Coping. Karen Pallesgaard Munk
i forhold til belastninger.
Det skal understreges, at metoden ikke kun er forbeholdt særligt – for udenforstående at se – spektakulære, kritiske begivenheder i tilværelsen. Qua metodens udgangspunkt: at subjektets tolkning af tilværelsens flow kan være højst personlig, må man regne med, at mennesker kan have oplevelser, der ’gnaver’ i velbefindendet, uden at disse for en udenforstående tager sig ud som belastende begivenheder. Særligt ting, som folk skammer sig over, og som de frygter, vil blive afsløret, kan være et eksempel på en skjult belastning (f.eks. tidligere kriminalitet). Den omsiggribende arbejdsrelaterede stress kan f.eks. også udløse skamfølelse hos dem, der oplever den, og dette er muligvis grunden til, at mange går lige til kanten – eller længere endnu – i forhold til, hvad de arbejdsmæssigt kan holde til. Omvendt vil man undertiden kunne finde, at hvad der normativt defineres som kritiske begivenheder eller tilstande, ikke tager sig sådan ud fra subjektets perspektiv.
Afslutningsvis skal det fremhæves, at der er tale om en ny type kvalitativ metode, som udelukkende er beregnet på mikroanalyse af konkrete, belastende livssituationer (for så vidt som man på forhånd kan fastslå, at typer af situationer er belastende, jf. det foregående afsnit). Det er således ikke en metode, der kan anvendes ”all round” på alle slags kvalitative projekter.
Dette lille skrift har jeg kaldt en manual – vel vidende, at det kan være en ganske forførende betegnelse. Ifølge Nudansk ordbog betyder manual: ”en håndbog med oplysninger om, hvordan noget gøres, bruges el. repareres; ofte om en teknisk instruktionsbog, fx til edb-programmer el. maskiner” (Politiken, 2000: 873). Som erfarne læsere af manualer ved, griber man en manual, når man står i en eller anden praktisk knibe og håber, at alle problemer hurtigt kan blive løst, hvis man bare følger vejledningen trin for trin. Og ofte skuffes man – især hvis manualen er for indviklet, eller hvis man ikke udviser den fornødne tålmodighed i forhold til at sætte sig ind i stoffet. Samtidig ved man jo også godt, at der bag manualens mere simple overflade gemmer sig et mere kompliceret ”maskineri”.
Det er klart, at denne forståelse af manualbegrebet kun har begrænset bæreevne i forhold til denne ”analysemanual”. Min hensigt er at give en kort introduktion til den kvalitative mikroanalyses grundbegreber, til den foreskrevne interviewguide og den efterfølgende analyseproces. På den måde ligner bogen en manual. Den indeholder ingen dybere teoretiske diskussioner, da formålet med bogen, som er at være en ”how-to-do”-tekst, derved let ville gå tabt. Der medfølger en litteraturliste, som man yderligere kan fordybe sig i, hvis man ønsker dette. Det er håbet, at manualen kan bidrage til at kvalificere forskning i stress og belastninger.
Bogens målgruppe er forskere, som gerne vil undersøge belastede befolkningsgrupper af enhver art på en ny måde. Men også psykologi- og medicinstuderende samt professionsbachelor-studerende inden for sundhedsområdet, som skal udføre små forskningsprojekter om stress og trivsel i forbindelse med deres studium, kan få glæde af manualen, som ud over sit praktiske sigte også vil være en indføring i Lazarus’ teori. Det er imidlertid også min erfaring, at analysen kan anvendes i det praktiske liv, f.eks. i klinikken, når man har lært at tænke i de baner, som analysen anviser. Det skal imidlertid understreges, at den undersøgelse, man udfører med mikroanalysen, og den kontrakt, man har med de informanter, der indgår, ikke har noget med terapi at gøre.
Gode kolleger har været prøveklude for min formidling af metoden og har læst og kommenteret manuskriptet. Jeg takker Tina Geest, Hanne Voldby Jensen, Anne Marie Kjærsgaard- Andersen, Mimi Mehlsen, Jane Ege Møller, Marianne Rørbæk Saugbjerg og Keld Thorgård for deres engagement i projektet og for et inspirerende samarbejde. Men ingen metode uden Lazarus, som jeg har haft fornøjelsen af at træffe og diskutere med de to gange, han besøgte min tidligere arbejdsplads, det nu nedlagte Center for Gerontopsykologi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Jeg er derfor Lazarus stor tak skyldig. Sidst, men ikke mindst skal nævnes den kontinuerlige og provokerende inspiration, jeg får via mit efterhånden snart 22-årige medlemskab af den tværvidenskabelige universitetsgruppe Sundhed, Menneske og Kultur, og som på indirekte vis har bidraget til mere omtanke med denne manual.
Til allersidst vil jeg gerne opfordre brugerne af manualen til at meddele mig eventuelle forslag til forbedringer på følgende adresse: [email protected].
Århus 2012
Karen P. Munk
Конец ознакомительного фрагмента.
Текст предоставлен ООО «ЛитРес».
Прочитайте эту книгу целиком, купив полную легальную версию на ЛитРес.
Безопасно оплатить книгу можно банковской картой Visa, MasterCard, Maestro, со счета мобильного телефона, с платежного терминала, в салоне МТС или Связной, через PayPal, WebMoney, Яндекс.Деньги, QIWI Кошелек, бонусными картами или другим удобным Вам способом.