Entreprenorskabsundervisning. Группа авторов
i forhold til det, de skal lave i forhold til virksomhederne. Udfordringen i forhold til uddannelsesstrukturen er for denne type af studerende at vise værdien af teoretisk grundarbejde i udviklingen af praktiske løsninger. Man må vise dem, hvordan man ved at gå teoretisk til værks gennem fx vekslen mellem forskellige teoretiske perspektiver, kan agere mere reflekteret i sin praksis ved at arbejde med alternative fortolkninger af udfordringerne, der hver især peger på forskellige handlingsrum.
Så i dagligdagen skal nogle skubbes i retning af praksis, mens andre skal skubbes i retning af teori (Kirketerp, 2010).
Konklusion – entreprenørielle universitetsuddannelser i fremtiden
To centrale bidrag har det været formålet at give med denne artikel. Den flytter debatten omkring entreprenørskabsundervisning til et uddannelsesniveau i en traditionel universitetskontekst, og den opbygger en teoretisk referenceramme, der linker forskellige forestillinger om forskning til at analysere konsekvenser for uddannelsestilrettelæggelse og akademikerens samspil med praksis.
Det er centralt, at den opstillede referenceramme skal opfattes som et indledende bud på en idealtypisk model. Indledende i den forstand, at de specifikke sammenhænge mellem de forskellige analyseniveauer ikke har været det særskilte fokus her – fokus har alene været at danne en ramme for netop at diskutere disse sammenhænge i en helhed. Idealtypisk i den forstand, at vi næppe vil møde uddannelser endsige uddannelseselementer, der fungerer strengt efter en af logikkerne. I praksis skal de forskellige elementer snarere opfattes som tektoniske plader, der hele tiden udvikler sig og ramler sammen og skaber større eller mindre jordskælv, som må håndteres i den daglige, den taktiske og den mere strategiske uddannelsesledelse.
Den teoretiske referenceramme giver et samlende fundament for at diskutere samspil og sammenhænge mellem forskellige bidrag, der placerer sig på forskellige analyseniveauer og har afsæt i forskellige forestillinger om vidensproduktion.
Sidst, men ikke mindst, er det pointen, at forskningsbasering og foretagsomhed ikke er gensidigt udelukkende fænomener. Forskningsbaseret foretagsomhed er ikke et udtryk med indbygget modsætning. Med afsæt i en modus 2-tænkning omkring uddannelser er forskningsbaseret foretagsomhed netop det ideal, vi skal stræbe efter i forhold til de studerende – eller det, vi i den teoretiske referenceramme har beskrevet som vidensskabelses- og foretagsomhedskompetence.
Litteratur
Bager, T. & S.L. Nielsen (red.) (2008a). Entreprenørskab og Kompetencer. København: Børsens Forlag.
Bager, T. & S.L. Nielsen (2008b). Indledning. In T. Bager & S.L. Nielsen (red.): Entreprenørskab og Kompetencer, 7-19. København: Børsens Forlag.
Biggs, J. (1999). Teaching for quality learning at university: What the student does. Buckingham: Open University Press.
Gibb, A. (2005). Towards the Entrepreneurial University. Entrepreneurship Education as a lever for change. National Council for Graduate Entrepreneurship.
Gibbons, M. (1997). What kind of University? Research and teaching in the 21st century. Beanland Lecture.
Gibbons, M., C. Limoges, H. Nowotny, S. Schwartzman, P. Scott & M. Trow (1994a). Evolution of Knowledge Production. In The New Production of Knowledge, 1. udg.: 17-45. London: Sage.
Gibbons, M., C. Limoges, H.Nowotny, S. Schwartzman, P. Scott & M. Trow (1994b). Introduction.In The New Production of Knowledge, 1. udg.: 1-16. London: Sage.
Hansen, S. & C. Byrge (2008). WOFIE – Fire dages workshop for 450 studerende i entreprenørskab. In T. Bager & S.L. Nielsen (red.): Entreprenørskab og Kompetencer, 197-207. København: Børsens Forlag.
Healey, M. (2005). Linking research and teaching: exploring disciplinary spaces and the role of inquiry-based learning. In R. Barnett (red.): Reshaping the University: New Relationships between Research, Scholarship and Teaching, 67-78. McGraw Hill/ Open University Press.
Illeris, K. (2009). Læring (2. udg.). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.
Kirketerp, A. (2010). Pædagogik og didaktik i entreprenørskabsundervisningen på de videregående uddannelser i et foretagsomhedsperspektiv. Kolding: IDEA, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Syddansk Universitet.
Lassen, H.A. & S.L. Nielsen (2008). VisionCamp: Om innovativ faglighed som omdrejningspunkt for entreprenant kompetenceudvikling. In T. Bager & S.L. Nielsen (red.): Entreprenørskab og Kompetencer, 179-195. København: Børsens Forlag.
Rezania, D. & M. Henry (2010). Management Education: Classifying Business Curricula and Conceptualizing Transfers and Bridges. In International Journal of Business & Management, 5(5):44-50.
Schön, D.A. (1995). The New Scholarship Requires a New Epistemology. Change (November/December):27-34.
Stolt, J. & C. Vintergaard (2009). Indledning. In J. Stolt & C. Vintergaard (red.): Praksiselementet i iværksætteri- og innovationsundervisningen: 5-13: Øresund Entrepreneurship Academy.
Sørensen, O.J. & E. Laursen (2008). Problembaseret undervisning og udvikling af handlingskompetencer hos iværksætteren. In T. Bager & S.L. Nielsen (red.): Entreprenørskab og Kompetencer, 129-148. København: Børsens Forlag.
1 Vi anvender her termen uddannelsesledelse. På Syddansk Universitet har vi ikke dette begreb som betegnelse for en funktion. Her taler vi om uddannelsesansvarlig og studieleder. Vi anvender begrebet uddannelsesledelse til at beskrive en ledelsesopgave snarere end opgaver knyttet til en bestemt funktion.
Linda Greve
Lysende kyllinger – metaforer og dikotomier i entreprenørskabsretorikken
Indledning
Min datter og jeg leger tit gæt et dyr på lange køreture. Ideen er, at den ene tænker på et dyr, og den anden stiller lukkede spørgsmål for at indsnævre, hvad det er for et dyr, der tænkes på. Spørgsmål som ‘Har det fire ben?’ eller ‘Har det vinger?’ eller ‘Er det uddødt?’ fjerner en lang række potentielle dyr fra listen. Det er en udmærket leg, der konkretiserer erfaringer med dyr og fremmer evnen til at spørge afgrænsende. Vores hjerner arbejder på den måde hele tiden. På millisekunder afgør vi, hvordan vi skal forholde os til det, vi sanser, ved at bruge vores erfaring og udelukke alt det, der ikke kan være tale om. Nogle kender formodentlig til den danske psykolog Edgar Rubins vase-ansigter og Borings kone/svigermor-illustration. Den første viser i samme billede to ansigter, hvis profiler danner en vase. Den anden viser en tegning af en smuk ung kvinde, men kigger man igen, ser man måske også en gammel kone. Vi kan se begge dele men må skifte mellem de to, fordi vi knytter det, vi sanser, til det, vi forventern og ikke kan se begge variationer samtidig (Frith, 2007). Vi søger at nedsætte usikkerheden af vores iagttagelser ved hele tiden at foretage approksimationer af usikkerheden. Det sker som en ubevidst handling i modsætning til den mere bevidste udelukkelsesmetode i ‘Gæt et dyr’, men mekanismen er den samme (sat på formel af Thomas Baye (1702-1827). Den første del af denne artikel tager udgangspunkt i, hvor vi står, når vi taler sammen som entreprenørskabsundervisere. Det, at vi enten er vant til at være alene i feltet eller til at være en del af en gruppe, præger måden, vi opfatter hinanden på, og brugen af centrale begreber. Det grundlæggende uhensigtsmæssige er, når vi tror, at vi siger det samme, men mener noget forskelligt, samt når vi tror, vi mener noget forskelligt, men i virkeligheden er enige. Blinde pletter og download af kendte mønstre står i vejen for en reel dialog og hindrer samarbejdet.
På samme måde kan de billeder, vi knytter til vores viden og tænkning, hindre en reel forståelse. Anden del af artiklen udfolder den form for billeder, som benævnes metaforer. Dette begreb dækker her over den kognitive sproglige ressource, som