PAedagogisk antropologi. Группа авторов
Interkulturel kommunikation i komplekse samfund. 1. udg., 2. oplag. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.
Karabel, Jerome & A.H. Halsey (1977). Educational Research: A Review and an Interpretation. In: J. Karabel & A.H. Halsey (eds.), Power and Ideology in Education. (pp.1-85). New York: Oxford University Press.
Krejsler, John (under undergivelse). Professions and their Identities – How to explore professional development among (semi-)professions. In: Scandinavian Journal of Educational Research. Vol. 49, No. 5, 2005.
Krejsler, John (red.) (2004). Pædagogikken og kampen om individet – Kritisk pædagogik, ny inderlighed og selvets teknikker. København: Hans Reitzels Forlag.
Kryger, Niels (2004). Mesterfortællinger og pædagogisk feltforskning i Danmark fra 1970’erne til i dag – brudstykker af en historie. I: U. A. Madsen (red.), Pædagogisk Antropologi: refleksioner over feltbaseret viden. København: Hans Reitzels Forlag.
Levinson, Bradley A. & Dorothy Holland (1996). The Cultural Production of the Educated Person: An Introduction. In: Levinson, Bradley A. & Dorothy Holland (eds.), Cultural Production of the Educated Person – Critical Ethnographies of Schooling and Local Practice. Albany NY: State University of New York Press.
Madsen, Ulla Ambrosius (2003). Pædagogisk etnografi: forskning i det pædagogiske praksisfelt. Århus: Klim.
Madsen, Ulla Ambrosius (red.) (2004). Pædagogisk antropologi: refleksioner over feltbaseret viden. København: Hans Reitzels Forlag.
Marcus, George E. (1995). Ethnography in/of the world system: the emergence of multi-sited ethnography. In: Annual Review of Anthropology 24: 95-117.
Milner, Jon (2002). ”The homeland as a possible context – a discursive approach to textbooks.” In: Jaan Mikk, Veijo Meisalo, Hasso Kukemelk & Mike Horsley (eds.), Learning and Educational Media. The Third IARTEM Volume. Tartu: University of Tartu.
Moldenhawer, Bolette (2001). En bedre fremtid – Skolens betydning for etniske minoriteter. København: Hans Reitzels Forlag.
Moos, L., Krejsler, J. & Laursen, P.F. (red.) (2004). Relationsprofessioner. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
Olwig, Karen Fog and Gulløv, Eva (2003). Children’s places: cross-cultural perspectives. London: Routledge.
Palludan, Charlotte (2004). Bevægelse i institutioner – illustration af en pædagogisk antropologisk forskningsinteresse. I: U.A. Madsen (red.), Pædagogisk Antropologi: refleksioner over feltbaseret viden. København: Hans Reitzels Forlag.
Petersen, Karin Anna (red.) (2001). Praktikker i erhverv og uddannelse. Akademisk Forlag.
Popkewitz, Thomas S. & Marie Brennan (red.) (1998). Foucault’s Challenge – Discourse, Knowledge, and Power in Education. New York & London: Teachers College Press, Columbia University.
Prout, Alan & Allison James (1997). A new Paradigm for the sociology of childhood? Provenance, promise and problems. In: James Allison & Alan Prout (eds.), Constructing and re-constructing childhood: Contemporary issues in the sociological study of childhood. London: Falmer Press.
Schmidt, Lars-Henrik (2001). Institutstrukturen ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
Shore, Cris & Susan Wright (2000). Coercive Accountability. The rise of audit culture in higher education. In: Marilyn Strathern (ed.), Audit Cultures – Anthropological studies in accountability, ethics and the academy. London & New York: Routledge.
Silverman, David (2000). Analyzing Talk and Text. In: Norman K. Denzin & Yvonna S. Lincoln (eds.). Handbook of Qualitative Research. 2nd edition. Thousand Oaks, London & New Delhi: Sage Publications Inc. (pp. 821-834).
Willis, Paul (1981/1977). Learning to Labour: How Working Class Kids Get Working Class Jobs. New York: Columbia University Press.
Wulf, Christoph & Jörg Zirfas (Hrsg.) (1994). Theorien und Konzepte Pädagogischer Anthropologie. Donaueschingen.
Yon, Daniel, A. (2003). Highlights and Overview of the History of Educational Ethnography. In: Annual Review of Anthropology. October 2003, Vol. 32, pp. 411-429.
1 Her er der identificeret følgende forskningsgrupperinger: 1. Profession, Erhverv og Ledelse, 2. Medier og IT i et læringsperspektiv, 3. Visuel kultur som pædagogisk fagområde, 4. Universitetsreformen 5. Pædagogiskantropologisk børne- og ungeforskning, 6. Pædagogisk forskning i 3. verden, 7. Socialanalytik, 8. Studier i det flerkulturelle og det flersproglige. Af disse 8 temaer indgår de to første i forskningsprogrammer inden for DPU med samme navn.
Pædagogisk antropologi
– forandrende forbløffelser1
Mie Buhl
Hvad er vi fælles om at være forskellige i?
Inden for forskning er der en stigende tendens til, at traditionelle fagdiscipliner indgår i kombinationer under nye tværfaglige overskrifter. Derfor mødes og brydes faglige positioner i drøftelser om, hvad genstandsfelterne er for forskning og uddannelse, samt hvilken videnskabsteoretisk kontekst dette reflekteres i. Det vanskelige ved denne ’øvelse’ er, at enhver i drøftelserne altid som Goethe ville sige: hører, hvad man forstår. Set i et videnskabsteoretisk perspektiv er realiseringen af nye tværfaglige kombinationer vanskelig, fordi drøftelsernes aktører hver især bidrager med bestemte forståelser af forskningens genstandsfelt, deres egen forskningsposition og relationen mellem disse. En relation, som de både er bevidste om, men også er blinde for implikationerne af. Bevidste, fordi de formulerer bestemte begrundede valg, blinde, fordi de i valget ikke ser, hvordan forudsætningerne kommer i stand for valget. Når det drøftes, hvilket syn man har på videnskab, er der flere faktorer, der spiller ind: dels den tradition, der knytter sig til den disciplin, man fagligt er opdraget i, dels de bevægelser og orienteringer, der hele tiden er i spil mellem de kolleger, der samarbejder, dels den position man selv indtager og bidrager ud fra. Disse forskelligheder bliver særligt tydelige, når der søges etableret en fælles profil. Spørgsmålet er, om man skal fokusere på det fælles eller på forskellene. I denne tekst konkretiseres problematikken i forhold til konstruktionen af et af de nye institutter ved oprettelsen af Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) i år 2000: pædagogisk antropologi.
Med konstruktionen af pædagogisk antropologi er der etableret et institut på DPU, der ikke som udgangspunkt kan definere sin selvforståelse med fælles reference til en faglig tradition. Instituttet er en komponent i et idékompleks og er ikke gradvist vokset frem af et defineret behov for at løse opgaver i samfundet. Realiseringen af det nye institut giver mulighed for at belyse, hvilken betydning forskellige positioner har for forståelsen af, hvad pædagogisk antropologi er og kan. Det er min tese, at pædagogisk antropologi som videnskab definerer sig i udfoldelsen af sine forforståelser, gennem det jeg betegner som forandrende forbløffelser, og i udfoldelsen af sine forforståelser eksemplificerer sig. Jeg vil argumentere for en forståelse af pædagogisk antropologi som en mulighed for at etablere en flerpositionel forskningstilgang, hvor fagligheder udfolder og forandrer sig. Formålet er at tage udfordringen op om at bidrage til udvikling af et forskningsblik i det senmoderne samfund, der dels udfolder sit genstandsfelt, dels sin egen forskningsposition. Fremstillingen rummer derfor en drøftelse af de videnskabsteoretiske implikationer af pædagogisk antropologi med henblik på at sandsynliggøre en flerpositionel forståelse samt en eksemplificering af pædagogisk antropologi med fagområdet visuel kultur.
For at kunne beskrive en videnskab, der er karakteriseret ved forskellige traditioner og positioner, som jeg mener er med til at spore drøftelser om pædagogisk antropologi og inden for pædagogisk antropologi i forskellige retninger, har jeg valgt at foretage nogle systemteoretiske markeringer.