Cannabis. Группа авторов

      Introduktion: Cannabis i Danmark

      Vibeke Asmussen Frank & Helle Vibeke Dahl

      Cannabis er en af verdens ældst kendte kulturplanter. Den stammer oprindeligt fra Centralasien, men er med tiden blevet spredt til samtlige kontinenter og trives i de fleste klimazoner. På baggrund af arkæologiske fund og skriftlige kilder mener man, at menneskets brug og dyrkning af planten går omkring 10.000 år tilbage i historien. Ud over at tjene mangfoldige nytteformål, såsom anvendelse af plantens slidstærke fibre til fremstilling af tekstiler, reb og tovværk samt brug af de olieholdige frø som føde til mennesker og dyr, har cannabis været benyttet i religiøse og rituelle sammenhænge og til medicinske formål (Abel 1980; Aldrich 1997; Grinspoon & Balakar 1997). Nylige analyser af plantemateriale fra et gravfund i Gobi-ørkenen i Kina har vist, at der var tale om 2700 år gammel, kultiveret og omhyggeligt sorteret cannabis, hvis indhold af psykoaktive stoffer svarer til det, der findes i den cannabis, som anvendes som rusmiddel i dag (Russo 2008). I hvilket omfang cannabis har været brugt som rusmiddel op gennem tiderne, er dog uvist. Til gengæld er det ganske vist, at cannabis i løbet af de sidste fem årtier har indtaget rollen som et af verdens mest populære rusmidler (Room et al. 2010).

      Cannabisforskning bærer præg af en betydelig overvægt af biologisk, farmakologisk og psykiatrisk funderede tilgange, som sjældent forholder sig til den sociale og kulturelle kontekst, hvori brug og distribution finder sted. Denne antologi tager med sit udgangspunkt i cannabis som et nutidigt rekreativt rusmiddel afsæt i forskellige socialvidenskabelige tilgange. Artiklerne bygger på empirisk forskning og perspektiverer på forskellig vis, hvad brug og opfattelser af brugen af cannabis indebærer og har medført på individ- såvel som på samfundsplan. Artiklerne belyser og diskuterer således en række aspekter og problemstillinger vedrørende brug, misbrug og afhængighed af cannabis. Idet der er tale om et illegalt rusmiddel, er brugen heraf dog ikke kun et individuelt anliggende. Således udfoldes i antologien også de samfundsmæssige interventioner, som er iværksat over for cannabis, og som omfatter indsatser af både lovgivnings-, behandlings- og forebyggelsesmæssig art.

      Bogen er opdelt i tre overordnede temaer: Produktion og distribution af cannabis, Forbrug og misbrug af cannabis og Interventioner. I den første del diskuteres hhv., hvordan lovgivningen har udviklet sig i Danmark, hvordan cannabismarkedet forandrer sig, og hvordan samfundsmæssige holdninger over for cannabis har ændret sig og skaber nye forståelser af rusmidlet. Den anden del omhandler forskellige aspekter af og perspektiver på brug, misbrug og afhængighed af cannabis. Sidste del diskuterer forskellige behandlingsmæssige interventioner over for cannabismisbrug.

      I det følgende introduceres fire vilkår for at beskæftige sig med cannabis i socialvidenskabelige forskningssammenhænge. Det første er, at cannabisplanten indeholder psykoaktive stoffer med euforiserende og bevidsthedsændrende virkning. Det andet er, at cannabis i dag – næstefter alkohol og tobak – er det mest udbredte rusmiddel, hvormed det også er sagt, at det ikke blot er en marginaliseret del af befolkningen, der bruger, har brugt eller blot prøvet at indtage cannabis. For det tredje, at cannabis er et illegalt rusmiddel, der er reguleret både via national og international lovgivning. Og endelig, at den samfundsmæssige indsats over for cannabis i Danmark ikke kun består af kontrolindsatser, men også velfærds- og sundhedsorienterede indsatser.

      Cannabisplanten og dens egenskaber

      Cannabis er den latinske betegnelse for den etårige plante, som på dansk også kendes under navnet hamp. Den inddeles almindeligvis i tre underarter: Cannabis sativa, Cannabis indica og Cannabis ruderalis. Mens sidstnævnte kun har et sparsomt indhold af psykoaktive stoffer, er Cannabis sativa og Cannabis indica kendetegnet ved deres indhold af de rusfremkaldende stoffer THC (tetrahydrocannabinol) og cannabinoider. Cannabis er ydermere en samlebetegnelse for de af plantens produkter, der anvendes som rusmidler. Herhjemme er hash, også kendt under navne som tjald, galar, charas, shit, ganja og fed, den mest udbredte form. Hash består af den koncentrerede harpiks fra planten, som i renset eller rå form presses sammen med plantedele og bindemiddel til faste klumper eller plader. Pot, også kendt som marihuana, ganja, græs og hamp, udgøres af tørrede plantedele, hvoraf blomsterstande og topskud fra hunplanterne har det højeste indhold af psykoaktive stoffer, mens blade og stængler mere indgår som fyld. Endelig skal nævnes hash-olie, også kaldet “nol”, som er et stærkt koncentreret udtræk af hunplanterne, og som med henblik på indtagelse typisk påsmøres, eventuelt indsprøjtes i en cigaret. Indtagelse af både hash og pot sker almindeligvis ved rygning af håndrullede joints, piber eller med særlige rygeredskaber som fx vandpibe og chillum, indeholdende cannabisingredienser tilsat ristet tobak. Cannabis indtages desuden iblandet drikke, såsom te eller kakao, eller tilsat mad eller kage. Cannabisrusen beskrives i såvel fagsom skønlitteratur som forbundet med både fysiske og psykiske effekter. Fysisk omfatter det blandt andet summen og en efterfølgende afslappende fornemmelser i lemmer og krop samt tørhed i mund og svælg, mens de psykiske symptomer ofte beskrives med henvisning til oplevelsen af opstemthed, eufori og ændrede sanse-, syns- og lydoplevelser (Becker 1953; Boon 2002). De mest velkendte betegnelser for den måde, cannabispåvirkningen ytrer sig, er “høj”, “skæv” og “stenet”. Rusen strækker sig gerne over et par timer, men varigheden kan ligesom intensiteten af rusen variere, alt afhængig af styrken i det pågældende cannabispræparat, indtagelsesmåden, personens humør og sindstilstand, herunder dennes forventninger og tidligere erfaringer med rusoplevelsen samt den stemning, der er i det selskab og rum, indtagelsen finder sted i (Zinberg 1984). Rusen opnås hurtigst ved rygning og kan i et vist omfang kontrolleres ved den tid, røgen holdes i lungerne, hvorimod cannabis indtaget iblandet mad eller drikke virker langsommere og kan have mere langvarige og mere intense og uforudsigelige, til tider ubehagelige, virkninger. Brugeres egne beskrivelser af rusen sker dog langt overvejende med henvisning til positive og behagelige virkninger (Gossop 2000). Rusen er således ikke noget, der ligger i cannabissen selv, men erfares i en kombination af, hvor, med hvem og til hvilket formål stoffet indtages. Flere forskere har således peget på, at cannabisrus ikke udelukkende er kemi, men også socialitet, og at cannabis oftest indtages sammen med andre (Asmussen & Moesby-Johansen 2004; Becker 1953; Zimmerman & Wieder 1978; Zinberg 1984). Dette gælder formodentlig især for unge og yngre mennesker, hvorimod voksne danskere bruger cannabis på flere forskellige måder og til forskellige formål.

      Cannabis er i bund og grund en nøjsom og robust plante. Ud over at den ikke tåler frost og i vækstperioden kræver en vis portion lys og varme, trives den under ganske varierede klimabetingelser. Dyrkningsprocessen kan dermed være lige så simpel eller specialiseret, som dyrkerne selv har lyst til og mulighed for at gøre den til. Den cannabis, som over de seneste årtier har været mest tilgængelig på det danske marked, er hash produceret af udendørsdyrkede, etårige cannabisplanter, primært i Marokko og i mindre omfang i Mellemøsten, Afghanistan, Pakistan og Nepal. Den traditionelle import af hash er dog inden for det seneste årti blevet suppleret med cannabis eller skunk, frembragt ved hjælp af intensive indendørs dyrkningsformer, hvor det ved hjælp af kunstige lys- og varmekilder, specialgødning etc. ikke bare er muligt at holde produktionen i gang over hele året, men også at høste flere – og helt op til 5-6 – gange på et år. I samme periode har forædlingen af frø og planter, som særligt velegnede til indendørsdyrkning, taget voldsom fart. Disse forhold har gjort indendørsdyrkning til både en kommercielt attraktiv forretning og en hobby, som flere cannabisbrugere har taget til sig (Decorte, Potter & Bouchard 2010). Kommerciel dyrkning foregår i det små, men har især påkaldt sig opmærksomhed i forbindelse med politiets stadigt hyppigere beslaglæggelser af store mængder planter dyrket på såkaldte “skunk-farme”, som betegner huse, lader og andre – ofte ensomt beliggende – bygninger, der er indrettet til formålet. Denne form for industrialiseret stordrift er i lighed med hjemmedyrkning af cannabis i mindre skala et voksende fænomen, ikke blot i Danmark, men overalt i den vestlige verden, og diskuteres af Frank et al. i denne antologi med udgangspunkt i en undersøgelse af dansk cannabisdyrkning. At der således