Urantia Bogen. Urantia Foundation
Skabersønnerne og deres tilknyttede Guddommelige Ministre er deltagere i denne højeste mobilisering, men Dagenes Ældste og de Syv Mesterånder er sandsynligvis for evigt fastsat som permanente administratorer i storuniverset.
0:8.12 (12.3) Gud den Syvfoldiges funktion daterer sig fra organisationen af de syv superuniverser, og den vil sandsynligvis udvide sig i forbindelse med fremtidens evolution af skabelserne af det ydre rum. Organisationen af disse fremtidens universer af det første, andet, tredje, og fjerde rum niveauer af fremadskridende evolution vil utvivlsomt bevidne indvielsen af den transcendente og absonitte tilnærmelse til Guddommen.
IX. Gud den ultimative
0:9.1 (12.4) Så som det Højeste Væsen gradvis udvikler sig fra den forudgående guddommeligheds begavelse af det omfattende storunivers potentiale af energi og personlighed, så eventualiserer Gud den Ultimative ud fra guddommelighedens potentialer indenfor storuniversets transcenderede tid og rum domæner. Den Ultimative Guddoms aktualisering signalerer absonit forening af den første erfaringsmæssige Treenighed og betyder forenet guddomsekspansion på det andet niveau af skabende selvvirkeliggørelse. Dette udgør personlighed - styrke ækvivalenten til den erfaringsmæssige guddomsaktualisering i universet af Paradis absonitte virkeligheder på de eventualiserende niveauer af transcenderede tid og rum værdier. Færdiggørelsen af en sådan erfaringsmæssig udvikling er udtænkt til at yde den ultimative tjeneste-skæbne for alle tid og rum væsener som har opnået absonitte niveauer igennem den fuldstændige forståelse af det Højeste Væsen og gennem Gud den Syvfoldiges tjenester.
0:9.2 (12.5) Gud den Ultimative er betegnede for personlig Guddom fungerende på de guddommelige niveauer af det absonitte og på supertidens og det transcenderet rum af universets sfærer. Den Ultimative er en superhøj eventualisering af Guddommen. Den Højeste er Treenighedsforeningen som finite væsener forstår; den Ultimative er foreningen af Paradistreenigheden som absonitte væsener forstår.
0:9.3 (13.1) Gennem den evolutionære Guddommens mekanisme er den Universelle Fader faktisk nu engageret i den formidable og forbløffende handling af personligheds fokusering og styrke mobilisering, på deres respektive betydnings-niveauer i universet, af det finite, det absonitte og selv af det absoluttes guddommelige virkeligheds værdier.
0:9.4 (13.2) De første tre Paradisguddomme med evig fortid — den Universelle Fader, den Evige Søn, og den Uendelige Ånd — vil i den evige fremtid, være personligheds-suppleret gennem den erfaringsmæssige aktualisering af de associerede evolutionære Guddomme — Gud den Højeste, Gud den Ultimative, og muligvis Gud den Absolutte.
0:9.5 (13.3) Gud den Højeste og Gud den Ultimative, som nu udvikler sig i de erfaringsmæssige universer, er ikke eksistentiel—evig fortid, kun fremtids evige, tid og rum betinget og transcendental betinget evige. De er Guddomme med højeste, ultimative, og sandsynligvis højeste - ultimative egenskaber, men de har en oplevet historisk oprindelse i universet. De vil aldrig få en afslutning, men de har helt sikkert personligheds begyndelser. De er i virkeligheden aktualiseringer af evige og uendelige Guddomspotentialer, men selv er de hverken ubetinget evige eller uendelige.
X. Gud den absolutte
0:10.1 (13.4) Der er mange træk i den Guddomsabsoluttes evige virkelighed som ikke fuldstændig kan forklares til det tid og rum finite sind, men Gud den Absoluttes aktualisering ville blive en følge af foreningen af den anden erfaringsmæssige Treenighed, den Absolutte Treenighed. Dette ville udgøre den erfaringsmæssige virkeliggørelse af absolut guddommelighed, foreningen af absolutte betydninger på absolutte niveauer, men vi er ikke sikker på omfanget af alle absolutte værdier, da vi ikke på noget tidspunkt er blevet informeret om at den Egenskabsbestemte Absolutte er ækvivalent til den Infinite. Superultimative skæbner er involveret i absolutte betydninger og uendelig spiritualitet, og uden begge af disse uopnåede virkeligheder kan vi ikke etablere absolutte værdier.
0:10.2 (13.5) Gud den Absolutte er målet for virkeliggørelsens - opnåelse for alle superabsonitte væsener, men Guddomsabsoluttets styrke og personligheds potentiale transcenderer vores koncept, og vi tøver med at debattere disse virkeligheder som er så langt væk fra erfaringsmæssig aktualisering.
XI. De tre absolutter
0:11.1 (13.6) Da den Universelle Fader og den Evige Søns kombinerede tanke, fungerende i Handlingens Gud, udgjorte skabelsen af det guddommelige og centrale univers, fulgte Faderen sin tankes udtryk inde i hans Søns ord og i Samfuldbyrderens handling gennem at differentiere sin Havona tilstedeværelse fra uendelighedens potentialer. Og disse uafsløret uendelighedspotentialer forbliver skjulte i rummet i den Egenskabsløse Absolutte og guddommelig indhyllet i den Guddomsabsolutte, mens disse to bliver et i funktionen af den Universelle Absolutte, Paradisfaderens uåbenbarede uendeligheds enhed.
0:11.2 (13.7) Både den kosmiske kraft og ånds kraftens styrke er i en proces af fremadskridende åbenbarings-erkendelse da berigelse af hele virkelighed sker gennem erfaringsbaseret vækst og gennem den Universelle Absoluttes korrelation af det erfaringsmæssige med det eksistentielle. Gennem den Universelle Absoluttes afbalancerende tilstedeværelse af den Første Kilde og Center realiseres udvidelsen af erfaringsmæssig styrke, nyder identifikation med sine evolutionære væsener, og opnår udvidelse af erfaringsmæssig Guddom på niveauerne af Højesteheden, Ultimativiteten, og Absolutheden.
0:11.3 (14.1) Når det ikke er muligt fuldstændigt at skelne den Guddomsabsolutte fra den Egenskabsløse Absolutte, så er deres formodentlige kombineret funktion eller koordineret tilstedeværelse betegnet for handlingen af den Universelle Absolutte.
0:11.4 (14.2) 1. Den Guddomsabsolutte synes at være den almægtige aktivator, mens den Egenskabsløse Absolutte viser sig at være den alt effektive mekaniserer af ekstremt forenet og ultimativt koordinerede universernes univers, til og med universer på universer, færdige, undervejs og endnu ikke lavet.
0:11.5 (14.3) Den Guddomsabsolutte kan ikke, eller i det mindste reagere ikke på en underabsolut måde til enhver univers situation. Enhver reaktion af denne Absolutte til enhver given situation fremstår som værende skabt på betingelser af velfærden af hele skabelsen af ting og væsener, ikke kun i dets nuværende tilstand af eksistens, men også i lyset af de infinite muligheder af al fremtidig evighed.
0:11.6 (14.4) Den Guddomsabsolutte er det potentiale, som blev udskilt fra den samlede, endelige virkelighed af den Universelle Faders frie vilje valg, og inden for hvilken alle guddommelige aktiviteter — eksistentielle og erfaringsmæssige — finder sted. Dette er den Egenskabsbestemte Absolutte i modsætning til den Egenskabsløse Absolutte; men den Universelle Absolutte er overtilsætningen til begge i omspændingen af alt absolut potentielt.
0:11.7 (14.5) 2. Den Egenskabsløse Absolutte er upersonlig, ekstraguddommelig, og uguddommeliggjort. Den Egenskabsløse Absolutte er derfor fri for personlighed, guddommelighed, og alle skaber prærogativer. Hverken faktum eller sandhed, erfaring eller åbenbaring, filosofi eller absoniteten er i stand til at gennemtrænge arten og karakteren af denne Absolutte uden univers kvalifikation.
0:11.8 (14.6) Lad det være klart at den EgenskabsløseAbsolutte er en positiv virkelighed som gennemtrænger storuniverset og som tilsyneladende, udbreder sig videre med samme rum tilstedeværelse ud og ind i kraftaktiviteterne og de prematerielle udviklinger i de svimlende rumregioner udover de syv superuniverser. Den Egenskabsløse Absolutte er ikke kun en negativisme af et filosofisk begreb baseret på forudsætningerne om metafysiske spidsfindigheder vedrørende universalitet, dominans, og det ubetinget og det egenskabsløses oprindelighed. Den Egenskabsløse Absolutte er en positiv tilsynskontrol af universet i uendelighed; denne tilsynskontrol er ubegrænset i forhold til rummet og kraft men er afgjort betinget af tilstedeværelsen af livet, sind, ånd og personlighed, og er yderligere betinget af Paradistreenighedens viljereaktioner og de målbevidste mandater.
0:11.9 (14.7) Vi er overbevist om at den Egenskabsløse Absolutte ikke er en udifferentieret og alt gennemstrømmende indflydelse som hverken kan sammenlignes til de panteistiske opfattelser