Пер Гюнт. Кукольный дом. Дикая утка / Peer gynt. Et dukkehjem. Vildanden. Книга для чтения на норвежском языке. Генрик Ибсен
EBERKOPF
Al hundredårs Johannisberger!
Og alle Karl den tolvtes værger!
Men først en profitabel lejlighed
til transaktion —
Den er alt funden;
og dertil var vor ankring grunden.
Iaften farten står mod nord.
Aviserne, jeg fik ombord,
beretter mig en vigtig nyhed – !
(Rejser sig med hævet glas.)
Det er, som lykken uden ophør
bær hjælp til den, der selv har kryhed —
Nu? Sig os – !
Hellas er i oprør.
(springer opp)
Hvad! Grækerne – ?
Har rejst sig hjemme.
Hurra!
Og tyrken er i klemme!
(Tømmer glasset.)
Til Hellas! Ærens port står åben!
Jeg hjælper med mit franske våben!
Og jeg med oppråb – på distance!
Jeg ligeså – leverance!
Gå på! Jeg finde skal i Bender
de verdenskendte sporespænder!
(falder Peer Gynt om halsen)
Tilgiv mig, ven, at jeg en stund
har miskendt Dem!
(trykker hans hænder)
Jeg dumme hund,
jeg holdt Dem hartad for en slyngel!
Det er for stærkt; kun for en nar —
(vil kysse ham)
Jeg, farbror, for et exemplar
af Yankee-pakkets værste yngel – !
Forlad mig – !
Vi har alle famlet —
Hvad snak er det?
Nu ser vi samlet
i glans den hele gytske hær
af ønsker, lyster og begær – !
(beundrende)
Så det var monsieur Gynt at være!
(ligeså)
Det er at være Gynt med ære!
Men sig mig dog – ?
Forstår De ej?
Ifald jeg gør, jeg la’er mig hænge!
Hvorledes? Går ej Deres vej
til Grækerne med skib og penge – ?
(blæser)
Nej, mange tak! Jeg støtter styrken
og låner pengene til Tyrken.
Umuligt
Vittigt sagt, men spøg!
(tier lidt, støtter sig til en stol og antager en fornem mine)
Hør, mine herrer, det er bedst
vi skilles, før den sidste rest
af venskab blaffrer bort i røg.
Hvo intet ejer, letvindt vover.
Når man af verdenråder knapt
den stribe muld man skygger over,
man til kanonmad er som skabt.
Men står man berget på det tørre,
som jeg, da er ens indsats større.
Gå De til Hellas. Jeg skal sende
Dem gratis væbnede iland.
Jo mer De øger stridens brand,
desbedre kan jeg buen spænde.
Slå smukt for frihed og for ret!
Løb storm! Gør Tyrken helvedet hedt; —
og slut med hæder Deres dage
på Janitscharens lansestage. —
Men hav mig undskyldt.
(Slår på lommen.)
Jeg har mynt
og er mig selv, Sir Peer Gynt.
(Han slår sin solskærm op og går ind i lunden, hvor hængekøjerne skimtes.)
Den svinske karl!
Ej sans for ære – !
Å, æren, den fik endda være;
men tænk jer, hvad enorm profit
for os, hvislandet slog sig frit —
Jeg så mig alt som sejervinder
i kreds af skønne grækerinder!
Jeg så i mine svenske hænder
de heltestore sporespænder!
Jeg mit uhyre fædrelands
kultur så spredt til lands og vands – !
Det værste tab er det reelle.
Goddam! Jeg kunde tårer fælde!
Jeg