LAering og it. Helle Mathiasen

       Indledning

      HELLE MATHIASEN

      Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora som eksempelvis konferencesystemer. Begrebet e-læring bliver brugt i mange sammenhænge og med forskelligt betydningsindhold. I nærværende antologi rummer begrebet ideen om, at multimediale medier og internettet kan understøtte undervisning, læring, samarbejde og informationsudveksling. Det betyder, at e-læring som fænomen kan betragtes som en katalysator og dermed et potentiale, når det drejer sig om undervisningsudvikling og dermed udvikling af lærernes didaktiske kvalifikationer og kompetencer, samt når det gælder udvikling af de studerendes faglige og sociale kvalifikationer og kompetencer.

      Hensigten med antologien er, at artiklerne kan opleves som inspirationstekster, og at de dermed kan danne baggrund for diskussioner på eksempelvis seminarer og lærermøder. Desuden skal antologien betragtes som et bidrag til interesserede underviseres egne refleksioner. Gennem eksempler på konkrete anvendelser af multimediale medier og internettet i undervisningen sigter antologien mod at give inspiration til udvikling af undervisningen på videregående uddannelsesinstitutioner. Endvidere kan antologien anvendes som undervisningsmateriale og til selvstændige studier på uddannelser, hvor koblingen mellem begreberne læring, undervisning, didaktik og pædagogik, samt brugen af digitale medier er en del af studiet.

      Antologien anlægger et generelt perspektiv på kompetenceudvikling og diskuterer valg af teknologi og tegner et billede af teknologianvendelsers positivt og negativt erfarede konsekvenser i konkrete undervisningskontekster. De enkelte artikler skal således ses som et tilbud om erfaringsudveksling, hvor brugen af den aktualiserede teknologi diskuteres, og hvor potentialer kobles med faldgruber og barrierer.

      Artiklerne sætter fokus på forskellige anvendelseskontekster ud fra det overordnede tema: Digitale mediers mulige potentialer, barrierer og faldgruber med fokus på didaktiske problemstillinger set i relation til kompetenceudvikling. Hver artikel tilbyder pointer, der er knyttet til de konkrete kontekster, hvori det overordnede tema er behandlet og diskuteret.

      I den indledende artikel fremlægges en teoretisk ramme, hvori kompetenceudvikling og undervisningstilrettelæggelse kan diskuteres samt et konkret eksempel på et uddannelsesforløb, hvor ændrede roller for studerende og lærere er en konsekvens. Dette tema følges op i den følgende artikel, hvor fokus er på udviklingen af lærerroller. De følgende to artikler tager udgangspunkt i brugen af konferencesystemer i forskellige undervisningsforløb og stiller blandt andet skarpt på e-læringsplatformes generelle muligheder for at facilitere læreprocesser. Dette tema efterfølges af et eksempel på studerendes brug af et konferencesystem i et uddannelsesforløb. Artiklerne diskuterer ud fra forskellige valg af optik og kontekst konferencesystemers muligheder og begrænsninger.

      De digitale mediers potentialer samt problemer og faldgruber i forbindelse med en aktualisering af disse tages op i de to følgende artikler ud fra en fokusering på konkrete produkter. Der fokuseres på et præsentationsprogrammels mulige betydning i undervisningen, herunder lærerens og de studerendes roller. Endvidere fremlægges læringsteoretiske perspektiver på brugen af video i forbindelse med synkron og asynkron tilrettelagt undervisning.

      Antologien afrundes med artiklen “Kompetencer og kompetencebeskrivelser”, som udfolder temaet kompetenceudvikling set i lyset af krav fra det politiske system.

      Antologien er skrevet af ti forskere fra Aarhus Universitet. Forskerne har tilknytning til forskningsmiljøer i ind- og udland, og de fælles interesser bunder i et tværvidenskabeligt felt, der har omdrejningspunkter i begreberne multimediale medier, kommunikation, læring, undervisning, roller, didaktik og pædagogik. De enkelte artikler tager således udgangspunkt i dette tværvidenskabelige felt, og derudfra fokuserer forfatterne på aktualiserede anvendelser af multimediale medier og netbaserede kommunikationsfora i konkrete undervisningsforløb.

      De fremlagte erfaringer diskuteres og perspektiveres med sigte på fortsat udvikling af undervisningen, hvor digitale medier og netbaserede kommunikationsfora betragtes som potentialer for læring.

       Introduktion til artiklerne

      Antologien indledes med artiklen “Undervisning og kompetenceudvikling – pædagogiske intentioner og studerendes forventninger og forudsætninger” af Helle Mathiasen. Med udgangspunkt i et undervisningsforløb og med et systemteoretisk inspireret fundament diskuteres didaktiske problemstillinger, udvikling af kompetencer, studenterforventninger og deltagerforudsætninger. Det konkrete forløb er blandt andet organiseret som lærer-, gæste- og studenteroplæg, to dages seminarer og projektorganiserede, deltagerstyrede undervisningsforløb. Den centrale problemstilling er formuleret i følgende spørgsmål: Hvordan kan undervisning tilrettelægges og udføres, således at de studerende gives mulighed for at udvikle de i uddannelsen krævede kompetencer?

      Helle Mathiasen ser herefter på studenterevalueringer set i et kompetenceudviklingsperspektiv på baggrund af blandt andet et empirisk materiale bestående af evalueringsskemaer og interviews indsamlet i perioden 2003-2005. Der inviteres til diskussion ud fra eksempelvis følgende spørgsmål: Hvilke undervisningsorganisationsformer og anvendte kommunikationsfora kan der argumenteres for, når det eksempelvis drejer sig om intentionen om udvikling af specifikke faglige færdigheder? Manuelle færdigheder? Faktuel viden? Analyseringsevne? Vurderingsevne? Refleksiv tænkning? Nytænkning? Samarbejdsevne? Selvstændighed? Selvtillid? Ansvarlighed? Og engagement?

      Hvordan kan undervisningsmiljøer tilrettelægges, hvis undervisningsdifferentiering skal være et didaktisk udgangspunkt på en videregående uddannelse?

      Artiklen “Underviserens roller fra centrum til periferi” har sat fokus på sprogfagenes særlige muligheder, når det drejer sig om at inddrage digitale medier i undervisningen – specielt i forbindelse med færdighedstræning og med inddragelse af princippet om undervisningsdifferentiering. I artiklen stilles følgende spørgsmål: Hvilke roller har fremtidens underviser i det moderne læringsrum? Hvordan kan man udvikle mundtlig sprogkompetence skriftligt? Hvordan arbejder man mest udbytterigt med sprogfærdighed, grammatik og sproglig bevidsthed?

      Hanne Leth Andersen har samlet erfaringerne fra udvalgte udviklingsprojekter, der er gennemført de seneste år i ind- og udland. Det teoretiske fundament er hentet fra den lingvistiske forskning, konversationsanalysen og pædagogiske teorier omkring læringsmiljø og lærerroller, og dette er udgangspunktet for diskussionen, hvis omdrejningspunkt er underviserens ændrede rolle. Med konkrete eksempler viser forfatteren, at underviseren indtager en mere perifer, men stadig meget væsentlig rolle, mens den studerende indtager centrum i forhold til egne læreprocesser og dermed udviklingen af kvalifikationer og kompetencer. Artiklen munder ud i følgende spørgsmål til videre diskussion: Hvordan ser fremtidens (sprog)undervisning ud? Hvilke roller skal sprogunderviseren kunne påtage sig? Hvordan lærer man bedst at deltage i en mundtlig dialog på et fremmedsprog? Kan man lære ordforråd og grammatik ved hjælp af netbaserede korpora og konkordanser? Er computeren særligt egnet til (mundtlig) færdighedstræning?

      I artiklen “Gider vi e-læring på campus? – Online-undervisningens muligheder og begrænsninger på universitetet” præsenterer Heino Holst Hansen, Iben Kruse Knudsen og Dorte Sidelmann en række konkrete erfaringer fra undervisningsforløb, hvor digitale medier er blevet benyttet sammen med traditionelle undervisningsforløb baseret på tilstedeværelse. Spørgsmålene er blandt andet: Hvordan kan en undervisningsplatform anvendes til mere end blot envejsdistribution af filer og informationer fra underviser til studerende, og har underviserne i det hele taget tid til at bruge e-læring i forbindelse med campusundervisningen?

      Med inddragelse af blandt andet Gilly Salmon har artiklen et dobbelt fokus: Det drejer sig både om, hvad e-læringen