Athen. Aarhus University Press
moderne storbyliv leves og opleves især omkring de store pladser Síntagma og Omónia. Síntagma-pladsen er byens største trafikale knudepunkt. Her rammer den blå og den røde metrolinje hinanden, sporvognene skærer sig lydløst gennem trafikken af busser, biler, motorcykler, fodgængere og endda, meget modige, cyklister, der bevæger sig rundt mellem hinanden i et stort labyrintisk mylder. Her sidder unge og gamle og drikker frappé (iskaffe) og spiller backgammon på pladsens marmorbænke, og det er også denne plads, der er scene for de små og store demonstrationer, der i stadig stigende grad finder sted i byen. For enden af pladsen finder man den gule parlamentsbygning, der oprindeligt blev bygget som kongeslot til Grækenlands første konge Otto I i årene 1837 til 1842.
Udsigten over Síntagma-pladsen og med den lange handelsgade Ermoú ligefrem. Pladsen er omgivet af store hoteller, og her er liv på alle tider af døgnet
I 1935 blev bygningen hovedsæde for det græske parlament, og det er her, de græske folkevalgte i disse år klør sig godt og grundigt i håret og kæmper med at løse landets noget håbløse politiske og økonomiske situation. Der er ikke offentlig adgang til parlamentsbygningen, men på pladsen foran parlamentsbygningen kan man besøge den ukendte soldats grav. Graven bevogtes af de såkaldte evzóner, der med en særpræget gangart går æresvagt dér døgnet rundt.
På loppemarkedet i Monastiráki kan man finde næsten alt – især ting, man ikke vidste, man manglede! Her har man en helt oplagt mulighed for at finde en speciel og enestående souvenir © Pernille Borch Petersen
Fra Síntagma-pladsen løber også Athens største handelsgade Ermoú, der kan mætte selv den mest shoppinghungrende. Butikkerne på Ermoú er en skønsom blanding af dyre designerbutikker, særegne specialbutikker og forfaldne facader, der skaber skarpe kontraster til hinanden. Går man ned ad Ermoú fra Síntagma finder man først store amerikanske café- og fastfoodkæder, en Legobutik og dyre tøj- og skoforretninger, men bevæger man sig længere ned ad gaden til Monastiráki er butikkerne mindre eksklusive, og mange af bygningerne er her faldefærdige og nedrivningstruede.
Følger man Ermoú, kommer man forbi pladsen i Monastirákikvarteret, der i kontrast til Síntagma og Omónia er et hyggeligt lille område, hvor det vrimler med cafeer, restauranter og små finurlige butikker. Også Athens loppemarked er at finde her. Loppemarkedet er et tilløbsstykke for såvel athenere som byens mange turister, og her kan man finde alt lige fra kassettebånd og kopivarer til smukke antikviteter og gamle smykker.
Er man stadig shoppingsulten efter en tur ned ad Ermoú eller på Athens loppemarked, er der ikke grund til at fortvivle! Athen byder naturligvis også på egentlige shoppingcentre, der på bedste amerikanske vis kombinerer fastfood, biografer og tøjbutikker i en skønsom blanding. De største athenske shoppingcentre er Metro Mall og The Mall, der begge er placeret et stykke uden for byens centrum. Alene navnene på de to centre viser med al tydelighed, at man her skal lede længe efter at finde noget, der minder om autentisk græsk stemning. Til gengæld har centrene alt, hvad et sultent shoppinghjerte kan begære. Fra The Mall, der ligger omkring 30 minutters kørsel med metro fra Síntagma, kan man desuden få et glimrende kig til det moderne olympiske stadion, der blev opført til Legene i 2004.
Athens anden store plads Omónia ligger for enden af Panepistimíou-gaden, der løber fra Síntagma. Tager man turen fra Síntagma i syd til Omónia i nord ad Panepistímiou, kommer man forbi tre neoklassicistiske bygninger, Akademiet, Athens Universitet og Nationalbiblioteket. Denne neoklassicistiske trilogi, eller Athenertrilogien som den også kaldes, er tegnet af de danske arkitektbrødre Theophilus og Christian Hansen i sidste halvdel af 1800-tallet.
Da Grækenland blev selvstændigt i 1827, blev det besluttet, at Athen skulle være hovedstaden i den nye stat. Athen var imidlertid ikke en ret stor by på dette tidspunkt, og den var ydermere særdeles medtaget af den seks år lange frihedskrig mod de osmanniske tyrkere. Derfor inviterede man en række dygtige arkitekter til byen, heriblandt de to danske brødre.
Nationalbiblioteket og Akademiet er tegnet af Theophilus, mens Athens Universitet, der ligger mellem dem, er tegnet af Christian. Af de tre bygninger er det især Akademiet, der har vundet stor anerkendelse. Bygningens indgangsparti er flankeret af statuer af Sokrates og Platon og to høje joniske søjler, hvorpå byens gudinde Athena pryder den ene og guden Apollon den anden. Også selve indgangspartiet er forsynet med imponerende joniske marmorsøjler, der er inspireret af søjlerne ved Erechteion-templets østside. Nationalbiblioteket, der ligger i den modsatte ende af trilogien, er mindre pyntet, men ikke mindre imponerende. Bibliotekets udformning er inspireret af Hefaistostemplet på Athens agora, men hvor agoraens tempel består af én bygning, består biblioteket af tre. Den midterste og største del udgør bibliotekets læsesal, og for at komme herind må man bevæge sig op ad den brede, hvide marmortrappe og gennem en majestætisk dorisk søjlegang. Indvendigt kan man få et kig ind i den store læsesal, der er omkranset af joniske søjler, og det er en meget speciel oplevelse at træde ind i det enorme rum, hvor arbejdsomme forskere afkoder de mange velbevarede og velbevogtede håndskrifter, som biblioteket råder over.
Mens Theophilus’ bygninger i høj grad trækker på konventioner fra antik arkitektur og udsmykning, er Christians mere stringent, og Universitetets linjer følger en meget striks symmetri. Universitetets indgangsparti består af en række kantede søjler og to joniske i midten, der danner en rektangulær arkade. Når man bevæger sig ind mellem de to joniske søjler, står man med front mod arkadens bagvæg, der er malet i en intens dybrød farve. Væggen er desuden smukt dekoreret med personificeringer af de forskellige videnskaber, der befinder sig under Universitetets tag. Ved Universitetets opførelse husede bygningen såvel studerende som professorer, men i dag bruges bygningen til Universitetets rektorat og administration.
Kvarteret og gaden, hvor Athenertrilogien ligger, var i sin tid et velhaverkvarter, men i dag er det ikke det mest storslåede eller charmerende område i byen. Her lå indtil for nylig adskillige banker, der i dag er lukkede, flere butikker har måttet dreje nøglen om, og man forsøger ihærdigt at holde gaderne rene og bygningerne graffitifri, men uden held. Det ødelægger imidlertid ikke oplevelsen af at se de tre imponerende bygninger, der ligger her side om side midt mellem byens to store pladser.
Omónia-pladsen er stor og cirkulær, og herfra udgår større og mindre veje i alle retninger. Her er et hektisk liv og lystig handel med blade og bøger, lottosedler og varme kastanjer. Om dagen er pladsen byens hovedpulsåre, hvor busser, biler, metroer og motorcykler pumpes ud i byen i en lind strøm. Selv om pladsen, som resten af byen, fik den helt store ansigtsløftning inden OL i 2004 med nye fliser, facader og trafikregulering, virker pladsen stadig meget forfalden, og om aftenen og natten er Omónia og gaderne omkring den blevet opholdssted for byens voksende antal prostituerede og hjemløse, illegale indvandrere og stofmisbrugere, og det kan være ubehageligt at færdes på pladsen i de sene aftentimer, selv om det athenske politi patruljerer talstærkt på og omkring pladsen.
oaserne
Omónia og Síntagma er svære at undgå, når man befinder sig i byen, og det er der bestemt heller ingen grund til. Har man imidlertid fået nok af bilernes evige dytten, gadehundenes gøen og scooternes slalomkørsel i menneskemængden, findes der mange smukke og ikke mindst stille kontraster hertil. Både i og omkring Athen er der flere mindre bjerge, der skærmer byen for briser fra havet, og det bevirker, at byen, især i sommermånederne, kan være stegende hed. Solen brænder fra den skyfri blå middelhavshimmel, og det kan være lidt af en prøvelse at opholde sig i storbyen. Der er dog ingen grund til at lade sig afskrække; Athen byder på masser af oaser, der fungerer ganske glimrende som eksil fra og stille kontraster til det hektiske byliv.
Bag Parlamentsbygningen på Síntagma-pladsen finder man Nationalparken, en smuk og idyllisk have anlagt i 1840’erne, hvor grækerne også selv søger tilflugt. Parken er stor, og de mange små stier, der snørkler sig ind og ud mellem de høje træer, gør det muligt for en stund at finde