PlanlAegning i oplevelsessamfundet. Anne Lorentzen
inden for eksempelvis musikfestivaler (Roskilde, Skanderborg, Nibe, Ringe), historiske festivaler (Horsens, Frederikshavn) eller innovativ branding (Horsens, Frederikshavn) (Frandsen, Olsen, Amstrup, & Sørensen 2005; Løkke 2006). På forbrugssiden udgør små byers borgere dog ikke noget stort marked i forhold til oplevelser, men deres borgere efterspørger alligevel oplevelser. I dag er der derfor ikke nogen byer, der kan tillade sig at være kedelige, for så risikerer de at miste såvel borgere som virksomheder. Byerne er derfor nødt til at udvikle deres oplevelsesudbud og samtidig henvende sig til det globale marked. Turister og gæster er nemlig en vigtig forudsætning for oplevelsesproduktionen i de mindre byer, hvorfor transportmæssig infrastruktur er en vigtig del af oplevelsesplanlægningen.
Planlægning i oplevelses økonomien
Spørgsmålene er så, hvad forudsætningerne er for forskellige lokaliteters deltagelse i oplevelses økonomien, og hvordan politik og planlægning vil kunne støtte op om oplevelsesbaseret vækst og udvikling i et område. I den forbindelse kan modellen over de tre teknoøkonomiske paradigmer udgøre et rammeværk for indsatsen. Rammeværket i figur 2 identificerer de faktorer og betingelser, som får folk og virksomheder til at etablere sig bestemte steder.
Byens rolle for produktionen er forskellig i de tre paradigmer. I oplevelses økonomien skal byen kunne levere en bred vifte af kvalifikationer, som skal medvirke ved produktionen af oplevelser såsom kunstnere, reklamefolk, organisations- og bankfolk, planlæggere og manuel arbejdskraft. Byen og dens attraktioner må være tilgængelige fysisk og virtuelt. Endelig er der oplevelsesressourcerne relateret til historie, kultur, natur og kompetencer. Disse kan være nedarvede, men de kan også skabes af kreative aktører.
Mens kun få byer har grundlaget for vidensbaseret vækst, er der mange steder, som vil kunne udgøre basis for oplevelsesbaseret vækst. De kan udvikle oplevelsesprodukter baseret på specielle naturressourcer (en nationalpark) eller en særlig historie (et søslag) eller særlige kompetencer (fødevarer). Det brede arbejdskraftbehov matcher udbuddet i mindre byer, mens specialister vil kunne lånes udefra. Flere faktorer er af betydning for små byers deltagelse i oplevelses økonomien såsom forbruget, mobiliteten og aktørerne.
Forbruget i oplevelses økonomien er kernen i dens udvikling, hvor udvikling af byens kvaliteter bliver et middel for at tiltrække forbrugere. Folk forbruger byens sociale og kulturelle liv. De deltager i aktiviteter og udvikler identiteter og individualiteter baseret på deres liv i byen. Dermed er de selv med til at gøre byen interessant. Små byer kan tiltrække nye indbyggere med deres nærhed, den roligere livsform og dens specielle oplevelsesudbud, mens store byer er mere livlige og varierede.
Høj individuel mobilitet er uhyre vigtig i oplevelsesøkonomien. Det betyder, at folk kan vælge bosted efter, hvor de foretrækker at bo, frem for som tidligere at følge arbejdspladsen. Byer vokser som bosætningsbyer. Det betyder, at bykvalitet bliver et vigtigt område for planlæggerne. Folk er også villige til at rejse langt for at opleve bestemte attraktioner. Attraktionerne gøres kendt i den store verden gennem branding. Gennem branding deltager byerne på ‘den globale catwalk’ (Löfgren 2003), og her kan kommunerne spille en aktiv rolle.
Aktørerne i oplevelses økonomien er en broget skare af planlæggere, borgerforeninger, kunstnere og virksomheder fra mange forskellige brancher. De arbejder sammen i projekter, ofte af begrænset varighed. Udviklingen af en oplevelsesby fordrer helt andre former for inddragelse og fleksibilitet, end traditionel byplanlægning gør (Therkildsen 2007). Små byer kan desuden have en styrke i nærheden mellem aktørerne (Lorentzen 2007).
Figur 2.
Forståelse, forbrug og udvikling af steder er desværre ikke uden konflikter, da forskellige grupper opfatter og bruger stederne forskelligt. Stedsrelateret konfliktstof kan findes mellem turister og fastboende, unge og ældre og mellem forskellige indkomst- og uddannelsesgrupper. I en periode har mange danske kommuner for eksempel været optaget af at imødekomme den kreative klasse, mens yderkommuner fokuserer meget på turister (Lorentzen & Krogh 2009).
Konklusion
Borgerne i det meste af den vestlige verden har råd til at stille krav til rammerne for deres fritid, og mange er parat til at flytte efter interesser. Ligesom virksomhederne må kommunerne tage oplevelses økonomien alvorligt og lære at arbejde strategisk med den. Borgere og turister er storforbrugere af oplevelser, og deres oplevelsesforbrug kan være udgangspunkt for en positiv vækst. Selv små byer kan placere sig i oplevelsesøkonomiens mosaik, hvis de tager udfordringen op på deres egen måde uden blot at kopiere eksisterende succeser. Strategisk planlægning af oplevelsesbaseret udvikling må forholde sig til ressourcer, marked, tilgængelighed og synlighed lokalt såvel som globalt samt til spørgsmålet om, for hvem der planlægges og hvorfor?
Referencer
Aalborg Kommune 2005, Kultur- og oplevelsesøkonomi, i region Nordjylland.
Aalborg Samarbejdet 2008, Oplevelsesøkonomisk Handlingsplan. Aalborg Samarbejdet 2008-2010.
Andersson, Å. E. & Andersson, D. E. 2006, The Economics of Experiences, the Arts and Entertainment, Edward Elgar, Cheltenham.
Bell, D. & Jayne, M. 2006a, “Conceptualizing Small Cities,” i Small Cities. Urban Experience Beyond the Metropolis, D. Bell & M. Jayne, eds., Routledge, Oxon, ss. 1-18.
Bell, D. & Jayne, M. 2006b, Small Cities. Urban Experience Beyond the Metropolis, Routledge, Oxon.
Bradley, A. & Hall, T. 2006, “The festival phenomenon: festivals, events and the promotion of small urban areas,” i Small Cities. Urban Experience beyond the Metropolis, D. Bell & M. Jayne, red., Routledge, Oxon, ss. 77-89.
Brenner, N. 2004, “Urban governance and the production of new state spaces in western Europe 1960-2000”, Review of International Political Economy, vol. 11, nr. 3, ss. 447-488.
Bryman, A. 2004, The Disneyzation of Society, Sage Publishers, London.
Clark, T. N. 2004, The city as an entertainment machine, Elsevier, Oxford.
Danmarks Statistik 1995, Statistisk Årbog, Danmarks Statistik, København.
Danmarks Statistik 2000, Statistisk Årbog, Danmarks Statistik, København.
Danmarks Statistik 2003, Statistisk Årbog, Danmarks Statistik, København.
Danmarks Statistik 2008a, Indkomster 2006 København.
Danmarks Statistik 2008b, Statistisk Årbog 2008 Danmarks Statistik, København.
Erhvervs- og Byggestyrelsen 2008a, Vækst via oplevelser. En casesamling til danske virksomheder i oplevelsesøkonomi Erhvervs- og Byggestyrelsen, København.
Erhvervs- og Byggestyrelsen 2008b, Vækst via oplevelser, Erhvervs- og Byggestyrelsen, København.
European Commission 2008, The Economy of Culture in Europe, European Commission.
Evans, G. 2001, Cultural Planning. An urban renaissance?, Routledge, London and New York.
Florida, R. 2002, The creative class, Basic Books, New York.
Florida, R. 2005, Cities and the creative class, Routledge, Oxon.
Frandsen, F., Olsen, L. B., Amstrup, J. O., & Sørensen, C. 2005, Den kommunikerende kommune, 1. udg., Børsens Forlag, København.
Freestone, R. & Gibson, C. 2006, “The cultural dimension of urban planning strategies: A historical perspective,” i Culture, urbanism and planning, J. Monclus & M. Guàrdia, red., Ashgate, Aldershot, ss. 21-41.
Garnham,