Пер Гюнт. Кукольный дом. Дикая утка / Peer gynt. Et dukkehjem. Vildanden. Книга для чтения на норвежском языке. Генрик Ибсен

Пер Гюнт. Кукольный дом. Дикая утка / Peer gynt. Et dukkehjem. Vildanden. Книга для чтения на норвежском языке - Генрик Ибсен


Скачать книгу
du fryser vel ej?

      Jo-jo; det kendes på farten,

      når Grane lægger ivej!

ÅSE

      Kære Peer, hvad er det som ringer – ?

PEER GYNT

      De blanke dumbjelder, moer!

ÅSE

      Hu, nej da, hvor hult det klinger!

PEER GYNT

      Nu kører vi over en fjord.

ÅSE

      Jeg er ræd! Hvad er det, som bruser

      og sukker så underligt vildt?

PEER GYNT

      Det er granene, moer, som suser

      på moen. Sid bare stilt.

ÅSE

      Det gnistrer og blinker langt borte.

      Hvor kommer den lysningen fra?

PEER GYNT

      Fra slottets ruder og porte.

      Kan du høre du danser?

ÅSE

      Ja.

PEER GYNT

      Udenfor står Sankt Peder

      og byder dig stige ind.

ÅSE

      Hilser han?

PEER GYNT

      Ja, med hæder,

      og skænker den sødeste vin.

ÅSE

      Vin! Har han også kager?

PEER GYNT

      Jada! Et smækfuldr fad.

      Og salig provstinden lager

      dig kaffe og eftermad.

ÅSE

      Å kors; kommer vi to sammen?

PEER GYNT

      Så tidt og så jævnt du vil.

ÅSE

      Å nei da, Peer, for en gammen

      du kjører mig, stakkar til!

PEER GYNT

      (smækker med pisken)

      Hyp; vil du rappe dig, Svarten!

ÅSE

      Kære Peer, du kører vel ret?

PEER GYNT

      (smækker igjen)

      Her er brede vejen.

ÅSE

      Den farten

      den gør mig låk og træt.

PEER GYNT

      Der ser je slottet sig højne;

      om lidt så er kørslen slut.

ÅSE

      Jeg vil ligge og lukke øjne

      og lide på dig, min gut!

PEER GYNT

      Rap dig, Grane, min traver!

      I slottet er stimlen stor;

      mod porte de myldrer og kaver.

      Nu kommer Peer Gynt med sin moer!

      Hvad siger du, herr Sankt Peder?

      Får ikke moer slippe ind?

      Jeg mener du længe leder,

      før du finder så ærligt et skind.

      Om mig vil jeg ikke snakke;

      jeg kan vende ved slottets port.

      Vil I skænke mig, taer jeg tiltakke;

      hvis ej, går jeg lige-nøjd bort.

      Jeg har digtet så mangen skrøne,

      som fanden på prækestol,

      og skjældt min moer for en høne,

      fordi hun kagled og gol.

      Men hende skal I agte og hædre

      og gøre det rigtig tillags;

      her kommer ikke nogen bedre

      fra bygderne nutildags. —

      Ho-ho; der har vi Gud Fader!

      Sankt Peder, nu får du dit

      (med dyp stemme).

      «Hold op med de køgemester-lader;

      moer Åse skal slippe frit!»

      (Ler højt og vender sig om til moderen.)

      Ja,var det ikke det jeg vidste?

      Nu blev der en anden dans

      (angst).

      Hvorfor ser du, om øjet skulde briste?

      Moer! Er du fra samling og sans – !

      (går op til hovedgærdet).

      Du skal ikke likke og glane! —

      Snak, moer; det er mig, din gut!

      (Føler varsomt på hendes pande og hænder; derpå kaster han snoren bort på stolen pg siger dempet:)

      Ja så! – Du kan hvile dig, Grane;

      for ret nu er rejsen slut.

      (Lukker hendes øjne og bøjer sig over hende.)

      Hav tak for alle dine dage,

      for bank og for barne-bys! —

      Men nu får du takke tilbage —

      (trykker kinden mod hendes mund).

      Se så, det var tak for skyds.

HUSMANDSKONE

      Hvad? Peer! Nå, så er vi over

      den tungeste sorg og nød!

      Herregud, hvor godt hun sover —

      eller er hun – ?

PEER GYNT

      Hys, hun er død.

      (Kari græder ved liget. Peer Gynt gåt længe omkring i stuen; endelig standser han ved sengen.)

PEER GYNT

      Får moer med ære begravet.

      Jeg får friste at fare herfra.

KONEN

      Skal du langvejs fare?

PEER GYNT

      Mod havet.

KONEN

      Så langt!

PEER GYNT

      Og lenger endda

      (han går).

      FJERDE HANDLING

      (På sydvestkysten af Marokko. Palmeskov. Dækket middagsbord, solsejl og sivmatter. Længere inde


Скачать книгу