Hiphop i Skandinavien. Группа авторов
spredning i landet, men også den generelle opmærksomhed på dialekter, som har været fremherskende i Norge.
I dansk sammenhæng har såvel dialektale som geografiske forhold gennem 1990’erne spillet en mindre rolle. I hvert fald angik danske rapperes forsøg på at overtage amerikanske forbilleders fokus på marginaliserede grupper i mange år slet og ret grupper nederst i samfundshierarkiet. Denne tendens er tydelig i koblingen af amerikansk gangstarap og stodderen som dansk karaktertype. Udviklingen synes dog at være delvist vendt, idet de danske perkerrappere, som diskuteres i to af bogens bidrag, spiller på en ikke alene social, men sociogeografisk og i særdeleshed etnisk marginalisering. En udvikling, som modsvarer den højredrejning, som har præget det danske politiske landskab de senere år.
Hvad angår de svenske bidrag til antologien, synes igen en anden marginalitet at træde frem. Svensk rap tematiseres som en spænding mellem en markedsliberal og en autonomiæstetisk, modernistisk diskurs – med særlig opmærksomhed på bevægelsen fra undergrund til offentlighed. Disse tematikker er i vid udstrækning forbundne, idet skismaet mellem over- og undergrund angår spørgsmålet om rappernes kunstneriske integritet og hiphopkulturens status som subkultur versus genrens kommercielle gennemslag, dens ‘mainstreaming’. At spørgsmål om kommercialitet træder tydeligt frem i svensk rap – og måske tydeligere end fx spørgsmål om regionalitet og etnicitet – kan muligvis begrundes i, at Sverige gennem en lang årrække har manifesteret sig stærkt i den internationale populærmusikindustri, hvorfor spørgsmål om forholdet mellem det lokale og det globale måske synes mindre påtrængende.
Hiphoppens vej fra Bronx til Trondheim, Malmö og Århus V kan synes kort eller lang, sammenfaldende eller forskellig, afhængig af hvordan den skandinaviske hiphops glokalisering betragtes. Sikkert er imidlertid, at de problematikker, som præger hiphopkulturen i de skandinaviske lande, er tæt sammenvævede. Antologiens otte forfattere præsenterer i den henseende blot otte bud på en åbning af et tværvidenskabeligt forskningsfelt, som længe har trængt til øget opmærksomhed. Her findes forhåbentlig inspiration til mange flere.
REFERENCER
Andersson, Cecilia (2006): Rådjur och raketer. Gatukonst som estetisk production och kreativ praktik i det offentliga rummet. Göteborg: HLS Förlag.
Bennet, Andy (2000): Popular music and youth culture – music, identity and place. London: Macmillan.
Brunstad, Endre (2005): “Identitet og purisme i ein hipphopp-diskusjon”. Dyndahl, Petter; Kulbrandstad, Lars Anders. (red.): High fidelity eller rein jalla? Purisme som problem i kultur, språk og estetikk. Vallset: Oplandske Bokforlag.
Danielsen, Anne (2001): “The Work of Art in the Age of Digital Reproduction – Power and Aesthetics in the Music of Public Enemy”. Engelstad, Fredrik; Gripsrud, Jostein (red.): Power, Aesthetics, Media. Oslo: Makt-og demokratiutredningen 1998-2000.
Danielsen, Anne (2005): “Repetition and Revision in African-American Music”. Dyndahl, Petter; Kulbrandstad, Lars Anders (red.): High fidelity eller rein jalla? Purisme som problem i kultur, språk og estetikk. Vallset: Oplandske Bokforlag.
Demant, Jakob; Klinge-Christensen, Charlotte; Sørensen, Anne-Stina (1997): “Den danske Hip Hop-Kultur: et neotribalt fællesskab”. Dansk Sociologi 3.
Dyndahl, Petter (2003): ‘Truly yours, your biggest fan, this is Stan’ – Dramaturgi, remediering og iscenesettelse hos Eminem. Høgskolen i Hedmark: Notat nr. 1.
Dyndahl, Petter (2005): “Kulturens Xerox-grad eller remixet autentisitet? Gjenbruk og originalitet i hiphop og samplingkultur”. Dyndahl, Petter; Kulbrandstad, Lars Anders. (red.): High fidelity eller rein jalla? Purisme som problem i kultur, språk og estetikk. Vallset: Oplandske Bokforlag.
Holen, Øyvind (2004): Hiphop-hoder. Fra Beat Street til bygde-rap. Oslo: Spartacus.
Hygum, Dorthe (1996): Hip hop. København: Tiderne Skifter.
Jacobson, Staffan (1996): Den spraymålade bilden. Graffitimåleriet som bildform, konströrelse och läroprocess. Lund: Aerosol Art Archives.
Jensen, Sune Qvotrup (2005): “Subkulturelle hypermaskuliniteter i det offentlige rum”. Grus 75-76: 130-150.
Jensen, Sune Qvotrup (2007): Fremmed, farlig og fræk: Unge mænd og etnisk/racial andenhed – mellem modstand og stilisering. FREIA, Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, Aalborg Universitet: Upubliceret ph.d.-afhandling
Jensen, Sune Qvotrup; Hviid, Kirsten (2003): “Perkerrap, Ghettostøj og socialt arbejde”. Social Kritik 89: 22-41.
Jokeren (1996): “Vi nævner ingen navne”. Flere Ho’s. 5 Svin.
Krogh, Mads (2004): “Positioner i dansk hiphopkritik”. www.rockhistorie.dk (www.rockhistorie.dk/antologi/Krogh.pdf; hentet 07.12.2005).
Krogh, Mads (2006): Fair nok, vi kalder det hiphop Og retfærdiggør det med en anmeldelse. Upubliceret ph.d.-afhandling. Århus: Aarhus Universitet.
Lindberg, Ulf (1995): Rockens text: Ord, musik och mening. Stockholm: Symposion.
Lull, James (1995): Media, Communication, Culture. A global approach. Cambridge: Polity Press.
Nyberg, Lennart (2004): “Eminems’s gothic: Raptexten som berättelse, rollspel och självbekännelse”. Holmberg, Claes Göran; Svensson, Jan (red.): Mediekulturer: Hybrider och förvandlingar. Stockholm: Carlssons.
Pedersen, Birgitte Stougaard (2007): “Hip hop og kærlighed? – den romantiske kærligheds vilkår i aktuelle danske rap tekster”. Kærlighedshistorier, upubliceret antologi.
Robertson, Roland (1995): “Glocalization – Time-space and Homogeneity-Heterogeneity”. Featherstone, Mike; Lash, Scott; Robertson, Roland (red.): Global Modernities. London: Sage.
Rose, Tricia (1994): Black noise. Hanover: Wesleyan University Press.
Røgilds, Mette; Ingvartsen, Charlotte; Strandvad, Sara Malou (2004): “Booty in ya face”. Social Kritik 92.
Sernhede, Ove (2002): Alienation is my Nation. Stockholm: Ordfront förlag.
Solomon, Thomas (2005): “‘Listening to Istanbul’: Imagining Place in Turkish Rap Music”. Studia Musicologica Norvegica 31.
Solomon, Thomas (2005): “‘Living Underground is Tough’: Authenticity and Locality in the Hip-hop Community in Istanbul, Turkey”. Popular Music 24, 1.
Solomon, Thomas (2006): “Hardcore Muslims: Islamic Themes in Turkish Rap in Diaspora and in the Homeland”. Yearbook for Traditional Music 38.
Skyum-Nielsen, Rune (2006): Nr. 1 – dansk hiphopkultur siden 1983. København: Informations Forlag.
Strage, Fredrik (2001): Mikrofonkåt. Nörhaven: Atlas.
Söderman, Johan (2005): “Lärande bland hiphopmusiker. Ett rendez-vous mellan ord och musik”. Dyndahl, Petter; Kulbrandstad, Lars Anders (red.): High fidelity eller rein jalla? Purisme som problem i kultur, språk og estetikk. Vallset: Oplandske Bokforlag.
Söderman, Johan (2007): Rap(p) i käften. Hiphopmusikers konstnärliga och pedagogiska strategier. Lund: Musikhögskolan i Malmö, Lunds universitet.
Söderman, Johan; Ericsson, Claes; Folkestad, Göran (2007): “Traditionsbärare och fostrare – samtal om lärande med två amerikanska rappare”. Educare: Vetenskapliga skrifter 2, 7-37.
Söderman, Johan; Folkestad, Göran (2004): “How Hip Hop Musicians Learn: Strategies in informal creative music making”. Music Education Research 6, 3: 313-326.
Vestel, Viggo (2004): A community of differences. Hybridization, popular culture and the making of social relations among multicultural youngsters in “Rudenga”, East side Oslo. Oslo: NOVA-rapport 15.