Gymnasieungdommens politiske dannelse. Peter Allerup

      Som det ses, afviger stikprøven kun i ret ubetydelig grad fra den faktiske fordeling, så også på dette punkt har undersøgelsen høj repræsentativitet. Afvigelsen kan i øvrigt ikke beregnes helt nøjagtigt, da det ikke er sikkert, at kønsfordelingen på de enkelte årgange svarer identisk til de totale bestandes kønsfordeling. Som det ses, er der systematisk for få drenge i undersøgelsen. Det kan måske hænge sammen med, at der generelt er et lidt større frafald af drenge i løbet af uddannelserne.

      Baggrundsvariable for stikprøven

      I Civic Education Study indhentes og anvendes en række oplysninger, der almindeligvis karakteriseres som “baggrundsvariable”. I begrebet ligger næsten antydet, at et eller andet “bagvedliggende” skal kunne forklare noget “umiddelbart foreliggende”. Til sådanne variable hører respondenternes alder, køn, amtslige placering og skoletype, der kan betragtes som former for baggrundsvariable, der kan være med til at “forklare” nogle bestemte svarfordelinger. Dertil kommer imidlertid yderligere nogle oplysninger om elevernes hjemmebaggrund. Da undersøgelsen ikke som sådan er sociologisk anlagt, er der dog ikke tale om det store omfang af informationer eller om meget præcise informationer. Der spørges blandt andet til antallet af personer i hjemmet, om der holdes daglig avis, om der tales dansk og om forventet uddannelseslængde.

      De vigtigste spørgsmål (i betydningen mest anvendelige spørgsmål) relaterer sig til antal af bøger hjemme og længde af forældres uddannelse. “Antal bøger hjemme” er i internationale undersøgelser alment anerkendt som indikator for hjemmets grad af “kulturel kapital”, som det ofte kaldes (typisk med henvisning til Bourdieu). Det samme kan siges om forældres uddannelse, der dog også til dels kan betragtes som en indikator for “økonomisk kapital”. Disse to fænomener (antal bøger hjemme og forældres uddannelsesgrad) viser sig ikke uventet ofte at hænge nært sammen. De højtuddannede har alt andet lige flest bøger i deres hjem. Med disse spørgsmål fås altså en generel indikation af respondentens hjemmebaggrunds karakter. Hvor det tidligere var mere entydigt, hvilken social/økonomisk/kulturel baggrund gymnasieelever kom fra, er det med “massegymnasiets” udvikling blevet noget mindre entydigt. Både fordelingerne på disse variable og anvendelsen af dem som fortolkningsredskaber bekræfter denne udvikling.

      Selv om man godt kan diskutere, i hvilken grad “bøger hjemme” er en tidssvarende indikator i en moderne multimedievirkelighed, er det således en indikator, der giver ret entydige resultater. Hvor meget den forklarer, kan diskuteres, men det er typisk sådan, at der kan konstateres en ret nær sammenhæng mellem hjemmets grad af “boglighed” opgjort på denne enkle vis og andre variable. Respondenter fra hjem med mange bøger er typisk fagligt dygtigere end respondenter fra hjem med færre bøger for blot at tage et eksempel. I øvrigt kan man måske også argumentere omvendt, at netop i en verden, hvor den kulturelle kapital i højere og højere grad knyttes til nye medier, da vil antal af bøger netop blive en god indikator for traditionel “boglig dannelse”. Uanset diskussionen om disse variables anvendelighed, kan de i sig selv være med til at beskrive stikprøven. Vi ser derfor lidt nærmere på spørgsmålene om antal bøger hjemme samt forældres uddannelsesmæssige baggrund.

       Antal bøger hjemme – fordeling

      Hvor mange bøger er der hjemme hos jer?