RenAessancens befAestede byer. Группа авторов
om befæstningskunst kom.25 Ofte var de oprindeligt udviklet i Italien, men så siden tilpasset af nederlænderne til nordeuropæiske forhold. Tanken om den ideelle plan for en befæstet by beskæftigede mange markante personer rundt i landene på denne tid. Da Christian 4. havde ambitioner om at høre til de toneangivende i Nordeuropa, var det en selvfølge, at han også arbejdede med at udvikle sådanne byer i sine riger. Rækken af byer og planer for flere, som blev gennemført eller udtænkt under Christian 4. som regent, er ganske overvældende. Fornyelsen af befæstningskunsten, som for alvor tog fart under Christian 3. symboliseret ved anvendelsen af rondeller, nåede et højdepunkt under Christian 4., hvor det nu var bastionen i alle dens variationer, som dominerede, og som gjorde nytte de følgende århundreder.
Christian 4. ville meget og nåede imponerende mængder, og ofte var han selv engageret i anlægsarbejdernes mindste detaljer. Først i 1646 blev der omsider af rigsmarsk Anders Bille og med hjælp af rigets ingeniør og generalfeltmarskal Axel Urup udarbejdet en rigsbefæstningsplan, som blev ledetråd for hele Danmarks befæstning, hær og flåde i resten af det 17. århundrede. I planen blev det blandt andet foreslået, at Helsingborg skulle befæstes, Landskrone og Malmø udbygges og moderniseres, og Københavns befæstning gøres færdig. Endvidere blev det foreslået, at Hals ved indsejlingen til Limfjorden skulle udvides til en befæstet by med tilhørende kastel for at sikre sejladsen til Norge. Denne del af planen blev dog langt fra realiseret. (Jf. Henrik Gjøde Nielsens artikel i denne bog). Endelig blev det foreslået, at Knudshoved og Strib Odde på Fyn skulle befæstes, ligesom Bersodde og Løverodde mellem Kolding og Vejle. Først efter Christian 4.s død i 1648 blev det endelig til noget med en større befæstning på den jyske side af Lillebælt. Bersodde udbyggedes fra 1648 til den store befæstningsby, som bærer navnet Fredericia efter Christian 4.s søn Frederik. (Fredericia er emnet for Henning Møbergs artikel).
Da rigsbefæstningsplanen fremkom i 1646, var det næsten for sent. Fra at være den ledende magt i regionen gled Danmark sidst i Christian 4.s regeringstid ned i andet geled. De mange krige og de store planer havde skabt en frygtelig dårlig økonomi for landet. Men kongens indsats har efterladt mange monumenter. På et af dem, Rundetårn i København, som stod færdigt i 1642, står der en indskrift R.F.P. som folkeviddet frit har oversat til “Riget Fattes Penge”.
Summary
Fortified Cities in the Renaissance – a Survey of the Danish State
By Jan Kock
There was civil war in Denmark in the years preceding 1536 when the imprisoned Catholic king Christian II (King of Denmark and Norway 1513-1523) and his supporters fought against the Protestant groups around King Christian III (King of Denmark and Norway 1534-1559). Approximately one-third of the country’s (almost) 100 cities were protected by fortifications, and a great number of these were attacked during the conflicts. In general, however, these fortifications were old and ineffective, and consisted of rather modest earthworks and moats, although gatehouses were frequently brick constructions. Among the strongest fortified cities were Kalundborg, Nyborg and Copenhagen, all of which had city walls, towers and gatehouses that were constructed entirely of brick. From 1536 the kings Christian III, Frederik II, and Christian IV, advanced the use of city walls and fortifications in Denmark. These were adjusted on a regular basis – within the financial frames available at the time – in order to meet actual needs.
In 1536 King Christian III started to rebuild and modernize the fortifications of the kingdom. He invested in the newest tech nology with roundels to maximise the use of canons. It was expensive to do this so only a selected number of the old strongholds were enlarged. At the same time a few new fortifications were built, mainly situated along the borders. The city wall of Copenhagen was greatly expanded, as was the nation’s most important naval base which was situated here as well. Along the east side of Øresund, the King invested in Malmø, Landskrone and Helsingborg, and also at the Great Belt strait in Nyborg. Later he invested in more modest fortifications, though still with roundels, for instance in Aalborg. By that time the use of roundels was rather outdated, but it is presumed that the King simply could not afford to build bastions of the continental style. Frederik II (1559-1588) followed the standard for fortifications in Denmark set by his father and only adjusted it under pressing circumstances, mainly along the borders of the principal enemy, Sweden.
Christian IV (1588-1648) intensified the fortification of the borders of the country with fortified cities, both to the north and to the south. New fortified cities were, among others, Christianopel, Christianstad, Christiania (today’s Oslo), and Christiansand. To the southern borders he renewed the already fortified Krempe and built Glückstadt as well as other military installations. At the capital, Copenhagen, he also made a significant addition to the most important naval base of the nation with a sophisticated harbour, and with a much stronger fortified city wall. The King almost exclusively used bastions, which were considered an excellent, up-to-date, system for coping with the canons of the enemies.
For the first time a general plan for the fortification of all the country was developed in 1646, but at that time it was nearly too late. Denmark was no longer a leading power in the Baltic and the North Sea, as parts of Norway and the land that is today’s southern Sweden were lost to Sweden in 1644 and 1658.
LITTERATUR
Bjerg, Hans Christian og Ole L. Frantzen: Danmark i krig, København 2005.
Dahl, Bjørn Westerbeek: Vor kongelige fæstning Nyborg, Nyborg 1995.
Dahl, Bjørn Westerbeek: “De bastionære fæstninger 1600-1870”, Peter Thorning Christensen (red.): Guide til Københavns befæstning, København 1996, s. 41-140.
Ericsson, Ingolf: “Stadtbefestigungen im mittelalterlichen Dänemark”, Manfred Gläser (Hrsg.): Archäologie des Mittelalters und Bauforschung im Hanseraum Eine Festschrift für Günter P. Fehring, Rostock 1993, s. 143-148.
Fisker, Erik Bjerre, David Boehm-Enemark og Jan Ellekjær Rønne: Nyborg Slot. Hvis vægge kunne tale –, Nyborg 2005.
Heiberg, Steffen (ed.): Christian IV and Europe, København 1988.
Hvass, Lone: Bastionernes Helsingør, (Rundt i det gamle Helsingør, 10). Helsingør 1997.
Jagd, Palle Bolten (red.): Danske forsvarsanlæg i 5000 år, København 1986.
Kjær, Birgitte: Renæssancens byer. Braun og Hogenbergs gengivelser af danske byer fra 1500- og 1600-tallet, (Den Gamle Bys skriftrække, 10), Aarhus 2006.
Linge, Lars: Christian IV, Bohus och Kungälv, Kungälv 2002.
Lorenzen, Vilhelm: Christian IV’s Byanlæg og andre Bybygningsarbejder, København 1937.
Lorenzen, Vilhelm: Drømmen om den ideale by, København 1947a.
Lorenzen, Vilhelm: Vore byer. Studier i Bybygning fra Middelalderens Slutning til Industrialismens Gennembrud 1536-1870, bd. 1, Den senmiddelalderlige By og dens begyndende Afvikling 1536-1600, København 1947b.
Lorenzen, Vilhelm: Vore byer. Studier i Bybygning fra Middelalderens Slutning til Industrialismens Gennembrud 1536-1870, bd. 2, Den senmiddelalderlige Bys fortsatte Afvikling. Nye Byidealer 1600-1660, København 1951.
Lovén, Christian: Borgar och befästningar i det medeltida Sverige, Stockholm 1999.
Mortensen, Michael H.: Dansk artilleri indtil 1600, (Tøjhusmuseets skrifter, 14), København 1999.
Norn, Otto: Christian III’s borge, København 1949.
Nyborg. Stadt- und Festungswanderung (uden forfatter), Nyborg 2004.
Rasmussen, Steen Eiler: Byer og Bygninger, København 1949.
Reisnert, Anders: “Människor och byggnader i 1500-talets Malmö”, Björn Magnusson Staaf, Anders Reisnert & Eva Björklund (red.): Bilden, Boken, Banken. Malmös möte med renässansen, Malmö 1999, s. 52-82.
Sandklef, Albert: Varberg Slott och fästning, Stockholm 1966.
Skaarup,