Antiterrorismens idehistorie. Группа авторов
er terror eller ordenshåndhævelse, afpresning eller skatteopkrævning. Et begreb som terrorisme giver kun mening som en praksis ulovliggjort af en stat eller et andet politisk organiseret fællesskab.
Artiklens fokus har været på den statslige side af ligningen, og terroristerne har optrådt som ‘terroristiske figurer’, det vil sige som bestemt ikke af deres praksis eller målsætning, men af deres forhold til staten og af det forhold, at det er statens benævnelse, der gør en politisk aktør i ordets bredeste forstand til terrorist. Vi hævder altså, at der op igennem historien kan identificeres en række terroristiske figurer, bestemt ved deres prekære forhold til magten, et forhold der har svinget mellem modstand og samarbejde, legitimitet og delegitimering: pirater/kapere, banditter, partisaner, mafiagrupper, selvtægtsgrupper, oppositionsgrupper etc. Betegnelsen terroristisk figur er naturligvis ikke uproblematisk. Begrebet terrorist er, som det fremgår af det ovenstående, både en forholdsvis moderne betegnelse og en betegnelse, der indtil for ganske nylig primært har været knyttet til den vestlige hemisfære. Hvad det sidste angår, er det ganske naturligt, eftersom den, terroristen først og fremmest identificeres i modsætning til, er den vestlige nationalstat eller statslignende strukturer; det har den konsekvens, at fokus i de følgende artikler er overvejende eurocentrisk. Hvad det første angår, så benytter vi netop en anakronisme, fordi de mere neutrale betegnelser, som ‘ikke-statslige’ eller ‘illegitime’ voldsaktører, har en tendens til at dække over såvel statens som disse figurers historisk kontingente status. Den historiske kontingens betyder, at vi i en vis forstand alle er i fare for at blive udråbt som terrorister, hvad enten vi står på den statslige eller på den ikkestatslige side af gærdet.
Når ikke al vold er ulovlig, når noget vold betragtes som lovlig og legitim, da står den centrale opgave tilbage: at spørge til forudsætningerne for at skelne mellem legitim og illegitim vold snarere end ukritisk at acceptere statens naturalisering, afhistorisering og selvfølgeliggørelse af sin egen historisk kontingente og lokalt variable magt (Dillon 1998). Forudsætningen for det statsligt definerede skel mellem lovligt og ulovligt betegner opkomsten, konsolideringen og effektueringen af en særlig form for konventionalitet, og det er denne konventionalitets udvikling, der skal skildres i det følgende.
Litteratur
Agamben, Giorgio (2003). “Undtagelsestilstand”, Lettre International, september, s. 31-33
Agamben, Giorgio (2005). State of Exception, Chicago & London: University of Chicago Press
Beck, Ulrich (2002). “The Terrorist Threat. World Risk Society Revisited”, Theory, Culture & Society, vol. 19, nr. 4, s. 39-55
Benjamin, Walter (1973a). “Forsøg på en kritik af volden” i Walter Benjamin, Kulturindustri. Udvalgte skrifter, København: Rhodos
Benjamin, Walter (1973b). “Historiefilosofiske teser” i Walter Benjamin, Kulturindustri. Udvalgte skrifter, København: Rhodos
Dillon, Michael (1998). “Criminalising Social and Political Violence Internationally”, Millennium, vol. 27, nr. 3, s. 543-567
Dillinger, Johannes (2004). “Terrorists and witches: popular ideas of evil in the early modern period”, History of European ideas, vol. 30, s. 167-182
Eagleton, Terry (2005). Holy Terror, Oxford: Oxford University Press
Ferejohn, John & Pasquale Pasquino (2004). “The law of the exception: a typology of emergency powers”, International Journal of Constitutional Law, vol. 2, nr. 2, s. 210-239
Gray, John (2006). Al Qaeda og hvad det vil sige at være moderne, Århus: Forlaget Slagmark
Gross, Oren (2006). “What Emergency’ Regime?”, Constellations, vol. 13, nr. 1, s. 74-88
Guevara, Ernesto Che (1961) Guerilla Warfare, New York: Monthly Review Press
Hobbes, Thomas (1985, [1651]). Leviathan, London: Penguin
Kant, Immanuel (1966, [1798]). “Streit der Fakultäten” i Kant Werke, bind 6, Darmstadt: Wissenschaftliche Buchgesellschaft
Koselleck, Reinhart (1979). Vergangene Zukunft, zur Semantik Geschichtlicher Zeiten, Frankfurt am Main: Suhrkamp
Klarskov, Klarskov (2005). “Freverts afløser på kant med straffeloven” Politiken, d. 2. december
Lawrence, Bruce, (red.) (2005). Messages to the world. The statements of Osama bin Laden. London & New York: Verso
Locke, John (1988, [1698]). “First Treatise of Government” i Locke, Two Treaties of Government, redigeret af Peter Laslett, Cambridge: Cambridge University Press
Lukács, Georg (1972, [1919]). “Tactics and Ethics”, s. 3-11 i Lukács, Tactics and Ethics. Political Essays, 1919-1929, London: Harper & Row
Machiavelli, Niccolò (1999). Fyrsten, København: Borgen
Marighella, Carlos (2006, [1969]). “Manual of the Urban Guerilla”, s. 3-40 i David C. Rapoport (red.), Terrorism. Critical Concepts in Political Science, vol. III: The Third or New Left Wave. London & New York: Routledge
Rossiter, Clinton (1948). Constitutional Dictatorship, Princeton: Princeton University Press Schmitt, Carl (1928). Die Diktatur, Berlin: Duncker & Humblot
Schrøder, Marie Louise (1997). “Rockere ville myrde dommer og anklager”, Ekstra Bladet, d. 23. september
Thornton, Thomas Perry (2006). “Terror as a weapon of political agitation”, s. 41-63 i David C. Rapoport (red.), Terrorism. Critical Concepts in Political Science, London & New York: Routledge
Thorup, Mikkel (2006). “War, terror and enmity – the politics of Osama bin Laden”, paper præsenteret ved Nordisk Sommer Universitet, Estland den 23-30. juli 2006
Tilly, Charles (2004). “Terror, Terrorism, Terrorists”, Sociological Theory, vol. 22, nr. 1, s. 5-13
US Government (2002). National Security Strategy of the United States of America, september
Walther, Rudolf (1990). “Terror, Terrorismus”, s. 323-444 i Otto Brunner, Werner Conze & Reinhart Koselleck (red.), Geschichtliche Grundbegriffe, bind 6, Stuttgart: Klett-Cotta
Žižek, Slavoj (2002). “Are we in a war? Do we have an enemy?”, London Review of Books, vol. 24, nr. 10
Zulaika, Joseba & William A. Douglass (1996). Terror and Taboo. The Follies, Fables, and Faces of Terrorism, New York & London: Routledge
TERRORISME SOM MANGEL PÅ KOLLEKTIV MODNING
Jacob Alsted
Statsdannelse er ikke kun en institutionel proces, men også en psykologisk proces. Dannelsen og vedligeholdelsen af en stat kræver en psykologisk modning af den kommende stats indbyggere. Denne modningsproces indeholder en erkendelse og udspilning af konflikter mellem indbyggerne og efterfølgende bilæggelse og kompromisskabelse. Tilstedeværelsen af terrorister – hvad enten de er sørøvere, lejesoldater, partisaner, guerillaer eller terrorister – er et tegn på, at denne modningsproces stadig er i gang og ikke er tilendebragt. Terrorisme er altså tegn på et umodent fællesskab. Konflikten mellem staten og ‘terroristen’ bliver via konnotationerne i begrebet terrorisme en modstilling mellem godt og ondt. Hverken statens eller terroristens psykologiske evne til at håndtere konflikter er særlig god, hvilket betyder, at begge parter i stedet opstiller en dikotomi imellem dem/os i betydningen god/ond. Det er konfliktløsning uden løsning.
Inden for den historiske sociologi er det almindeligt at betragte vold som en naturlig del af statsdannelsesprocessen. Men man kan spørge, hvorfor denne forhandling om rammerne og omfanget af det statslige fællesskab nødvendigvis skal foregå med voldelige midler. For at svare på dette spørgsmål er det nødvendigt at undersøge psykologien i dannelsen og vedligeholdelsen af fællesskaber. Denne undersøgelse starter med en diskussion af menneskets grundvilkår.
Blandt menneskets grundvilkår er ambivalens et af de forhold, der træder tydeligst frem som