der skete et mirakel! Mine gode naboer kom mig til undsætning.
Naboerne rykkede bare
Jakob, Christian og Ricky forlod deres børn og huslige pligter og kom straks til mig. De organiserede selvkørsel til Glostrup Hospital, da der viste sig at, der var lang ventetid på nødtelefonnummeret. Jakob og Christian tog mig to gange på den ulykkelige dag til hospitalet i Glostrup. Vi ventede ikke på en ambulance – jeg nærmest skreg af smerte i min forvredne og snoede arm. Jeg følte mig meget syg i bilen.
På hospitalet forlod mine kære naboer mig ikke, men ventede tålmodigt på, at min arm blev sat på led igen og kørte mig hjem. Jeg var nødt til at forstyrre dem to gange på én dag, men mine vidunderlige naboer hjalp mig tålmodigt og opmuntrede mig undervejs.
Dagen efter blev der etableret en hjælpegruppe, der tog ansvaret for mig, og mine kære naboer begyndte at ringe til mig jævnligt og bringe mig de nødvendige indkøb og medicin. Jeg har været låst fast hjemme med hjerterystelsen og kvæstelserne efter ulykken i Naturparken. Min veninde fra Hedehusene kom forbi med en gryde dejlig suppe. I en hel måned lå jeg hjemme i sengen, mit hoved summede, min arm gjorde ondt, og de brækkede ribben gjorde det svært at trække vejret, men jeg har mærket daglig hjælp og støtte fra mine naboer. De besøgte mig, de ringede til mig, de støttede mig i min fremgang.
De gode mennesker er overalt
Det er meget vigtigt i vores liv bare at vide, at der bor rigtig gode mennesker omkring os, som er parate at hjælpe i svære tider, og som du kan stole på. Jeg oplevede dette selv. Jeg har vidunderlige naboer. Jeg ønsker alle at kunne have sådanne vidunderlige mennesker som Jakob, Ricky, Christian, Inger, Hanne, Christina og Mikhael som naboer.
Sengeløse er en lille landsby. Jeg har boet her de sidste 30 år. Og jeg ved, at der bor vidunderlige mennesker her, som ikke vil lade en blive alene i livstruende situationer og de vil komme til redning i det rette øjeblik. Tak, mine kære naboer! I har et hjerte af guld. I er sande kristne sjæle. I er rigtige gode Mennesker.
Nu befinder vi os i en svær tidsperiode allesammen – der er en krig i Europa, en energikrise, en klimakrise bl. a.. Men når så gode mennesker bor i nærheden, ved jeg, at vi vil overkomme alle strabadser. Vi kan gøre det. Sammen.
Historien 76. Kulturhus fra 7 til 22
Biblioteket –