Пер Гюнт. Кукольный дом. Дикая утка / Peer gynt. Et dukkehjem. Vildanden. Книга для чтения на норвежском языке. Генрик Ибсен
er visst den gutten, som vilde danse?
Ja vel er jeg det; kan du ikke sanse?
(tager henne i hånden)
Kom så
Ikke for langt, sa’e moer!
Sa’e moer? Se’e moer! Er du født ifjor?
Du gjør nar – !
Du er dog en unge næsten
Er du voxen?
Jeg gik ivåres til presten.
Sig navnet dit, tøs, så snakker vi lettere.
Jeg heder Solvejg. – Og hvad heder du?
Peer Gynt
(trækker hånden til sig)
Å, kors da?
Hvad er det nu?
Mit strømpebånd er løst; jeg må binde det tættere.
(Går fra ham.)
(trekker i sin moder)
Moer, hun vil ikke – !
Vil ikke? Hvad?
Vil ikke, moer!
Hvad?
Lette på låsen.
(sagte og arrig)
Å, du var værd at bindes i båsen!
Nå, skæld ikke. Stakkar, han blir nok bra’.
(De går bortover.)
(som kommer med en hel sværm fra dansepladsen)
Lidt brændevin, Peer?.
Nej.
Bare lidt?
(ser mørkt på ham)
Har du noget?
Det kunde nok hende
(trækker en lommeflaske frem og drikker).
Åh! hvor det river! – Nå?
Lad mig kende.
(Drikker.)
Nå får du også smage på mit.
Nej.
Å, snak; vær nu ingen tåbe.
Drik du, Peer!
Så giv mig en dråbe.
(Drikker igen.)
(halvsagte)
Kom lad os gå.
Er du ræd for mig, tøs?
Hvem er ikke ræd for dig?
På Lunde viste du jo hvad konster du kunde.
Jeg kan mer end som så, når jeg først slår mig løs!
(hviskende)
Nu kommer han sig!
(slår kreds on ham)
Fortæl; fortæl!
Hvad kan du?
Imorgen – !
Nej, nu ikveld!
Kan du hekse, Peer?
Jeg kan mane fanden!
Det har bestemor kunnet før jeg blev født!
Løgnhals! Hvad jeg kan, kan ingen anden.
Jeg har engang manet ham ind i en nødd.
Den var ormstukken, ser I!
(leende)
Det er grejdt at skønne!
Han banded og græd og vilde mig lønne
med ligt og uligt —
Men måtte derinde?
Ja vel. Jeg dytted hullet med en pind.
Hej; I skulde hørt ham surre og rumle!
Nej tænk!
Det var plent som en hører en humle.
Har du ham endnu i nødden?
Nej,
nu er den djævel strøgen sin vej.
Det er hans skyld at smeden har lagt mig for had.
Så, du?
Jeg gik til smidjen og bad
han vilde knække den nøddeskallen.
Det lovte han; lagde den bort på pallen;
men Aslak er nu så hårdhendt, han; —
og