Motiverende undervisning. Frans Orsted Andersen
lagt vægt på at give hver af de tre elever opgaver, der tager udgangspunkt i det, de hver især er bedst til.
Sidse er en udadvendt og social pige, der ofte bliver beskrevet som klassens naturlige midtpunkt. Hun har mange veninder og er glad for drengene. Normalt er hun absolut ikke interesseret i naturfag, hvorimod dansk og drama er hendes yndlingsfag. Hun drømmer om at blive journalist eller fotograf.
I projektet ’Flyvning, fjer og fugle’ har Carsten derfor udstyret Sidse med et videokamera: Hun skal være gruppens journalist og stå for at formidle og fremlægge gruppens arbejde i en præsentation for klassen og senere også for forældrene. Det glæder hun sig meget til, og for en gangs skyld er hun indremotiveret i naturfaglig sammenhæng.
Holger er en livlig og morsom dreng, der er dygtig til praktiske og håndværksmæssige opgaver. Han er begyndt at falde fra i mange faglige sammenhænge og har ofte svært ved at holde koncentrationen ved stillesiddende boglige aktiviteter. Holger vil gerne være murer eller tømrer.
I projektet skal eleverne dissekere en and, og Holger har meldt sig til at føre skalpel, kniv og saks, mens Sidse videofilmer og interviewer ham undervejs. Ligesom Sidse glæder Holger sig meget til projektet – også hans motivationsniveau er højere end normalt i naturfag.
Gruppens tredje elev er Camilla. Hun er en indadvendt og stræbsom pige, der altid er meget velforberedt. Hun er ikke så social og har begyndende tendenser til stress og nervøsitet. Hun vil gerne på gymnasiet efter 9. klasse og drømmer om at læse på universitetet engang. Camilla skal være gruppens forsker og lave en forsøgsrapport, hvor hun med naturfaglige termer redegør for de præcise resultater af projektet. Hun kan bruge Sidses film som grundlag for den faglige analyse.
Også Camilla glæder sig, og projektarbejdsformen viser sig at tiltale hende mere, end hun havde regnet med. Hun bliver grebet af de sanselige indtryk og den åbne, spørgsmålsorienterede arbejdsform. Da projektet er slut, overvejer hun at blive naturfaglig forsker.
Når jeg vælger at præsentere Sidse, Holger og Camilla og deres naturfagsprojekt i en bog om motivation, så er det selvfølgelig, fordi jeg mener, at deres lærer Carsten og FUF-projektet har fat i en helt central tilgang til spørgsmålet om, hvordan lærere kan motivere alle elever i skolen. Carsten har tydeligvis brugt sin viden om motivation til at tilrettelægge en undervisning, der både tager udgangspunkt i hver enkelt elevs styrke og fremmer deres lyst til læring.
Motivation for hvad?
I over 100 år har forskere primært opfattet og beskrevet motivation som en individuel og kvantitativ størrelse, som alle mennesker kan have meget eller lidt af. Forståelse af motivation som en personlig egenskab er dog i stigende grad blevet erstattet af – eller i hvert fald suppleret med – andre måder at tænke på. I dag forstår vi især motivation som en kvalitativ størrelse. Vi spørger ikke længere om, i hvor høj grad en elev er motiveret, men i stedet om, hvad eleven er motiveret for, og hvad der er baggrunden for elevens motivation. Holger er for eksempel også meget opsat på at begynde til fodbold i en helt bestemt klub, fordi flere af hans venner allerede spiller i den. Det kammeratskab vil han også gerne være en del af. Hans motivation for fodbold hænger således primært sammen med fællesskabet uden for selve aktiviteten.
De norske motivationsforskere Einar N. Skaalvik og Sidsel Skaalvik konkluderer i bogen Motivation for læring fra 2015, at vi ikke udelukkende kan forstå en elevs negative adfærd i en bestemt faglig sammenhæng som tegn på, at han mangler motivation for det pågældende fag eller den konkrete aktivitet. Derfor må lærere i stedet undersøge, hvad eleven egentlig er motiveret for, og hvilke mål eleven har med den konkrete opgave eller time.
Rigtig mange elever motiveres som Holger af de sociale relationer i skolen, af samvær og samspil med de andre elever og med lærerne. Men også succesoplevelser, dvs. en følelse af at overvinde en udfordring, af at lykkes og lære noget, ligger højt på elevernes motivationsliste. Det ved vi blandt andet fra motivationsforskeren Mette Pless og hendes kolleger, der i 2015 undersøgte et meget stort antal danske elevers skolemotivation og på den baggrund fandt frem til nogle særlige motivationsformer, der er karakteristiske for mange unge. Dem ser vi nærmere på senere.
Tre gode spørgsmål
I bogen Motivation – viden og værktøj fra positiv psykologi fra 2012 giver den amerikanske psykologiprofessor Kennon Sheldon inspiration til arbejdet med motivation i skolen. Han præsenterer i den forbindelse tre spørgsmål, som lærere kan have glæde af at bruge, når de vil undersøge deres elevers motivation i en konkret situation i skolen:
For det første må lærerne undersøge, hvad eleverne helt grundlæggende er motiverede for. Hvad optager og inspirerer dem i deres fritid og i forhold til skolearbejde? For det andet kan det være vigtigt at vide, hvorfor eleverne er motiverede – altså hvad de vil opnå med deres arbejde? Og endelig, for det tredje, må lærere spørge sig selv, hvordan de kan hjælpe eleverne med at opfylde deres mål.
De tre spørgsmål kan hjælpe lærere og pædagoger, når de skal udvikle nye undervisningsforløb eller sammensætte grupper, der kan arbejde sammen om konkrete projekter i skolen. Præcis som Carsten gjorde det i forløbet om ’Flyvning, fjer og fugle’.
Carsten har undervist klassen i flere år og kender sine elever godt. Han ved også, at de normale rammer for naturfag på deres egen skole er mangelfulde i forhold til at motivere en stor del af eleverne i 8. klasse. Det gælder for eksempel Sidse og Holger. Men heldigvis ved han, hvad mange af eleverne i stedet er interesserede i, og også hvor deres styrker og engagement ligger. Dermed kender han også de vidt forskellige svar på Sheldons tre spørgsmål for både Holger, Sidse og Camilla.
Denne viden anvender han både under gruppedannelsen og i den indledende fase, hvor han cirkulerer rundt og støtter grupperne med deres projektplanlægning. Han ved, at Sidse elsker medier og journalistik, og at Holger har en håndværker boende i sig, og det er udgangspunktet for, at eleverne får forskellige roller og opgaver i projektet. På den måde har de alle tre gode muligheder for at løse lige netop deres opgave på tilfredsstillende vis. Sammen med gruppen opstiller Carsten desuden tydelige mål for, hvad de hver især skal lave, og undervejs i projektet hjælper han dem med at lykkes med det, de har besluttet sig for at ville opnå.
Ser vi lidt mere overordnet på Sheldons motivationsspørgsmål og eksemplet ovenfor, kan vi sige, at det første spørgsmål om motivationens hvad, handler om målet; hvad er det for et formål, motivationen rettes imod? Her skelner Sheldon mellem indre eller ydre mål. Det indre mål dækker over, at målet er ’inde i mig’, og at målet er selve læringen, dvs. processen: Camilla er for eksempel optaget af at lave en så præcis rapport som muligt, og hendes mål er derfor også at løse de udfordringer og svare på de spørgsmål, Carsten har stillet op sammen med hende, Holger og Sidse. Men indre mål kan også handle om, hvordan hver enkelt elev kan blive bedre til at bidrage til fællesskaber, til at blive en bedre kammerat og til at udvikle sig på det personlige plan.
Ydre mål i skolen kan for eksempel være et forsøg på at få gode karakterer, få mere ros og vinde medaljer i stævner. Det er tilfældet, når Camilla også rigtig gerne vil have en god karakter i en matematikprøve. Det er ikke, fordi matematik egentlig interesserer hende, men hun vil gerne have anerkendelse og ros gennem høje karakterer.
I naturfagsprojektet ser det ud, som om Sidse, Holger og Camilla udvikler indre mål i forhold til projektet. Når vi er indremotiverede, viser forskningen, at vi lærer mere og dybere. Samtidig giver det bedre trivsel og dermed også et godt grundlag for, at vi kan udvikle os personligt.
I den finske folkeskole, som jeg har i årevis har forsket i, er lærerne vældig gode til at arbejde med Sheldons tre spørgsmål. Elevernes motivation er endda et helt centralt fokuspunkt i den nye finske skolereform, der trådte kraft i 2016, men det har i årtier været en almindelig del af finsk skolepraksis, at lærerne gang på gang understreger, hvad det er, deres elever skal lære, og hvorfor de skal lære det.
De finske lærere