Kildekritisk tekstsamling. Группа авторов
Valdemar og vi fornævnte kong Albrecht og fornævnte Albrecht, Henrik og Magnus, hertuger af Mecklenburg, gensidigt før denne tid har givet hinanden, aftalt, besvoret eller lovet, forblive i fuld gyldighed og skal på ingen måde være krænket i medfør af disse nærværende aftaler eller breve, bortset fra det, som disse nærværende breve indeholder. Og at fornævnte kong Albrecht og riget Sverige og vi Albrecht, Henrik og Magnus, hertuger af Mecklenburg, skal ratificere alle forskrevne artikler til de fornævnte tider på enhver måde, som det er skrevet her foran, det lover vi fornævnte Albrecht, Henrik og Magnus, hertuger af Mecklenburg, og vore arvinger vor fornævnte herre kong Valdemar af Danmark og hans arvinger og riget Danmark i god tro med dette brev, under hvilket vi fornævnte Albrecht, Henrik, Magnus, hertuger, til vidnesbyrd om alt dette forskrevne, der er skrevet foran, har hængt vore segl, og som er givet på Ålholm i året 1366 efter Guds byrd tirsdagen efter den hellige apostel Sankt Jakobs dag [= 28. juli].29
Traktat mellem kong Albrecht af Sverige, hans fader og brødre og greverne af Holsten, 25. januar 1368. Afskrift på plattysk i Rigsarkivet, København. Gengivet efter oversættelsen i DRB 3. række VIII, nr. 128, s.90f
På denne måde er der forhandlet og sluttet traktat mellem os kong Albrecht af Sverige og os Albrecht, Henrik og Magnus, hertuger af Mecklenburg, og os Henrik og Klaus, grever af Holsten:30 Hvis nogen i vor krig med kongen af Danmark opnår nogen vinding, skal de, som kom til kampen, dele den vinding efter mandtal. Hvis man, om Gud vil, fanger en herre, skal den herre tilhøre de herefter skrevne herrer på den måde, at en trediedel skal tilhøre kong Albrecht af Sverige, en trediedel hertugerne af Mecklenburg og en trediedel grev Henrik og grev Klaus af Holsten. Og den fangne herre skal man afkræve løsepenge og ikke lade tage bort fra os, førend alle de fornævnte herrer har givet deres samtykke hertil. Og efter alle disse herrers vedtagelse skal man afkræve ham løsepenge, og enhver trediedel skal være enhver herres, således som ovenfor skrevet står. Fremdeles hvis man erobrer slotte eller lande, så skal kong Albrecht af Sverige have alt, hvad man erobrer i Skåne, og alt det, som ligger mellem Skåne og Sverige, og Gotland samt alle de øer, som hører til alle disse lande; og hertugen af Mecklenburg skal have alt, som man erobrer på Sjælland og på Møn og Falster, med alle de øer, som hører til disse lande; og greverne Henrik og Klaus af Holsten skal have, hvad man erobrer i Jylland, på Fyn, på Langeland med alle de øer, som hører til disse lande. Og enhver herre skal lade alle folk, både gejstlige og verdslige, som er bosat i de lande, til hvilke han som foran skrevet kommer som herre, beholde deres gamle rettigheder. Til vidnesbyrd om alt dette har vi hertug Albrecht af Mecklenburg og hertug Henrik, hans søn, og vi grev Henrik af Holsten og Klaus Limbæk, ridder, hængt vore segl under dette brev, som er givet i det Herrens år 1368 på Sankt Paulus’ omvendelsesdag [= 25. januar].
Uddrag af traktat mellem hertug Albrecht af Mecklenburg og hans sønner og hansestæderne Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar, 20. februar 1368. Original på plattysk i Staatsarchiv, Lübeck. Gengivet efter oversættelsen i DRB 3. række VIII, nr. 140, s. 103-08
Vi Albrecht, af Guds nåde hertug af Mecklenburg, og vi Henrik og Magnus, hans sønner, erkender og bevidner offentligt med dette brev, at vi på grund af de mangeartede, utålelige skader og uretfærdigheder, som kong Valdemar af Danmark alt for ofte har tilføjet os og stadig uden afbrydelse tilføjer os under fred og tilsikret våbenhvile, på den berømmelige fyrste herr Albrecht, konge af Sveriges og på vore egne vegne har forenet os og på vor tro sluttet et fast forbund med de hæderværdige mænd, rådmændene, og med stæderne Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar og de andre søstæder, som heri er deres hjælpere; og enhver af os skal yde den anden hjælp imod den fornævnte konge af Danmark og hans hjælper kong Håkon af Norge og imod begges riger og imod alle deres hjælpere på den måde, at fornævnte konge af Sverige og vi til denne krig skal stille med tusind riddere og væbnere.
[…]
Dette forbund skal tage sin begyndelse den nu førstkommende fastelavnssøndag [= 27. februar 1368], og skal have gyldighed for de fornævnte stæder og deres hjælpere, stæderne fra den vendiske del, indtil næstkommende påske om to år. Og for stæderne i Preussen og stæderne ved Zuidersøen, som er deres hjælpere, skal det have gyldighed indtil næstkommende påske videre om eet år. Og i løbet af de fornævnte to år skal vi aldrig gå ind på forhandlinger, udsone os, slutte fred eller træffe aftaler med de fornævnte konger, medmindre vi gør det med fuld tilslutning fra de fornævnte stæder eller fra dem af deres mænd, som på deres vegne har fået det betroet.
[…]
Hvis Gud vil, at vi erobrer Gotland, skal det erobrede forblive hos kong Albrecht og hans rige Sverige; og staden og landet Gotland og samtlige købmænd dér skal forblive ved deres gamle frihed og ret, som de havde, før kongen af Danmark erobrede dem. Det skal kong Albrecht give dem brev på, om det i tiden for dette forbund bliver hans.
[…]
Vi Albrecht, hertug af Mecklenburg, og vi Henrik og Magnus, hans sønner, lover i god tro uden argelist med dette brev på fornævnte kong Albrechts og vore arvingers vegne at overholde alt dette fast og ubrydeligt over for borgmestrene, rådmændene og borgerskabet i de fornævnte stæder Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar, og under det har vi til vidnesbyrd og til fuld sikkerhed hængt vore segl, og som er givet i det Herrens år 1368 søndagen før fastelavn [= 20. februar 1368].
Brev fra Hansestæderne til Visby, 29. september 1368. Bevaret i to samtidige afskrifter på latin. Gengivet efter oversættelsen i DRB 3. række VIII, nr. 239, s. 193
Rådmændene i hansestædernes lybske trediedel, [samt] i Livland, Preussen, Kampen, Holland og Zeeland og i de øvrige stæder ved Zuiderzee, som ved dette brevs givelse er forsamlet i Stralsund, til de indsigtsfulde og rosværdige mænd, de herrer borgmestre og rådmænd i staden Visby, deres elskede venner, i et sindelag af ærbødighed og respekt samt i ønsket om at fremme og gavne Eder.
Elskede venner. Da, som I nok ved, de berømmelige herrer fyrster, kongen af Sverige og hans fader og brødre, hertuger af Mecklenburg, og visse andre, der er i forbund med os i denne sag, også ligesom vi er fjender af Valdemar, de danskes konge, hvis magt I er underkastet – omend utilbørligt og med mindre ret – har vi ment at måtte udrede et bestemt forhold, hvorom vi er bekymret, for Eder som vore venner i form af en venskabelig advarsel, nemlig at hvis ikke I slutter Eder til Sveriges riges krone, kan I blive angrebet med hærskjold, så det vil kunne befrygtes, at umådelige tab og svære hændelser vil ramme Eder og Eders land. Derfor tilråder vi indtrængende Eder, gode mænd, ikke at undlade at sende nogle af Eders rådsfæller over til os og til kongen af Sverige, så de kan være i Lübeck næste søndag Letare [= 11. marts 1369], hvor stæderne til den tid vil samles, idet I i hemmelighed skal forhandle med herrerne og med stæderne om at finde en fremgangsmåde, ved hvilken I vil kunne genforenes med nævnte Sveriges riges krone. Gør I ikke dette, da vil det have til følge, at I og vi samt borgerne fra alle vore stæder for fremtiden vil være udelukket fra alt fællesskab og være berøvet det indbyrdes samarbejde. Derfor beder vi om, at I så hurtigt som muligt sender os Eders klare svar desangående, nemlig, om I vil sende Eders rådsudsendinge eller ikke. Thi vi anråber nævnte konge af Sverige om, at han foreløbig og i den tid, hvor vi ikke har fået svar fra Eder, ikke vil volde Eder eller Eders land uheldssvanger skade. Givet i det Herrens år 1368 på ærkeenglen Sankt Michaels dag [= 29. september] under de herrer rådmænd fra Stralsunds sekret,31 som vi for øjeblikket alle bruger.
Uddrag af reces af hansedagen i Lübeck, 1. maj