VAerdier pa spil?. Bjarne Bruun Jensen
– ting som samfundet og politikkerne kan være med til at forhindre. De positive ting, som fx ytringsfrihed, kommer her i anden række, måske fordi jeg tager det for givet”
Når sundhedsplejerskerne beskriver værdier i deres konkrete arbejde i skolen, oplever de, at værdier kan blive provokeret frem fra usynlige steder, og at de ”koster noget” – de er med andre ord ressourcekrævende at arbejde med.
”Mødet med andres værdier gør, at man får fokus på sine egne værdier, så må jeg måske revurdere mine egne”
”De værdier jeg har, er jo ikke nogle, der lige kom i går, og jeg ved jo ikke hele tiden, hvilke værdier jeg arbejder med, når jeg arbejder med børnene”
”Hvis mine værdier kommer for meget i spil, så lukker jeg mig”
”Værdier er ligesom skyer, de er ens, men alligevel forskellige. Mine er ikke som de andres”
”Nogle gange giver jeg køb på mine egne værdier, og så er jeg meget træt, når jeg kommer hjem”
”Jeg bliver provokeret af at arbejde med politisk fastlagte værdier. Det er latterligt på et eller andet plan”
Det er karakteristisk, at denne følelsesmæssige og oplevelsesorienterede tilgang til værdier ikke automatisk sættes i relation til den konkrete saglige og vidensmæssige dimension, der ofte er central i forebyggelsesarbejdet. Sundhedsplejerskerne diskuterer ikke umiddelbart værdier i forhold til faglighed, saglighed eller viden og tænker derfor ikke umiddelbart på værdier, når de beskriver deres forebyggende arbejde. Alligevel mener sundhedsplejerskerne, at diskussioner om værdier har stor betydning for skolesundhedsplejen, og de vurderer værdidiskussionerne på de afholdte workshops som uhyre væsentlige og meningsfulde for arbejdet i praksis. De er enige om, at det er relevant at reflektere over værdier, men at det fremstår som noget nyt og udfordrende i forhold til det konkrete forebyggende og sundhedsfremmende arbejde med børnene i skolen.
Sundhedsplejerskerne oplever endvidere, at værdierne er uden for styring og kontrol og derfor vanskelige at planlægge ud fra. Der ses her en afgørende forskel mellem sundhedsfremme og forebyggelse, idet det individuelle værdiarbejde opleves vanskeligt i et forebyggelsesperspektiv, mens det vurderes som helt nødvendigt set i et sundhedsfremmeperspektiv.
På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at værdier ofte beskrives som personlige og endvidere forbindes med følelsesmæssige eller oplevelsesmæssige størrelser. Værdidiskussionen på de afholdte workshops relateres ikke primært og eksplicit til begreberne sundhed, deltagelse, handling og handlekompetence. Derfor ligger der en spændende udfordring i at få værdidiskussionen udvidet, så den spænder over hele sundhedsplejens arbejdsområde, hvilket både omfatter sundhedsfremme og forebyggelse.
Værdier – sundhedsplejersker og børn
Børnenes værdier beskrives af sundhedsplejerskerne mest ud fra konkrete eksempler på situationer snarere end som egentlige værdier (som fx trofasthed, ærlighed m.m.). Desuden fremgår det på et mere generelt niveau, at sundhedsplejerskerne tillægger børnenes værdier stor betydning for deres arbejde:
”Børnenes værdier er da vigtige at tage i betragtning”
”Værdierne kommer til syne, når børnene kontakter mig”
Sundhedsplejerskerne giver også udtryk for at deres egen motivation og ”parathed” er afgørende for, om de kan få øje på børnenes værdier og bruge dem i deres praksis:
”Det gælder om at finde værdierne, eller provokere dem til at lade sig se. De er svære at få øje på. Når jeg mærker, at jeg er harmonisk inde i mig selv, så ser jeg dem”
Endvidere giver sundhedsplejerskerne sjældent udtryk for, at der eksisterer deciderede værdikonflikter mellem dem og børnene, og på workshoppen gav flere sundhedsplejersker udtryk for, at det kunne være for ”privat” og kontroversielt at udstille de konflikter, de måtte have med børnene.
På et punkt var der i en vis forstand tale om værdisammenstød – eller forskellig opfattelse – mellem sundhedsplejerskerne og børnene. Mange børn giver – ifølge sundhedsplejerskerne – udtryk for en forskellig vurdering af de screeninger, som udføres. Børn opfatter det som værdifuldt at blive målt, vejet og testet, jf. bl.a. følgende citat fra et af de interviewede børn:
Det bedste er at blive målt, og det er sjovt at se, hvor godt man hører, og hvor godt man ser. Det er nu også rart at snakke med sundhedsplejersken. Hun er god til at hjælpe én.
Imidlertid giver sundhedsplejerskerne udtryk for, at den store interesse for disse screeninger er et problem, da de selv vurderer de andre mere sundhedsfremmende aktiviteter som vigtigere:
”Vi vil gerne tage os af problemerne, men skal måle, veje og lave sundhedssamtaler, førend vi kan prioritere det, vi ser som er vigtigst i vores arbejde”
”Mange børn er glade for at vide, hvad de vejer, og hvor høje de er, hvordan de vokser, så det kommer til at fylde alt for meget. Hvem de selv er, det kommer til at fylde rigtig lidt”
Den værdi og glæde, der ses hos børnene i forhold til at vide, hvor meget de måler eller vejer vurderes ikke tilsvarende positivt af sundhedsplejersken, som naturligt hellere vil fokusere på sin egen værdiantagelse om, at tanker og følelser er de vigtigste resurser, børnene har, og at det derfor er vigtigt at sikre tid til disse aspekter. En sundhedsplejerske mener, at tanker og følelser udgør børnenes vigtigste sundhedsmæssige drivkraft – hun siger:
”Den eneste ressource børnene har, det er, hvad de selv tænker, hvad de føler, hvem de er, og hvordan deres liv virker på dem, så derfor skal det fylde meget mere, hvis man vil fremme deres sundhed”
Citatet fra barnet ovenfor viser muligvis en vej ud af dilemmaet mellem screening og sundhedsfremme, såfremt disse målinger og vejninger tænkes, udformes og integreres som et frugtbart udgangspunkt for en dialog om andre og mere sundhedsfremme-orienterede aspekter.
Under workshopaktiviteterne arbejdede sundhedsplejerskerne med at beskrive eksempler fra deres praksis med børnene, hvor der er tale om værdikonflikter. Det interessante ved disse cases er, at en del af disse faktisk rummer konflikter mellem børn og sundhedsplejersker. Eksempler på disse er:
•Meget overvægtig pige i 9. klasse. Sundhedsplejersken beskriver, at hun tidligere har haft en vældig god kontakt med pigen. Pigen har nu forsøgt selvmord, ønsker ikke kontakt med nogen, stoler ikke på nogen mere – heller ikke på sundhedsplejersken, som føler sig hægtet af og afmægtig.
•En dreng beskrives som ugidelig, uinteresseret og overvægtig. I andres øjne mistrives drengen dels hjemme og dels i skolen. I fritiden er drengen ”på kanten af kriminalitet”. Drengen er i en samtale med sundhedsplejersken helt lukket. Sundhedsplejersken føler afmagt.
•En elev er kun optaget af screeningsresultater – det vil sige vægt, syn og højde. Sundhedsplejersken beskriver sundhedssamtalen som diffus og ukoncentreret.
•Et meget tykt barn sagde, at det ikke kom sundhedsplejersken ved, at han var overvægtig – han ville passe sig selv. Sundhedsplejersken ønskede at lave en slags intervention for at hjælpe ham videre i en bedre gænge. Et andet barn, der tissede i sengen, sagde til sundhedsplejersken: ”det skal du ikke blande dig i”. Sundhedsplejersken føler i begge situationer afmagt.
En anden del af casene omhandler imidlertid situationer, hvor der er tale om værdisammenstød mellem børnene og andre, fx forældre, lærere og kammerater. Disse konflikter risikerer sundhedsplejersken, ved opfølgende samtaler med barnet, at blive en del af. Nedenstående cases illustrerer disse typer af konflikter:
• Pige på 14 år vil gerne drøfte hjemlige problemer i forhold til sin far. Sundhedsplejersken ønsker at medinddrage pigens far i samtalerne. Pigen ønsker ikke, at faren er tilstede. Værdier for sundhedsplejersken er: åbenhed, ærlighed og respekt for pigens forældre, samt ansvarlighed