Kildekritisk tekstsamling. Группа авторов
sikrer Eders stad, dens mure og havne ved fyldestgørende og omhyggeligt vagthold og træffer nødvendige foranstaltninger, såvel hvad nattevagt som hvad anden vagttjeneste angår. Derfor formaner vi Eder alle og pålægger og befaler Eder med denne formaning, at I dag og nat omhyggeligt og med flid giver agt på alle de steder, hvorfra I kan vente, at faren kan komme, så at I eller riget takket være Eders påpasselighed på ingen måde kommer i fortræd som følge af skødesløshed, en fortræd, som jo mindre må befrygtes, når I blot vogter Eders stad og havne ved passende sikkerhedsforanstaltninger. I skal ikke undlade at gøre noget af dette, såfremt rigets gode tilstand og vor ære er Eder kær. Givet i Stockholm i det Herrens år 1361 lørdagen før Kristi Himmelfartsdag [= 1. maj 1361].
Brev udstedt af kong Magnus, Stockholm 3. juli 1361. Original på latin i Riksarkivet, Stockholm. Gengivet efter oversættelsen i Christian Tortzen: Gotland 1361 (København: Gyldendal, 1961) (herefter: Tortzen), s.64
Vi Magnus, af Guds nåde konge af Sverige, Norge og Skåne, gør vitterligt for alle, at vi frigør og ligeså fritager alle undergivne, der hører til nonnerne ved Sankt Klara kloster i Stockholm, for den nu udbudte leding.2 Under tabet af vor nåde forbyder vi strengt, at nogen af vore fogeder eller embedsmænd eller nogensomhelst anden, af hvad stand eller stilling han end er, på nogensomhelst måde vover at hindre de fornævnte undergivne i denne nåde imod ordlyden af nærværende brev, så sandt som han vil undgå vor hævn. Givet i Stockholm i det Herrens år 1361 lørdagen inden ottendedagen efter apostlene Peters og Paulus’ dag [= 3. juli 1361].
Brev udstedt af kong Valdemar, 29. juli 1361. Bevaret i vidimeret3 afskrift af 5. november 1425 på plattysk i Rigsarkivet, København. Gengivet efter oversættelsen i DRB 3. række VI, nr.69, s. 47f
Vi Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, og Kristoffer, vor søn, af samme nåde hertug af Lolland,4 erkender og bevidner offentligt med dette brev, at vi stadfæster alle de rettigheder og friheder for de vise og hæderlige mænd, borgmestre, rådmænd og hele borgerskabet i vor stad Visby, vore kære og tro folk, som de har haft fra gammel tid. Endvidere tilstår vi dem den særlige nåde, at de skal have en sådan frihed på forstranden i vort rige Danmark som vore andre stæder5 har, der ligger i samme rige. Ligeledes skal de og deres folk trygt bruge deres gods i vort rige, og vi stadfæster dem deres mønt, som de har haft fra gammel tid. Til vidnesbyrd om disse aftaler: de der var tilstede herved, det er den højbårne fyrste hertug Erik af Sachsen, herr Klaus Limbeck, herr Henning Podebusk, og herr Valdemar Sappi, riddere.6 Til vidnesbyrd om alle disse forskrevne punkter, som vi stadig og fast skal overholde, har vi fornævnte Valdemar, konge af Danmark, og Kristoffer, hertug af Lolland, hængt vore segl under dette brev, der er givet og skrevet i det Herrens år 1361 på den hellige konge Sankt Olavs dag [= 29. juli].
Uddrag af brev udstedt af kong Magnus, Stockholm 15. august 1361. Original på latin i Riksarkivet, Stockholm. Gengivet efter oversættelsen i DRB 3. række VI, nr.75, s.52f
Kong Magnus bevidner med et åbent brev, at han på grund af rigets nød har lånt penge
[…] for at vi på hensigtsmæssig måde og mandig vis kan stække vor nabos, den herre kong Valdemar af Danmarks magt, han, som efter hemmeligt at have samlet en talrig hær, os og vore undersåtter uafvidende, nu på grusom måde har angrebet vore lande Gotland og Øland med brand, drab og rov, og for at vi med styrker, samlede i Guds navn, kan afværge de endnu alvorligere overgreb, hvormed han truer os og riget. […]
Uddrag af traktat mellem kong Magnus, kong Håkon og Hansestæderne, 8. september 1361. Original på plattysk i Staatsarchiv, Lübeck. Gengivet efter oversættelsen i DRB 3. række VI, nr. 80, s.55ff
Vi Magnus og Håkon hans søn,7 af Guds nåde konger af Sverige og Norge, erkender og bevidner med dette brev, at vi har sluttet forbund, indgået forpligtelser og forenet os med stæderne, nemlig Lübeck, Hamburg, Wismar, Rostock, Stralsund, Greifswald, Anklam, Stettin, Kolberg, Bremen og Kiel,8 således at vi skal stille med to tusind riddere og udrustede væbnere, tillige med skibe og hvad der er nødigt og behøves dertil, mod kongen af Danmark og hans hjælpere og drage mod alle dem, der har begået rov eller endnu vil begå rov eller gøre fortræd på søen, nemlig mod Skåne, Gotland og Øland. I den anledning skal vi pantsætte og pantsætter vi med dette brev borgen i Bohus med Marstrand9 til de fornævnte stæder med oppebørsler og afgifter og med dens tilliggender, således som de fra gammel tid ligger dertil, [til dækning] af alle slags omkostninger, det være sig ved udrustning af skibe og bevæbnede folk og i medfør af deres fangenskab, hvis nogen af deres folk bliver taget til fange, som de skal udløse, og også for deres sold eller hvad skade de lider på deres skibe, som de køber eller lejer; de skal være rede til den nu førstkommende søndag i midfaste [= 27. marts 1362]. […] For at alle og enhver af disse foreskrevne artikler uden nogen art af svig, fast og troligt og ubrydeligt skal blive overholdt over for de fornævnte stæder, aflægger vi løfte til dem og sammen med os med samlet hånd som en enhed på deres tro, med hånd og mund, vor biskop, vor greve, vore riddere og væbnere, vore mænd som herefter står skrevet, nemlig biskop Nils af Linköping, herr Eringisle Sunesson, greve af Orkneyøerne, herr Nils Turesson, drost i Sverige, herr Bengt Filipsson, herr Karl Ulfsson, herr Jon Hjärne, herr Peder Bonde, riddere, Bo Jonsson, Anund Hemmingsson, Arvid Gustafsson og Torkil Eringisleson, væbnere.10 Og til yderligere bekendelse og vidnesbyrd er vore segl efter vore rigsråders råd tillige med vor biskops, greves, vore ridderes og mænds segl med vor og deres rette vidende hængt under dette nærværende brev. Givet og skrevet i det Herrens år 1361 på Vor Frues dag, da hun blev født [= 8. september]. […]
Uddrag af brev udstedt af kong Magnus og kong Håkon, Söderköping 28. september 1362. Original på plattysk i Staatsarchiv, Lübeck. Oversat efter gengivelsen i Diplomatarium Svecanum VIII, nr.6676, s. 222f
Vi, Magnus og Håkon vor søn, af Guds nåde konger til Sverige og til Norge, bekender offentligt med dette brev, at vi og vore arvinger med vilje og med råd fra hele vort rige, nemlig fra vore bisper, grever, riddere og væbnere, som er i dette rige og hører dertil, og som med os har givet godkendelse og ja til dette brev, som herefter står skrevet: at vi med god vilje har overladt og overlader, [pant]sat og [pant]sætter de ærværdige mænd, nemlig rådmændene fra stæderne, altså fra Lübeck, Wismar, Rostock, Stralsund, Greifswald, Anklam, Stettin, Kolberg, Hamburg, Bremen og Kiel med de andre stæder, som hører til denne krigssammenslutning, vort slot Borgholm og det land på Øland, som hed Øland, og som fra gammel tid har ligget dertil og [stadig] ligger, og som hører dertil, med alle kongelige rettigheder, således som de fra gammel tid har ligget til førnævnte borg og [stadig] ligger, og derfra intet undtaget, med al nytte, frugt, frihed og ejendom, som det fra gammel tid har tilhørt os og vore arvinger og riget. Og de skal bruge den mønt, som vi har i vore riger, i deres pant[eområder], altså i fornævnte land. Yderligere, skulle vi forbyde, at man udfører varer fra vore riger, så skal vi ikke hindre dem i at føre nogen slags gods ud af det førnævnte land. Og vi og vore arvinger og vort rige skal ikke sætte sig i besiddelse af det, indtil vi indløser førnævnte borg og land fra dem, og i god mindelighed bringer det fra dem, således som vi skulle have gjort med Bohus eller Varberg, således som vi før har givet dem brev på.11
[…]
Yderligere