Samlede Værker, Tredie Bind. Aakjær Jeppe
mig, Frk. Rævsgaard, hvordan vilde De stille Dem til en lille Overraskelse?
Trine.
Jamen hwad er æ, der gaar af jer aalsammel? Faa'r sejer jo slet ingen Ting.
Nørholm
(gravalvorlig).
Deres Fæstemand Hellig Mads, født Nielsen, har hævet Forlovelsen med Dem og opsagt Dem Huldskab og Troskab!
Trine.
Det er da Løwn! (Styrter hen mod Faderen.) – Er æ sand, Faa'r?
Wolle Rævsgaard
(sagte).
Ja, vis er det!
Trine.
Saa haar a heller aalle wot saa glaad i mi Daw!
Nørholm.
Det var jo overordentlig heldigt; ellers, ifald De havde været altfor bedrøvet, havde Deres Far sørget for en til at trøste Dem. Jeg mener Visti Andersen der.
Trine
(i Jubel).
Nej, haar Faa'r gin hans Mind!
Wolle Rævsgaard.
Ja, ta I kuns hinaaen, og si om I kan ha lidt bejer Held, end a haar hat; for min haar sgu wot knowred50.
(De unge rækker hinanden Haanden og taler sammen med lykkelige Øjne. Omsider smutter Trine ud i Kjøkkenet.)
Esper Vøvtrup
(stikker Hovedet ind ad Gangdøren).
Ja, saa tar a æ Kratt51, Wolle; nu fand a'en endele.
Nørholm.
Aa, Hr. Vøvtrup, kom indenfor lidt!
Esper Vøvtrup.
Ja, her gaar a og vrøder52, men a haar sgu tront53.
Nørholm
(slaar ud med Haanden mod Visti).
Maa det være mig tilladt at præsentere Dem for den nye Ejer af Hegnsgaard.
Esper Vøvtrup.
Hwa … hwa … hwad sejer De! Er Hegnsgaard sol? Te Visti?
Visti.
Ja, a haaber te du vil blyw mæ en gued Nôbo?
Esper Vøvtrup.
Det kan a Dæwlen slaa mæ lid; søen er æ, det ska vær! Nu kommer der Skrej54 i æ Sager!
Haar du saa gin ham æ Dætter oven i æ Handel, Wolle?
Wolle Rævsgaard.
Ja hwad, Gaard og Dætter … de tow Ting skuld en jo ett wal skjell ad, hwor en ett haar mir end de samm.
Esper Vøvtrup.
Det er sgu rigtig Taal! Men hwad haar du da gjord med Mads? Haar du saat ham paa æ Dar?
Wolle Rævsgaard.
Aa, han gik endda sjel.
Esper Vøvtrup.
Saa møj desbejer, Fallill! Han war ett mi Ganning55. A kan nu jen Gaang ett med de Folk, som en kan løjt, far en kan si dem.
Nørholm.
Hør, Hr. Vøvtrup; den nye Mand her i Gaarden skal ganske ufortøvet bruge 2000 Kr. – det kan jo foreløbig være ligegyldigt til hvad – er De bange for sammen med mig i Sognets Sparekasse at kavtionere for denne Sum?
Esper Vøvtrup.
Nej Gu er a ett, nær det er te Visti. Wolle haaj a ett wot nær saa driste ved.
Nørholm.
Tak, Hr. Vøvtrup!
(Ka Rævsgaard, Trine og Bitte Fip kommer ind fra Kjøkkenet.)
Ka Rævsgaard.
Men, Wolle, hwad er æ endda for nø underle Ting, en hører! – Og Visti – ! Aaeha endda!
Wolle Rævsgaard.
Ja, bette Muer, nu kan vi spænd fræ. Her vil ett blyw Brug for wos mir.
Ka Rævsgaard.
Og Mads, der kund opfør sæ søen! A troed æ aalle om ham!
Trine.
Nej, Muer, du vild jo aalle hør paa, hwad a saa. For a vidst nok, hwad han war for en Fillifut.
Ka Rævsgaard.
Ja tillykk da, bette Visti, nær det ett kan vær anderledes!
(Rækker Haand og græder.)
Bitte Fip.
Tillykk, Visti! Saa det er dæ, der skal haa æ Dætter.
Ja, æ Pig er gued nok; men hun vil da gjan læ enaaen gjør det streng Arbe, og en kan jo ett rigtig hold te æ, si'n en fæk dæ her Tilfald.
Visti.
Ja, vi kommer jo nok ud aa æ med hinaan, Fip.
Fip.
Ja, du war en raar Dreng, hwadfor skuld du saa blyw en ild Mand.
Og her kan sgu gjan trænges te, te der kommer ny Kwot i æ Spil her paa Hegnsgaard!
(Tæppe.)
ULVENS SØN
PERSONLISTE
Enkefru Proft, Ejer af Gløttrup.
Erik Proft, hendes Søn, Gaardens Bestyrer.
Goj, Driftsleder.
Den Blinde, hans Bror.
Jens Romlen, Daglejer paa Gløttrup.
An Kjestin, hans Kone.
Dorre, deres Datter.
Laurst, Forkarl.
Per, Hjorddreng.
Villads Vedhud, Havekarl.
Gamle Anders, afdanket Røgter.
Jomfru Andersen, Kokkepige.
Fire Roepiger, deriblandt Smukke Katinka.
Hr. Grabb, deres Opsyn.
Grættrup, Herredsfuldmægtig.
Oxenway, Godsejer.
Smollerup, Proprietær.
Svenningsen, Proprietær.
Handlingen foregaar i Jylland paa Herregaarden Gløttrup.
FØRSTE AKT
Hele Baggrunden optaget af én af Ladelængerne paa Gløttrup. Midt for Scenen en aaben Indkjørsel med takket Portal. Til højre nærmest Porten to Halvvinduer, til venstre smaa Staldvinduer og en Stalddør inde i Krogen. Lidt fremme en Vandpost med Trug. Straatag, nyt paa venstre Halvdel, mosgroet paa højre; yderst paa højre Gavl en Storkerede med rugende Storkemor. Til højre for Laden, men nærmere Scenen, ses den takkede Gavl af Herskabsbygningen; en Smøge skiller de to Huse. Paa denne Gavl er der Dør ind til Folkestuen med en nedadgaaende Stentrappe. En stor Madklokke til venstre for Døren.
Til venstre for Scenen har Ladelængen en Udbygning, der springer nogle Favne frem; paa Enden af denne Udbygning en almindelig Stalddør, delt paa Midten.