VAerdier pa spil?. Bjarne Bruun Jensen
og sundhedsfremme er en vigtig forudsætning for synliggørelsen og markedsføringen af disse kompetencer. En samtænkning af sundhedsfremme og forebyggelse, der tager praksis og erfaringerne herfra alvorligt, vil være et vigtigt skridt i en sådan retning.
På baggrund af ovenstående tegner der sig en afgørende problemstilling, hvis sundhedsfremme og forebyggelse skal tænkes som to sider af samme sag, og hvis sundhedsfremme og forebyggelse skal eller kan bygge på samme værdigrundlag. Spørgsmålet kan nemlig rejses, om ideen eller princippet om involvering og deltagelse af børnene også er relevant og giver mening, når der arbejdes med forebyggelse. Dette belyses i afsnittet om ”Deltagelse i sundhedsfremme og forebyggelse”.
Opsamling og udviklingsfelter
På baggrund af datamaterialet og ovenstående analyse og fortolkning fremstår nu nogle hovedpointer om sundhedsfremme og forebyggelse, der peger i retning af sundhedspædagogisk udvikling:
1. Sundhedsplejersker føler sig ”fanget” af den dominerende diskurs om sundhedsfremme over for forebyggelse
2. Dette fører til frustrationer, fordi de føler, at deres forebyggende arbejde og kerneopgaver marginaliseres i forhold til den dominerende ”politisk korrekte” sundhedsmæssige ”trend”
3. Ved en diskussion af fundamentale pædagogiske begreber/principper er der generel enighed om, at disse har relevans for både sundhedsfremme og forebyggelse
4. Den generelle konklusion er derfor, at sundhedsfremme og forebyggelse er forskellige aktiviteter, men at der i de to aktivitetsfelter med fordel kan bygges på samme sundhedspædagogiske principper – hvorfor der ikke er tale om noget absolut modsætningsforhold, endsige om forskellige paradigmer
5. Derfor bør udviklingsprojektet fokusere på at afdække og udvikle en sådan sundhedspædagogisk didaktik, der rummer formål og begrundelse, legitimering, mål, indhold, udvælgelseskriterier, evaluering, deltagerforudsætninger og skolesundhedsplejens rammer
2.b. Værdier og værdikonflikter i sundhedsplejerskernes arbejde
Introduktion
Projektet har som udgangspunkt en helt enkel værdidefinition: En værdi er en markering af en forskel, hvor den ene side af forskellen foretrækkes eller vælges frem for den anden.
Lidt mere abstrakt defineret er en værdi en forskel mellem +/-, hvor plussiden markeres frem for minussiden (Thyssen 1995). Eksempelvis anses sundhed i projektet for at være en værdi, da sundhed netop foretrækkes til forskel fra noget usundt. Et andet eksempel er ærlighed, der anses for at være en værdi, fordi ærlighed netop betegner noget positivt i forhold til uærlighed. Et tredje eksempel er åbenhed, der kan anses for at være en værdi, hvis åbenhed giver et udfald, der i en given situation vurderes som noget godt og positivt. Da det ikke er i alle situationer, det vurderes som positivt at være åben, vil åbenhed være en relativ værdi. Ud fra denne forståelse er åbenhed (som værdi) et middel til at opnå noget andet (der vurderes som værdifuldt) såsom tillid, anerkendelse, godt samarbejde osv.
I projektet arbejdes der med sundhed og desuden med mange andre værdier, der har betydning for skolesundhedsplejen. Disse værdier knyttes tæt til sundhedsplejerskernes egne syn, holdninger, handlinger og begrundelser, da det er sundhedsplejerskernes opfattelser af deres skolepraksis og af børnenes værdier, der danner udgangspunkt for projektet.
Ud fra projektets måde at definere en værdi på, kan værdier opleves modsætningsfyldte eller ligefrem støde sammen i den virkelighed, de optræder i. Derfor finder vi det relevant både at afdække mulige værdier og værdikonflikter i sundhedsplejen. Sundhedsplejersker oplever mange dilemmaer, konflikter og sammenstød i deres daglige arbejde, og det er projektets ambition at afdække, om disse ”møder” kan beskrives som værdikonflikter. Når man iagttager dilemmaer og problemer i det daglige arbejde som sammenstød mellem forskellige værdier – altså ser dem med ”værdibriller” på – åbnes nye muligheder for at reflektere over og tackle de komplekse udfordringer, skolesundhedsplejen står overfor.
Når sundhed eksempelvis betragtes som en værdi, bliver det nødvendigt at foretage en værdiafklaring for at kunne forholde sig til det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Når et sundhedsmæssigt dilemma, som for eksempel at hygge sig i forhold til at motionere, betragtes som en værdikonflikt, bliver det nødvendigt at afklare målet med sundhedsfremme: Hvad er målet? Hvordan er det et mål? Hvem definerer målet? For hvem er det et mål? Er der værdier på spil på henholdsvis kort og lang sigt? Da et mål altid er udtryk for en værdi – eller en afvejning af forskellige værdier – kan det ikke vurderes, om målet er nået, før denne afvejning er afklaret. Med andre ord: uden værdiafklaring har sundhedsplejen intet målbart beslutningsgrundlag.
Endvidere antager vi, at værdier ikke simpelt kan overføres, hvilket betyder, at der ikke kan regnes med en automatisk overførsel fra sundhedsplejerske til den enkelte elev i skolen; derimod må værdier aktivt vælges, skabes eller tilegnes af børnene.
Endelig kan der argumenteres for, at sundhedsplejen bør udvikle, præcisere og synliggøre det værdigrundlag, man arbejder på. Vejen frem mod etablering af et sådant fælles værdigrundlag kan handle om at præcisere, eksemplificere og konkretisere begreber om sundhed, deltagelse, handling og handlekompetence for at nævne nogle af de centrale elementer.
Et sådant værdigrundlag må beskrives og virkeliggøres under hensyn til den omverden, sundhedsplejen opererer i, og den omfatter bl.a. kommunens værdigrundlag, Statens sundhedspolitik; Lov om Forebyggende Sundhedsordninger; Sundhedsstyrelsens retningslinjer, Regeringens nye forebyggelsesprogram m.m. Hertil kommer børn og unges egne værdier og opfattelser af bl.a. sundhed, forventninger fra lærere, forældre og socialrådgivere. Ikke dermed sagt, at sundhedsplejen blot ukritisk skal overtage værdierne fra alle disse forskellige aktører, der er i spil (hvilket også vil være en umulig opgave, da der ofte her vil være tale om sammenstød mellem forskellige værdier). Imidlertid er det vigtigt, at sundhedsplejen forholder sig til og reflekterer over de værdier, der er i spil i den komplekse omverden. Et udgangspunkt for at gøre dette er, at sundhedsplejen præciserer og synliggør sit eget værdigrundlag.
For at tackle de komplekse udfordringer og besvare nogle af alle disse værdispørgsmål tages der udgangspunkt i, hvordan sundhedsplejerskerne selv ser værdierne og værdikonflikterne i deres praksis i skolen. På de afholdte workshops havde sundhedsplejerskerne bl.a. til opgave at beskrive, diskutere og reflektere over oplevede værdier og værdikonflikter i skolen. Resultaterne dokumenteres i denne bog ud fra følgende brede ledetråd:
• Hvordan beskriver og italesætter sundhedsplejerskerne værdier/værdikonflikter i deres daglige arbejde?
Sundhedsplejerskers værdier
Når vi lancerer begrebet værdi og præsenterer projektets værdidefinition, er sundhedsplejerskernes første og mest umiddelbare reaktion at udtrykke værdier i form af følelser eller resurser. Sundhedsplejerskerne mærker deres værdier, og værdierne udtrykkes i følelsesmæssige størrelser som: trofasthed, åbenhed, tillid, ærlighed/oprigtighed, respekt, ansvarlighed, ægthed og ro. Eller sundhedsplejerskerne oplever værdier som motiverende resurser i arbejdet og fremhæver værdier som: arbejdsglæde, humor, fællesskab og fælles holdninger. Ofte opfattes værdier som størrelser, der både ’bor’ i sundhedsplejerskerne selv, og som også kan skabes socialt.
”Jeg tror meget på, at værdier kommer via kontakt, opdragelse osv. Hvis man iagttager værdier, får man vel også værdier – og mine værdier bor inden i mig”
Der gives også udtryk for en forskel mellem egne værdier og de værdier, der betragtes som fælles. Det er karakteristisk, at ”egne værdier” udtrykkes som noget positivt, mens de fælles værdier eller samfundsværdierne udtrykkes som en negation – altså som fravær af noget.
”Det gode liv for mig selv og mine nærmeste fremkalder tanker om