Literacy og sproglig diversitet. Группа авторов
noget om de sprog, der spillede en rolle for dem i deres hverdag (som eksempel herpå se Amals sprogverden i figur 13).
Det følgende uddrag fra samtalen mellem Ioana, Alexander og forskningsmedarbejderen er en del af interviewet, der indledes med, at forskningsmedarbejderen spørger til børnenes udfyldning af boblerne. Forskningsmedarbejderen spørger her Ioana om den boble, hvori hun har tegnet det engelske flag, og Ioana fortæller, at det skyldes, at hendes mor og far taler engelsk sammen derhjemme. Det vækker Alexanders undren, idet han ved, at Ioana har rødder i Afrika. Han spørger derfor, om ikke hun da kommer fra Afrika. Ioana fortæller herefter, at hendes mor kommer fra Etiopien – udtalt som Etopien, hvilket fører til et venligt drillende spørgsmål fra Andreas’ side om, hvorvidt det nu er et sted i rummet. Efter en afklaring af, at det er et land i Afrika, og at Ioanas mor og far taler engelsk sammen, når de i fællesskab frem til, at Ioanas papfar kommer fra Kroatien.
| FM: | Hvorfor vil du have det engelske på plakaten? |
| Ioana: | Fordi (Banker i bordet med hånden) fordi … |
| FM: | Fordi. |
| Ioana: | Fordi at min onkel bor i England / og fordi (xxx) (Griner og siger noget). |
| FM: | Taler I engelsk derhjemme? |
| Alexander: | Hvor kommer du fra Ioana? Du kommer fra Afrika? |
| FM: | Du bliver nødt til at fortælle, hvordan det er med sprog hjemme ved dig. Du siger, din mor og far taler engelsk. |
| Ioana: | Ja. |
| FM: | Og hvor er det, din mor og far kommer fra? |
| Ioana: | Min mor kommer fra Etopien og min far … |
| Alexander: | Hvad er Etopien? Hvad er Etopien? Er det oppe i rummet? |
| Ioana: | Nej, min far – nej, Etopien, det er et land i Afrika. |
| FM: | Ja, og hvor er det, din far kommer fra? |
| Ioana: | Jeg ved ikke, hvor min far, men min papfar. |
| FM: | Din papfar? |
| Ioana: | Han kommer fra bosnisk land. Jeg skal lige huske det. |
| Andrea: | Jeg ved det godt. |
| Ioana: | Hvad? |
| Alexander: | Hvad hedder det der sted? Nej, ikke Italien men Kroatien. |
| Ioana: | Kroatien. |
| FM: | Kroatien? |
| Alexander: | Der har jeg været på ferie. |
Da det viser sig, at Alexander og Ioana har fælles erfaringer med Kroatien, fordi Alexander en gang har holdt ferie der, følger der en forhandling om, hvorvidt Ioana og Alexander mon har været det samme sted i Kroatien. Da de begge kan fortælle om et sted med en rutsjebane, en trampolin, to strande, en swimmingpool og en restaurant og levende beskrive, hvordan de var placeret i forhold til hinanden, bliver de enige om, at de da vist har været det samme sted, hvorefter forskningsmedarbejderen vender tilbage til Ioanas sprogverden. Ioana fortæller nu, at hendes mor af og til taler somalisk til hende, men at hun også taler arabisk og engelsk og tysk. Forskningsmedarbejderen opfordrer hende herefter til at give en smagsprøve fra hendes somaliske og arabiske repertoire, hvad hun gør. Forskningsmedarbejderen spørger herefter ind til, hvorvidt Ioanas mor og far forstår hinanden, når de taler på henholdsvis somalisk og arabisk og kroatisk. Det gør de ikke, fortæller Ioana.
| FM: | I har været det samme sted? Jo, det er lidt sjovt. Men din mor taler hun så nogle gange? |
| Ioana: | Somalisk. |
| FM: | Somalisk til dig? |
| Ioana: | Også arabisk og english. |
| FM: | Og engelsk? |
| Ioana: | Og og tysklandsk. |
| FM: | Men forstår du både somalisk og arabisk? |
| Ioana: | Mm. |
| FM: | Gør du det? |
| Ioana: | (Nikker) |
Forskningsmedarbejderen anmoder nu Ioana om at sige noget på somali, hvad Ioana gør. Hun vil først ikke fortælle forskningsmedarbejderen, hvad det betyder, men fortæller så, at hun har sagt “du er en dreng”.
| FM: | Okay, jeg troede lige, det var, du sagde noget slemt til mig. Hvad så på … Kan du sige noget på arabisk? |
| Ioana: | Jeg skal lige. Jeg gider ikke sige det. |
| (Alexander siger grinende noget, der tilsyneladende skal lyde som arabisk) | |
| Ioana: | Nej, det er ikke det. Jeg skal lige. Kan du så det her salam alaikum/ kan du så forstå xxx? |
| FM: | Nej. |
| Ioana: | (Griner) |
| FM: | (Til Alexander) Ved du, hvad det betyder? |
| Alexander: | (Ryster på hovedet) Har ingen anelse. |
| FM: | Hvad med din mor og din papfar? Forstår din papfar somalisk? Eller arabisk? Forstår din mor kroatisk? |
| Ioana: | (Ryster på hovedet) |
| FM: | Forstår du kroatisk? |
| Ioana: | (Nikker) |
| FM: | Kan du godt forstå, hvad din far han siger? Hvad din papfar siger på kroatisk? |
Ioana svarer dog ikke her på forskningsmedarbejderens sidste spørgsmål, da spørgsmålet tilsyneladende giver hende associationer til en historie fra en rejse til Kroatien, som hun først fortæller. På foranledning af forskningsmedarbejderen giver Ioana så herefter et eksempel på en del af sit kroatiske repertoire, der viser sig at være et bandeord, hvilket vækker stor jubel hos Alexander, der flere gange beder hende gentage det. Efter disse sproglige smagsprøver samler forskningsmedarbejderen sammen med Ioana op på hendes sproglige repertoire på følgende måde.
| FM: | Det vil sige at du kan tale dansk, somalisk? |
| Ioana: | Kun lidt somalisk. |
| FM: | Arabisk? |
| Ioana: | Lidt. |
| FM: | Kroatisk? |
| Ioana: | Lidt. |
| FM: | Og engelsk? |
| Ioana: | Meget engelsk. |
| FM: | Meget engelsk? Det vil sige, når du taler med din mor og din papfar, så taler du engelsk til dem mest? |
| Ioana: | Hmm. |
| FM: | Og når I snakker sammen alle sammen, så taler du engelsk? |
| Ioana: | Hmm. Når vi spiller kort, spiller vi om engelsk og lidt dansk. |
| FM: | Okay, så du skifter sådan lidt mellem engelsk og dansk? |
| Ioana: | Ja. |
Det er Ioanas personlige version af hendes sprogverden, vi her hører om, og det er dermed også en udgave af hendes sociolingvistiske profil, der er præget af hendes fortolkning deraf i den givne sammenhæng. Ikke desto mindre er kompleksiteten slående, og der er tydeligvis tale om en sociolingvistisk profil, der ikke matcher en simpel dikotomisk opfattelse af ‘det tosprogede barn’. Vi ser også, hvordan den heller ikke umiddelbart matcher Alexanders forestillinger om, hvad en, ‘der kommer fra Afrika’, taler, ligesom også forskningsmedarbejderen synes at blive udfordret af omfanget af hybriditeten i Ioanas sprogverden. I Ioanas tilfælde er det ikke ligetil at afgøre, hvad hendes modersmål er. Der kan heller ikke identificeres nogen direkte en-til-en-overensstemmelse mellem, hvor hun eller hendes mor ‘kommer fra’, og hvilke sprog hun taler, ligesom sprogbrugen hjemme hos Ioana øjensynligt involverer skift mellem sprog og blandinger af elementer fra flere sprog.
Dette eksempel hører afgjort til de mere sammensatte, men peger samtidig ind i det generelle træk, at børnenes sprogbrug sjældent kan forstås inden for dikotomiske opfattelser af modersmål – andetsprog og hjem – skole som skarpt adskilte størrelser, men at et flersproget repertoire i lyset af aktuelle globaliseringsprocesser er af en langt mere kompleks karakter. Om end der er enkelte børn, der giver udtryk for, at de taler dansk i skolen og et andet sprog hjemme, er de tosprogede elever i Tegn på sprog børn med forskellige og ofte meget sammensatte sproglige repertoirer, der omfatter brug af flere sprog i hjemmet, hvor dansk typisk er en integreret del af det sproglige repertoire, og hvor der ofte indgår flere end to sprog. Mange af børnene har erfaringer med flere sprog, som de har mødt i forskellige kontekster, og som de har forskellige grader af ekspertise i. Hvordan det konkrete sprogbrugsmønster ser ud i den enkelte familie, varierer fra hjem til hjem. Typisk fortæller børnene ligesom Amal i figur 11, at de anvender to eller flere sprog sammen med det enkelte familiemedlem, og/eller at kombinationen af sprogene og den omfangsmæssige fordeling af sprogene varierer for eksempel i forhold til, hvilket familiemedlem der er tale om.
I vores tilfælde giver det derfor ofte ikke meget mening at stille spørgsmål som ‘Hvad er barnets modersmål?’ og ‘Hvilket sprog taler barnet hjemme?’ Relevante spørgsmål vil i højere grad være spørgsmål som ‘Hvad er barnets sproglige