Kinesisk religion og livsanskuelse. Klaus Bo Nielsen

Kinesisk religion og livsanskuelse

del afspejler livet og tankerne hos den jævne befolkning. Odernes Bog indeholder forskellige temaer, der viser, hvordan livsvilkårene var dengang på godt og ondt. Der er en lovprisning af de gode regenter, men vi finder også en social kritik af den kontrast, der var mellem det ekstravagante liv ved hoffet og den almindelige befolknings ofte kummerlige tilværelse. Folket levede under hårde betingelser, der blev forværret af høje skatter, indkaldelse til soldatertjeneste og forskellige former for statslige arbejder. Oderne, der er skrevet i et enkelt og naturligt sprog, er vigtige for forståelsen af bøndernes liv på landet i oldtidens Kina. Mange af digtene angår almene emner om livet, f.eks. livet som bonde, kærlighed og krigens gru. Vi får et indblik i den almindelige families liv, der ofte måtte slide hårdt for deres herre med at brygge vin, væve tøj, jage, indsamle urter og pløje. Derfor kan det sikkert ikke undre, som det gives udtryk for i et af digtene i Odernes Bog, at de ofte måtte gå sultne og trætte til ro. Men der findes også udpræget rituelle tekster og lovprisninger i form af hymner til den gode regent. En mængde oder er ceremonielle kompositioner, der har været anvendt ved hoffet under ofringer til guder og forfædre. Hver sang eller digt i Odernes Bog er forsynet med en lille indledende fortolkning (xiaoxu). Typisk anslår digtene en stemning i første vers ved brug af billeder hentet fra naturens verden. Kong Fuzi og mange af de øvrige filosoffer brugte ofte citater fra dette værk, og det har bestandigt været regnet for en af Kinas kulturskatte.

2. Forvandlingernes Bog (Yijing)

Et andet centralt værk, der skal nævnes, er Forvandlingernes Bog (Yijing),⁴⁵ hvor de ældste partier i bogen er skrevet på samme tid som Odernes Bog. Denne spådomsbog, hvorfra det grundlæggende koncept om yin-yang blev udviklet, er blevet til over en længere periode. De ældste dele i bogen er spådomssystemet, og senere er filosofiske kommentarer og fortolkninger blevet knyttet dertil. Verdens dynamik er udtrykt i 64 heksagrammer, som opstår ved at kombinere 8 grundlæggende trigrammer til forskellige heksagrammer. Et trigram er tre linjer over hinanden, som enten kan være brudte (yin-linjer) eller ubrudte (yang-linjer), disse har i alt otte kombinationsmuligheder. Ved at sætte to trigrammer sammen, opstår der et heksagram (med 6 linjer over hinanden), hvor der i alt kan konstrueres 64 forskellige. Hvert af de 64 heksagrammer har et symbolsk navn, der betegner en generel tilstand, som samlet betragtet dækker enhver tænkelig situation. Heksagrammerne er ikke statiske men undergår hele tiden forandringer. Dette sker ved, at en yang-linje eller yin-linje i heksagrammet forvandler sig fra yin til yang og vice versa, og herved opstår der et nyt heksagram. Kombinationen af et heksagram og dets forvandling til et andet danner grundlag for spådommene.

Den oprindelige tekst består af disse 64 heksagrammer og en beskrivelse af deres symbolske betydning. De senere lag i teksten er f.eks. de appendikser (‘vinger’), der er knyttet til bogen, som giver en overordnet filosofisk forklaring på værket. De er sandsynligvis forfattet så sent som i Handynastiet. I de senere lag i teksten møder vi den filosofiske bearbejdelse af heksagrammerne. Det vil dog være på sin plads at være varsom med en kategorisk betegnelse for den ideologi, der ligger til grund for de appendikser, der findes i Forvandlingernes Bog (Yijing). Kong Fuzi, der selv siges at have beskæftiget sig indgående med dette værk, vidner om en mulig kongfuziansk interesse. På trods af at det er spekulationerne om yin og yangs dynamik, der er i højsædet, kan der i de tilhørende kommentarer eller appendikser iagttages en tydelig påvirkning fra kongfuzianismen. Den nok vigtigste kommentar til Forvandlingernes Bog kaldes den Store Afhandling (Da Zhuan ). Dateringen er ligesom de øvrige ‘vinger’ eller kommentarer behæftet med megen usikkerhed, men den har sin oprindelse senest i Handynastiet. Den Store Afhandling forsøger at tolke heksagrammerne ud fra tidens spekulationer om yin og yang. Teksten består af op mod 4500 tegn, og den markerer begyndelsen til studierne af Forvandlingernes Bog, som blev videreført op igennem den kinesiske historie, og som i særlig grad har influeret på traditionel kinesisk filosofi.

Ældre udgaver af Yijing (Forvandlingernes Bog) og Liji (Riternes Bog), Kong Fuzis Museum i Beijing. Foto: Klaus Bo Nielsen

I 1973, ved Mawangdui i Hunan, fandt man en af de ældste udgaver af Yijing dateret til det 2. århundrede f.Kr., hvilket er mere end 350 år ældre end den ældste overleverede udgave. Denne tekst, der er næsten komplet, har kastet en del lys over uklarheder i forbindelse med Yijing. Den ældste eksisterende udgave af Yijing, som dog kun er fragmentarisk, er Chujian Zhouyi, der daterer sig til sidste halvdel af De Stridende Staters Periode.

Yijing er så absolut blandt de mest citerede værker, og den har igennem Kinas historie været uhyre respekteret. De vigtigste kommentarfortolkninger til værket er Kong Yingdas kommentarer fra Handynastiet, den lærde Lu Deming fra Tangdynastiet og sidst men ikke mindst Zhu Xis kommentar til værket i Songdynastiet (960-1279).

3. Dokumenterne eller Historiens Bog (Shujing)

indtager en vigtig plads med hensyn til de eksemplariske og legendariske beretninger om de tidligere kongers bedrifter. De fleste historieforskere er i dag enige om, at kun dele af Historiens Bog (Shujing) går tilbage til tiden før Kong Fuzi. Den refererer udtalelser af forskellige konger og ministre og blev sammen med Odernes Bog ofte citeret af Kong Fuzi og andre senere filosoffer. Historiens Bog er særligt værdifuld for forståelsen af politiske og religiøse forhold under det tidlige Zhoudynasti. Dette værk repræsenterer de tidligste historiske dokumenter. Den nuværende tekst består af 58 kapitler, hvoraf 33 regnes for autentiske kilder, medens resten er senere interpolationer. Værket dækker perioden fra den legendariske kejser Yao og op til Zhoudynastiet.

Historiens Bog beretter om de vise regenter, der med deres evner og moralske kvaliteter varetog det kinesiske folks interesser. Alle de vise konger nævnt i Historiens Bog siges at have regeret med kløgt og visdom snarere end ved hjælp af sanktioner og magt. De påtog sig ansvaret for riget, folket og forfædrenes trivsel. Deres opgave var at bevare ‘Himlens Mandat’ ved at skabe en harmonisk balance i den sociale orden og imellem den sociale og naturlige verden.

4. Forårs- og Efterårsannalerne (Chunqiu)

Forårs- og efterårsannalerne (Chunqiu), er en optegnelse og kritik af forskellige fyrsters politiske styre i staten Lu, fra ca. 722-481 f.Kr. Teksten beskæftiger sig dog også med andre stater i det daværende Kina. Skriftet indeholder også flere udsagn tilknyttet forskellige ideologier i antikkens Kina. Værket attribueres traditionelt til Kong Fuzi, men reelt er det ikke sandsynligt, at Kong Fuzi har redigeret eller skrevet Forårs-og Efterårsannalerne. Det faktum, at værket blev tilskrevet Kong Fuzi, gjorde det imidlertid i sig selv til et vigtigt dokument. I modsætning til Analekterne (se side 77) tegner der sig et anderledes billede af Kong Fuzi i Forårs- og Efterårsannalerne. Her er Kong Fuzi den autoritative filosofkonge og garant for det velordnede styre. Medens man måske kan betegne selve værket som tyndbenet, fik det dog i kraft af betydningsfulde kommentarfortolkninger et anseeligt mere komplekst indhold. Hele tre kommentarer blev tilknyttet Forårs- og Efterårsannalerne allerede i Hantiden.

5. Riternes bog (Liji)

I Riternes Bog (Liji) har man en enestående chance for at tilegne sig en detaljeret forståelse af riternes betydning og omfang. Hele dette store værk er næsten udelukkende en forklaring på ritualernes funktion og rationale. Der en del usikkerhed om dateringen af Riternes Bog, som værket eksisterer i dag.

Скачать книгу