Min gamle Kammerat. Bang Herman
– véd du, hun handlede ret – han havde forlovet sig med den rige Pige —
– Men – naa ja, jeg tror ikke, hun har glemt ham.
– Og han tog imod det – uden videre – lod hende gaa?
– Min Ven, hvad skulde han gjøre? Han havde atten hundrede Kroner om Aaret, og Elisabeth havde brugt det tredobbelte til sine Kjoler. – Han var meget bedrøvet, tror jeg … – Nu i Foraaret blev han gift —
– Saa stor var Bedrøvelsen … Aa ja … Min Ven tog sig ned over Øjnene.
– Ser du, sagde han, det kan man ikke dømme. Hjertesorg og Hjertesorg er to Ting – og den er ikke ens for alle —
– Og hvordan gik det saa ellers —
– Fa'er holdt det gaaende til det sidste, – Aa – den sidste Tid – du, da jeg vidste alting. Hverdan det hele hang i en Traad, da de støvede rundt efter Penge til vore Vexler – og det drejede sig om timer. Bankerne, forstaar du, var begyndt at blive forsigtige, de holdt sig tilbage og vægrede sig og gjorde Ophævelser … og akcepterede ikke mer….
– Jeg husker en Gang – der var blevet præsenteret en Vexel i Banken, saa kom der Bud tilbage, at Direktøren ønskede gjerne at tale med Fa'er personlig —
Jeg var i Kontoret hos Fa'er, da Buddet kom. —
Han saa' op, og vendte sig, saa Kontoristen ikke kunde se hans Ansigt.
– Og Vexlen? sagde han.
– Ja – den blev ikke akcepteret. – Direktøren sagde en Formfejl.
Конец ознакомительного фрагмента.
Текст предоставлен ООО «ЛитРес».
Прочитайте эту книгу целиком, купив полную легальную версию на ЛитРес.
Безопасно оплатить книгу можно банковской картой Visa, MasterCard, Maestro, со счета мобильного телефона, с платежного терминала, в салоне МТС или Связной, через PayPal, WebMoney, Яндекс.Деньги, QIWI Кошелек, бонусными картами или другим удобным Вам способом.