PAedagogisk antropologi. Группа авторов
Individ, institution og moderniseringen af den offentlige sektor
To af antologiens artikler vedrører problemstillinger der har at gøre med de professionelle og moderniseringen af den offentlige sektor. I artiklen Produktion af professionel identitet analyserer Lejf Moos skolelederes identitetsproduktion som den fremstilles gennem deres livshistorier. Hermed demonstreres en metode til detaljerede analyser af oplevelsen af pædagogiske relationer. Det er igennem fortællingerne om relationer til betydningsfulde andre at skolelederne fremstiller deres produktion af professionel identitet. Desuden skal de livshistoriske analyser forstås i relationerne mellem det subjektive, det intrapersonelle og de større systemer i samfundet.
I artiklen Processes of Social Transformation: An anthropology of English higher education policy giver Susan Wright med sin multi-site tilgang dels et bud på hvorledes pædagogisk antropologi kan forstås og praktiseres, dels et eksempel på hvordan denne tilgang kan udfoldes i en detaljeret analyse af de nylige reformer af det engelske universitetssystem. Eksemplet demonstrerer hvordan en række new policy-diskurser er trængt ind i hverdagslivet på universiteterne i form af nye praksisser og nye teknologier. Der vises ligeledes hvordan en række nøgleord – såsom autonomi, frihed, tillid, kollegialitet og uddannelse – igennem de senere år gradvist har skiftet betydning og hermed bidraget til opfattelsen af universiteter som virksomheder (corporations) og de studerende som forbrugere.
4. Integration, nation og tosprogethed
Tre af antologiens artikler handler om integrationsproblematik, nationsforståelse og det multikulturelle. Jon Milner trækker i artiklen Kultur- og diskursanalyse af undervisningstekster: det nationale køkken – et eksempel på en opfunden tradition på den engelske sociolog Michael Billigs begreb ”banal nationalisme” og viser med afsæt i dette begreb hvordan der dagligt trækkes på nationale diskurser på en måde som er så ”naturlig” at det for de fleste ikke engang bemærkes. Navnlig fokuserer artiklen på skolefaget hjemkundskabs tekster – et fag som man måske ellers ikke skulle mene havde nationale undertoner.
Rettigheder og pligter – Der kan måske monteres badeforhæng foran bruserne? er skrevet af Bergthóra Kristjánsdóttir. Med udgangspunkt i en pjece fra Undervisningsministeriet, ”Rettigheder og pligter i folkeskolen”, analyserer forfatteren hvordan bestemte karakteregenskaber prioriteres frem for andre i uddannelser af tosprogede elever i skolen. Betydningen af begreberne rettigheder og pligter analyseres og det diskuteres hvilken relevans betydningskonstruktionen synes at have for pædagogisk tænkning i håndtering af kulturmøder i skolen.
Anne Holmen & Christian Horst tager i På vej mod en interkulturel pædagogik i Danmark udgangspunkt i en konkret undersøgelse af vilkårene for udvikling af interkulturel pædagogik i Aarhus Kommunale Skolevæsen hvor det interkulturelle betragtes som et centralt element i almenpædagogikken. Analyser fra denne undersøgelse viser den kompleksitet der er forbundet med så omfattende en skoleudvikling. I artiklen diskuteres forholdet mellem sociale og faglige læseplaner på den ene side og nationale og flerkulturelle læseplaner på den anden side.
Litteratur
Althusser, Louis (1971). Ideology and Ideological State Apparatuses. In: Lenin and Philosophy and Other Essays. New York: Monthly Review Press.
Alvesson, Mats & Kaj Skjöldberg (1994). Tolkning och reflection – Vetenskapsfilosofi och kvalitativ metod. Lund: Studentlitteratur.
Andersen, Niels Åkerstrøm (1999). Diskursive analysestrategier: Foucault, Koselleck, Laclau, Luhmann. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne.
Andersen, Peter & Øland, Trine (2003). Konstruktionsarbejdets mange facetter. I: Nordisk Pedagogik, 23, 1, 49-61.
Apple, Michael W. (1982). Cultural and Economic Reproduction in American Education: Essays in Class, Ideology and the State. Boston: Routledge and Kegan Paul.
Ball, Stephen J. (1994). Education reform – A critical and post-structural approach. Buckingham (UK) & Bristol PA: Open University Press.
Ball, Stephen J. (2003). Professionalism, managerialism and performativity. In: L. Moos & J. Krejsler (eds.), Professional Development and Educational Change – What does it mean to be professional in education? Copenhagen: The Danish University of Education Press.
Barnard, Alan (2000). History and Theory in Anthropology. Cambridge: University Press.
Bernstein, Basil (1973). Class, Codes, and Control. Vols. 1 & 2. London: Routledge and Kegan Paul.
Bjurström, Erling (1997). Högt och lågt. Smak och stil i ungdomskulturen. Umeå. Boréa.
Bourdieu, Pierre & Jean-Claude Passeron (1977). Reproduction: In Education, Society, and Culture. Beverly Hills: Sage.
Bourdieu, Pierre (1996/1977). Distinction: A social critique of the judgement of taste. London: Routledge & Kegan Paul.
Buckingham, David & Julian Sefton-Green (1994). Cultural studies goes to school: reading and teaching popular media. London: Taylor & Francis.
Callewaert, Staf (1992). Kultur, pædagogik og videnskab – Om Pierre Bourdieus habitusbegreb og praktikteori. København: Akademisk Forlag.
Charmaz, Kathy (2000). Grounded Theory – Objectivist and Constructivist Methods. In: Norman. K. Denzin & Yvonna S. Lincoln (eds.), Handbook of Qualitative Research. 2nd edition. Thousand Oaks, London & New Delhi: Sage Publications Inc. (pp.509-535).
Chouliaraki, Lilie og Norman Fairclough (1999). Discourse in Late Modernity. Rethinking Critical Discourse Analysis. Edinburgh: Edinburgh University Press.
Deleuze, Gilles & Félix Guattari (1996). Hvad er filosofi? København: Gyldendal.
Denzin, Norman K. og Lincoln, Yvonna S. (2000). Entering the field of Qualitative Research. In: Norman. K. Denzin & Yvonna S. Lincoln (eds.), Handbook of Qualitative Research. 2nd edition. Thousand Oaks, London & New Delhi: Sage Publications Inc.
Due, Jesper & Jørgen Steen Madsen (1990). Professionssociologien (kap. 9). I: Man kan kun gå på to ben: lærerne mellem profession og fagforening: en sociologisk undersøgelse af Danmarks Lærerforenings medlemmer og tillidsrepræsentanter. Kbh.: Danmarks Lærerforening.
Dyrberg, Torben B., Hansen, Allan Dreyer & Jacob Torfing (red.) (2000). Diskursteorien på arbejde. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.
Medieetnografi (1993). Temanummer af tidsskriftet Mediekultur nr. 21 1993.
Foucault, Michel (1995/1975). Overvåkning og straff – det moderne fengselssystems fremvekst. 2. udg. 2. oplag. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag.
Foucault, Michel (1980/1971). Talens forfatning. Kbh.: Rhodos.
Giroux, Henry (1983). Theories of Reproduction and Resistance in the New Sociology of Education: A Critical Analysis. In: Harvard Educational Review 53(3): 257-292.
Gulløv, Eva og Susanne Højlund(2003). Feltarbejde blandt børn: metodologi og etik i etnografisk børneforskning. København: Gyldendal.
Hasse, Cathrine (2002). Kultur i bevægelse: fra deltagerobservation til kulturanalyse – i det fysiske rum. København: Samfundslitteratur.
Hjort, K. (red.) (2004). De professionelle – forskning i professioner og professionsuddannelser. Roskilde Universitetsforlag.
Holmen, Anne & Karen Lund (red.) (2001). Studier i dansk som andetsprog. København: Hans Reitzels Forlag.
Horst, Christian (2003). Interkulturel pædagogik – Flere sprog: problem eller ressource? Kroghs Forlag.
Højlund, Susanne (2004). Spørgsmål til et nyt forskningsfelt. I: U.A. Madsen (red.), Pædagogisk Antropologi: refleksioner