Andre vinkler pa ledelse og organisation. Группа авторов

Andre vinkler pa ledelse og organisation - Группа авторов


Скачать книгу
blev understøttet af Nielsen m.fl. (1997), der påviste, at alt afhængig af den valgte opgørelsesmetode kunne man få den danske etableringsrate til at svinge mellem 4 og 17 %, at antallet af selvstændige i byerhvervene lå på et meget konstant niveau over en 15 års periode, og at det i øvrigt var umuligt at udtale sig om de nye virksomheders overlevelsesevne i forhold til andre lande. For det første havde den nye danske opgørelsesmetode fjernet et stort antal virksomhedsomdannelser, for det andet var omsætningsgrænsen for, hvornår man skulle registrere en virksomhed, væsentlig lavere i Danmark end i alle andre lande, og for det tredje var og er Danmark det land, hvor det rent administrativt er mest enkelt, hurtigst og billigst at starte virksomhed. Disse tre forhold betød, at de nye danske virksomheder var mindre, mere hobbyprægede og mere sårbare end virksomheder etableret i andre lande.

      4 DE NYE RANGLISTER – FRA ETABLERINGSRATER TIL IVÆRKSÆTTERDELTAGELSE OG VIRKSOMHEDSOMSÆTNING

      I årene fra 1996 og frem til 2005 er interessen for iværksætter- og selvstændighedskulturen på ingen måde mindsket – tværtimod. Meningerne er stadig mange og fortsat ikke altid lige velunderbyggede, men debatten er gennem årene blevet mere nuanceret, og dokumentationen af “problemernes” omfang er taget op i en række nationale og internationale forskningsprojekter, hvor der er sat fokus på den internationale sammenligning af iværksætterklimaet i forskellige lande. I det følgende skal kort beskrives tre af disse undersøgelser.

      GEM-rapporterne

      Det mest omfattende internationale studie af iværksætteradfærden er uden tvivl “Global Entrepreneurship Monitoring”. GEM-rapporten er udgivet siden 1999, og Danmark har været med siden opbygningen af undersøgelsen i 1997. Rapportens opgørelse af iværksætteraktiviteten er, i modsætning til Danmarks Statistiks oversigt over nyetableringer, opbygget som et survey, hvor et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning på ca. 2000 personer i hver af de deltagende lande er udspurgt om deres deltagelse i iværksætteraktiviteter. Iværksætteraktiviteten for de enkelte lande er angivet i et summarisk mål TEA (Total Entrepreneurial Activity), der udtrykker, hvor mange personer der enten har startet ny virksomhed, eller som er ejer eller leder af en ung iværksættervirksomhed. TEA gør det muligt at sammenligne de i alt 34 deltagende lande. I Danmark var 1 ud af 19 voksne i alderen 18-64 i 2004 i færd med at starte eller lede en virksomhed, jf. Hancock (2005).

      I forbindelse med GEM-rapporten 2001 blev der foretaget en væsentlig ændring i den hidtidige opgørelse, idet det nu var muligt at differentiere mellem iværksættere, der overvejende var drevet af nye forretningsmuligheder, og de der overvejende startede virksomhed af nød, fx på grund af arbejdsløshed. Danmark markerer sig her ved at være et af de lande, hvor der er relativt flest mulighedssøgende iværksættere, jf. Hancock og Bager (2001) og Hancock (2005).

      Danmarks statistics

      iværksætterportrætter

      Et andet væsentligt input til forståelsen af de danske iværksættere fremkommer i Danmarks Statistiks tre portrætter af de danske iværksættere i 1990’erne (Erhvervsfremme Styrelsen (1996, 1999 og 2001)). Publikationerne baseres på den nye iværksætterdefinition og tegner et detaljeret billede af personerne bag hovedparten af de reelt nye virksomheder. I det 4. og næstsidste iværksætterportræt, der bygger på den danske iværksætterdefinition, er der som en afslutning og overgang til den nye internationalt harmoniserede iværksætterstatistik gennemført en sammenligning af iværksætteraktiviteten i en række europæiske lande (Erhvervs- og Boligstyrelsen 2003, kap. 8). Iværksætteraktiviteten er i denne sammenligning målt på såvel etableringsandele som nye virksomheder pr. 1000 indbyggere.

      OECD’s sammensatte mål

      Benchmarking af iværksætterklimaet er ligeledes gennemført af OECD (2002), der i et – efter eget udsagn – meget foreløbigt oplæg opgør de enkelte nationers rangordning ud fra en sammensat indikator, der bygger på tre faktorer: GEM-rapportens opgørelse, etableringsrater og den samlede “virksomhedsomsætning”. Sidstnævnte er opgjort ved den samlede tilgang og afgang af virksomheder for derved at beskrive den samlede dynamik i erhvervslivet. Det skal dog bemærkes, at statistikker over virksomhedsomsætningen kun findes for ganske få lande.

      Betyder de mange undersøgelser så, at vi er blevet meget klogere på Danmarks internationale placering, at iværksætterforvirringen er blevet mindre, og at myterne er blevet aflivet? Ikke ved en umiddelbar vurdering, for ifølge dagbladet Børsen (2005) hersker der fortsat stor uenighed. Her påpeger Bager og Hancock med udgangspunkt i GEM-rapporten, at den danske iværksætteraktivitet er for lav, mens Rosted og Hoffman omvendt argumenterer for, at der er iværksættere nok, i det mindste når man tager afsæt i OECD’s og Eurostats opgørelses metoder.

      Uenighedens omfang illustreres da også ved en direkte sammenligning af de ovenfor nævnte undersøgelser, der viser, at det samme land kan indtage en topplacering eller en bundplacering alt afhængig af opgørelsesmetoden, jf. tabel 1. England og Frankrig ligger eksempelvis i toppen af OECD’s rangliste, mens de samme lande ligger i den tunge ende og efter Danmark i GEM-rapportens vurdering af 29 lande i 2001. Danmark ligger i begge analyser midt i feltet, men indtager en topplacering i Danmark Statistiks seneste rangliste, som er baseret på Eurostats harmoniserede statistikker.

      Tabel 1: Iværksætterranglister

      Kilde: OECD (2002, s.33), Hancock og Bager (2001, s.46) og Erhvervs- og Boligstyrelsen (2003, s.119 og 121)

      Det ligner derfor lidt af et erhvervspolitisk tagselvbord, når vi blandt de europæiske lande vælger det land, vi skal sammenligne os med, hente inspiration fra og nå op til, hvis vi vil placere os i den europæiske iværksætterelite.

      Lad det så i øvrigt ligge, at både OECD og GEM-rapporten har Mexico som den højest placerede iværksætternation, og at GEM-rap-porten i de efterfølgende år fra 2002 til 2004 har Thailand, Uganda og senest Peru som nummer 1. Er det mon blandt disse lande inspirationen til vækst og fornyelse ligger? Det er værd at bemærke, at Mexicos placering på OECD-ranglisten ene og alene skyldes, at GEM-rapporten, som nævnt ovenfor, indgår som en af faktorerne bag indekset. De to øvrige faktorer, etableringsraten og virksomhedsomsætningen, kan ikke opgøres for Mexico. Dertil kommer, at en nærlæsning af de bagvedliggende statistikker viser, at finnernes høje placering i 2000 skyldes et ekstremt stort antal virksomhedslukninger i starten af 1990’erne! Virksomhedslukninger, der ganske vist skaber en topplacering på virksomhedsomsætningen, men vel reelt kun kan have beskeden indflydelse på finnernes iværksætterlyst i 2000?

      Det er med andre ord fortsat mere end problematisk at sige noget om landenes indbyrdes placering, og man fristes derfor på baggrund af Danmarks Statistiks opgørelse til at opfordre til, at vi bare skal være os selv. Når det gælder etableringsraten, ligger Danmark nemlig allerede helt i top på en flot anden plads. Denne topplacering er da også budskabet i Økonomi- og Erhvervsministeriets nye iværksætterindeks, som bygger på en række indikatorer for iværksætteraktiviteten. Heri fremgår det blandt andet:

      “Danmark har en opstartsrate på 10 pct. Det vil sige, at antallet af nye virksomheder i den harmoniserede statistik svarer til 10 pct. af bestanden af virksomheder. Det er på niveau med opstartsraten i USA og blandt de højeste i Europa. … Tidligere var der meget store forskelle i opgørelsesmetoden, og dengang forekom det, som om opstartsraten var særskilt lav i Danmark. Det er altså ikke tilfældet” (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2004, s. 18).

      Vi har med andre ord ikke for få nyetableringer, så alt burde vel egentlig være godt. Det er det imidlertid ikke, for der er i stedet identificeret et nyt problem. Der er for få vækstskabere blandt de nye virksom heder i forhold til andre lande. Der skal derfor gøres en indsats for at skabe mere vækst i de nystartede virksomheder, hvilket kun kan ske gennem sikring af bedre rammebetingelser, fx adgang til kapital, forskning osv.

      Nu er det igen svært at være


Скачать книгу