Viden uden grAenser. Kristian Hvidtfelt Nielsen
og implementere Algol-60 lagde kimen til institutionaliseringen af datalogi i Danmark – både i København og i Århus.
Tiltag til oprettelsen af datalogi som selvstændig akademisk disciplin
Med Regnecentralen og introduktionen af edb på de højere læreanstalter startede en egentlig videnskabeliggørelse af programmeringen af datamaskiner, datalogien, som i høj grad havde været et håndværk eller ligefrem en kunstart i pionerårene. I 1966 nedsatte Københavns Universitet et edb-udvalg, som i to anbefalinger lagde grunden til en systematisk introduktion af datalogi ved Københavns Universitet.
Umiddelbart anbefalede udvalget 1) oprettelsen af et databehandlingscenter ved Københavns Universitet, 2) etablering af lokale mindre datamaskiner ved enkelte institutter med opkobling til det centrale datacenter, og 3) etablering af undervisning i datalogi og oprettelse af en datalogi-linje ved Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. To år senere, i 1968, gik udvalget nærmere ind på det tredje punkt. Man anbefalede, at oprettelsen af et professorat i datalogi blev givet højeste prioritet, og at man straks efter dets besættelse påbegyndte oprettelsen af et datalogisk institut; at datalogilinjen blev oprettet fra studieåret 1968, og at datalogiafdelingen ved Matematisk Institut (der senere udkrystaliseredes som Datalogisk Institut) blev gjort til ansvarlig for den undervisning, som skulle tilbydes på alle fakulteter. I september 1969 tiltrådte så den første professor i datalogi ved Københavns Universitet, den ovenfor omtalte Naur, og datalogisk institut blev oprettet – i første omgang direkte under konsistorium.
6.4 I forbindelse med udflytningen af Danmarks tekniske Højskole den 29. september 1965, præsenteredes en GIER-maskine, eller rettere en lille enhed af den, for prominente kongelige gæster. Den lille kontrolenhed er afgjort mere tillidsvækkende og præsentabel end de gabende kabinetter i figur 6.3.
I Århus besluttede Bundgaard næsten egenhændigt, at sådan en ting som et datalogistudium måtte man også have, men her blev det institutionaliseret som en del af det matematiske institut.29 Det blev gennemført ved et samarbejde med Brian Mayoh fra Regnecentralens afdeling i Århus, som blev tilknyttet det i 1965 oprettede Aarhus Universitets Regnecenter. I 1968 blev Bjarner Svejgaard hentet over fra København. Og igen viste Bundgaards yngelpleje sig effektiv: to af de lovende studenter, Sven Skyum og Erik Meineche Schmidt, blev ansat i uddannelsesstillinger ved Aarhus Universitets Regnecenter, men det var reelt midlertidige ansættelser ved universitetet. Efter at de havde færdiggjort deres kandidatstudier som de to første dataloger fra Aarhus Universitet, blev de sendt på ph.d.-ophold i udlandet for senere at vende tilbage til Aarhus Universitet. DAIMI (Datalogisk Afdeling I Matematisk Institut) i Århus nød også godt af den aktive tiltrækning af internationale forskningskræfter, og ved stort engagement blev DAIMI det førende datalogiske miljø i landet, og antallet af kandidater voksede eksplosivt – i alt mere end 1000 kandidater på 35 år.
Omkring 1970 skete der en nyorganisering af datalogien ved universiteterne med oprettelsen af f.eks. Det Regionale Edb-Center ved Aarhus Universitet og dets søstercentre i København. Op igennem 1970’erne gennemgik datalogien i Danmark såvel som internationalt en rivende udvikling. Mange nye stillinger blev oprettet, nye emner blev taget op, og videnskaben blev i høj grad international. Danske dataloger formåede – blandt andet i kraft af den teoretiske tilgang, deres fag længe havde haft i Danmark – at bidrage væsentligt, ikke mindst inden for studiet og konstruktionen af programmeringssprog.
Statistik og forsikringsmatematik Professionalisering under blandede vilkår
Foruden datalogi har disciplinerne statistik og forsikringsmatematik spillet en central rolle i det moderne samfund, og også de gennemgik en rivende udvikling i det 20. århundrede. Begge discipliner blev (lidt ligesom datalogien) videnskabeliggjort på et matematisk grundlag, og de opnåede da også en mere permanent institutionalisering, om end først efter nogle skridt, der bragte dem i stadig tættere tilknytning til matematikken.30
Både statistikken og forsikringsmatematikken i Danmark blev – ligesom matematikken og de øvrige videnskaber – international og internationaliseret fra de første årtier af 1900-tallet. Det betød øget deltagelse i internationale kongresser, deltagelse i et skandinavisk forsikringsmatematisk tidsskrift, ophold ved udenlandske centre og invitationer til udenlandske forskere.31 Da mange af disse aspekter allerede er diskuteret ovenfor for matematikkens vedkommende, vil fokus her i stedet ligge dels på institutionaliseringen af statistik og forsikringsmatematik, fordi denne afviger fra det ovenfor beskrevne, og dels på indførelsen af matematik som det videnskabelige grundlag for disse discipliner.
Forsikringsvidenskaben (eller aktuarvidenskaben, som den tidligere oftest blev kaldt) var i Danmark i høj grad skabt af én mand og var udsprunget af praktiske behov: Matematikeren og astronomen Thiele havde et engagement inden for forsikringsbranchen, hvilket han også overførte til sine forelæsninger på Københavns Universitet omkring 1900. Statistikken havde siden slutningen af 1700-tallet haft en lærestol ved Københavns Universitet placeret under Det juridiske Fakultet,32 og den historie, som skal skitseres nedenfor, handler i særdeleshed om forsikringsvidenskabens og statistikkens institutionelle historier, og om hvordan de blev matematisk funderede.
I 1917 oprettedes ved Københavns Universitet en Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik, og denne knyttede de to fag sammen helt indtil 1958. Johan Frederik Steffensen udarbejdede grundlaget for undervisningen til eksamen i form af fire lærebøger om Matematisk Iagttagelseslære, Interpolationslære, Forsikringsmatematik og Rentesregning. Steffensen var i en vis grad selvlært på det forsikringsmatematiske område, men han lagde Thieles værker over tilsvarende emner til grund for sine egne lærebøger. I sin Matematisk Iagttagelseslære fra 1923 gav Steffensen en fremstilling af den matematiske statistik, som den forelå på dette tidspunkt.
Selve oprettelsen af aktuarstudiet (forsikringsmatematik) var i høj grad resultatet af regulært lobbyarbejde fra Den danske Aktuarforening, som vel var den eneste »professionelle« matematiske forening i Danmark i den forstand, at den forsøgte at opstille og vedligeholde et professionelt etos over for det omgivende samfund, ikke mindst statsadministrationen. Den danske Aktuarforening var blevet oprettet i 1901 på initiativ af Thiele. Foreningen stillede i 1908 forslag om oprettelsen af et professorat i forsikringsmatematik, efter at Carl Burrau havde forelæst som privatdocent siden 1906. I 1916 blev der oprettet et docentur, som først blev besat med Lars Iversen, og fra 1919 med Steffensen, hvorefter stillingen i 1923 blev omdannet til et professorat i forsikringsmatematik – det første af sin slags i Danmark.
Steffensen var blevet doktor i matematik 1912 på en afhandling om analytisk talteori, og han holdt flere foredrag i Matematisk Forening inden for dette emne. I sine lærebøger og sin undervisning anlagde han et højt matematisk niveau, hvilket vakte nogen opsigt blandt ældre forsikringsmatematikere. Steffensen berørte selv sin matematiske tilgang, da han holdt sin afskedsforelæsning i 1943:
Jeg tror ogsaa, at de ældre Aktuarer skævede lidt mistænksomt til det ret store Apparat, der blev sat i Bevægelse, og tvivlede om Nødvendigheden af at stille saa store Fordringer til Eksaktheden: alt var jo dog hidtil gaaet ganske godt paa den gamle Maner! Desto større var min Glæde, da det viste sig, at de studerende uden Vanskelighed honorerede de større Krav. Udenlandske Aktuarer har overfor mig udtrykt deres Forbavselse over, at man kunde stille saa store Fordringer til en aktuarstuderende; men Svaret er ligetil: med et saa udmærket Grundlag som Bohr & Mollerup’s »Matematisk Analyse« er Fordringerne i Virkeligheden ikke store.33
Steffensens holdning gør det bemærkelsesværdigt, at forsikringsmatematikken blev »ladt tilbage«, da Matematisk Institut blev oprettet i 1934. Endnu mere bemærkelsesværdig er den specielle situation, som aktuarstudiet befandt sig i, idet hovedparten af undervisningen foregik ved ét fakultet (Det matematisk-naturvidenskabelige), mens selve aktuareksamen blev aflagt ved et andet fakultet (Det rets- og statsvidenskabelige). En del af årsagerne hertil skal vel søges i aktuarprofessionens stilling som en offentlig administrationsprofession – siden 1904 skulle alle livsforsikringsselskaber