Literacy og sproglig diversitet. Группа авторов
>
Redigeret af Helle Pia Laursen
Literacy og sproglig diversitet
Forord
Denne bog udspringer af vores erfaringer med Tegn på sprog. I tre år har vi fulgt fem klasser på fem forskellige skoler fem forskellige steder i landet og de mange børn i disse klasser. Vi har fået lov til at blive en del af disse klasser og både følge og gribe ind i deres liv. Resultatet heraf er en unik databank i form af videooptagelser af klasserumspraksis, interviews og en række andre interaktioner, der danner grundlag for de analyser, vi præsenterer i denne bog.
Bogen handler om børn, om skole og om at læse og skrive. Den sætter fokus på sproglig diversitet som et vilkår i globaliserede samfund. Globaliseringen sætter sit præg på alle samfundets institutioner – også skolen. Den skaber nye udfordringer af såvel uddannelsespolitisk, organisatorisk som pædagogisk og didaktisk karakter. Blandt andet udfordrer den vores forståelse af, hvad det vil sige at læse og skrive, og hvordan man lærer at læse og skrive.
Det er den udfordring, der tages op i denne bog. Det er vores overbevisning, at det er en udfordring, der kan være berigende og bidrage til nye forskningsmæssige og pædagogiske perspektiver på literacy og literacyundervisning.
Mange mennesker har været involveret i de processer, der er gået forud for denne bog. Ikke mindst skal de mange involverede lærere, der er knyttet til de fem klasser, have tak for den indsigt og for det engagement, de har bidraget med. Uden dem havde bogen ikke været mulig. Det havde den heller ikke været uden de mange børn, det hele handler om. I denne bog er jeres navne ændrede, men vi tror, I vil kunne genkende jer selv, og vi vil gerne sige jer tak for, at I har taget så godt imod os, og for, at I har holdt os og vores kameraer ud i så mange år.
Denne bog var heller ikke blevet til uden den opbakning og den økonomiske støtte, der er lagt i projektet af Aarhus, Ålborg, Vejle, Odense, København, VIA University College, University College Nordjylland, University College Lillebælt, Professionshøjskolen UCC, Social- og Integrationsministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning samt Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet. En særlig tak skal gå til de kommunale repræsentanter og skolelederne på de fem skoler, der har gjort det hele muligt.
Ét er den forskningsproces, der ligger til grund for denne bog. Noget andet er selve udfærdigelsen af bogen. Vi vil ikke lægge skjul på, at det har været en hård proces. Men det har også været en givende proces, hvor vejen fra de første spæde udkast over adskillige faser med indbyrdes respons og nye gennemskrivninger til det færdige manuskript har givet os mulighed for at trænge stadig dybere ned i vores data og skærpe analyserne heraf. Når man er så tæt på sit stof og så involveret i de processer, der har tilvejebragt det, kan det være forfærdeligt at skære så meget i stoffet, som det er nødvendigt, når det skal formidles ud i en form, der gør det relevant i andre sammenhænge. I dette projekt ligger generalisérbarheden ikke i statistisk signifikans, men i udviklingen af faglige begrebsdannelser, der er baseret på næranalyser af konkrete interaktioner situeret i specifikke kontekster under særlige omstændigheder. Det er vores ambition, at de faglige begrebsdannelser om literacy og sproglig diversitet, vi præsenterer i denne bog, kan bidrage til at gøre andre nysgerrige på at udforske de literacypraksisser og den sproglige diversitet, der er til stede i netop den sammenhæng, hvor de er.
I bogens to første kapitler sættes der fokus på den socialsemiotiske teoriramme, der danner grundlag for projektet. I kapitel 1 introducerer jeg det socialsemiotiske perspektiv, sådan som det anvendes i forsknings- og udviklingsprojektet Tegn på sprog, og de foreløbige analyser af de indsamlede data præsenteres i lyset heraf. Herefter følger en artikel af den engelske biliteracyforsker, Charmian Kenner, hvori hun gør rede for sin anvendelse af socialsemiotikken på baggrund af sin undersøgelse af børns møde med skriftsprog knyttet til flere sprog i London. Kenners undersøgelse har været til stor inspiration for os, og vi er derfor taknemmelige for, at hun vil bidrage til denne bog.
Bogen består af yderligere 11 artikler, der på baggrund af interventionsforløbene i de fem klasserum sætter fokus på udvalgte didaktiske aspekter i relation til læse- og skriveundervisningen i indskolingen i flersprogede klasserum og fremanalyserer og diskuterer pædagogiske muligheder for at tage højde for den sproglige diversitet.
Afslutningsvis kaster den svenske andetsprogsforsker Monica Axelsson, der har fulgt projektet de første tre år, sit blik på projektet på baggrund af en oversigt over tidligere tosprogethedsforskning. Tak også til Monica for interessen for og bidraget til projektet.
Vi har i denne bog, der jo handler om literacy og sproglig diversitet, valgt at bibeholde såvel Charmian Kenners og Monica Axelssons artikler på originalsproget.
Bogen henvender sig til alle, der underviser i, forsker i, eller på anden måde har interesse for literacy og sproglig diversitet.
På vegne af forfatterne
Helle Pia Laursen
Tegn på sprog – tosprogede børn lærer at læse og skrive er et forsknings- og udviklingsprojekt, der gennemføres i et partnerskab mellem Aarhus, Ålborg, Vejle, Odense, København, VIA University College, University College Nordjylland, University College Lillebælt, Professionshøjskolen UCC, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet. Det er støttet af Social- og Integrationsministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning.
Projektets overordnede mål er at få indsigt i tosprogede børns møde med skriftsproget og afsøge pædagogiske muligheder for at inddrage disse børns forudsætninger og behov i læse- og skriveundervisningen i indskolingen og på mellemtrinnet. Dermed sigtes der på at skabe et fagligt og forskningsmæssigt grundlag for videreudvikling af den pædagogiske praksis i folkeskolen og i grund-, efter- og videreuddannelsen af lærere og pædagoger.
Projektet er forankret på Professionshøjskolen UCC og ledes af lektor, ph.d. Helle Pia Laursen, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet.
I projektet indgår Søndervangskolen i Aarhus, Herningvej Skole i Ålborg, Nørremarksskolen i Vejle, Abildgårdskolen i Odense (frem til 2012 Humlehaveskolen, Odense) og Blågård Skole i København.
I projektet deltager fem forskningsmedarbejdere: Lektor Line Møller Daugaard, VIA University College, lektor Winnie Østergaard, University College Nordjylland, lektor Uffe Ladegaard og lektor Birgit Orluf, University College Lillebælt samt lektor Ulla Lundqvist fra Professionshøjskolen UCC. Forskningsmedarbejderne er knyttet til hver deres skole, hvor de samarbejder med pædagoger og lærere fra de involverede klasser.
Til projektet har yderligere været tilknyttet tre eksterne forskere – docent Monica Axelsson fra Stockholm Universitet, adjunkt Mette Buchardt fra Københavns Universitet og Lars Holm fra Aarhus Universitet – samt videnskabelig assistent Liv Fabrin fra Aarhus Universitet.
Projektet er 6-årigt og løber fra 2008-2014.
1. Biliteracy og skriftsprogstilegnelse
Literacypraksisser i de første skoleår
Helle Pia Laursen
I de senere år har der i uddannelsessystemet været en stadig øget opmærksomhed på ‘den tosprogede elev’ og dennes læse- og skrivefærdigheder. Ikke mindst har opmærksomheden været rettet mod, hvad man i USA har kaldt ‘the fourth-grade slump’ (se for eksempel Cummins, Brown & Sayers 2007). I dette begreb ligger en forestilling om, at det er omkring det fjerde skoleår, ‘den tosprogede elev’ får vanskeligheder, idet det er her, kravene til læsefærdighederne vokser, i takt med at der kommer nye fag på skemaet og dermed nye sproglige udfordringer. Tidspunktet for vanskelighederne fastsættes lidt forskelligt, men knyttes generelt til, hvad man i dansk sammenhæng kalder skolens mellemtrin. Fra et australsk udgangspunkt beskriver Gibbons (2009) vanskelighederne med disse ord:
At this time in their school life, in the “middle years” between the upper levels of elementary